Privatisering koster patientrettigheder
DEBAT: Patienter mister rettigheder, når behandling udføres i den private sektor. Det skriver Helle Bødker Madsen, professor i sundhedsret i sit første debatindlæg på Altinget.
Af Helle Bødker Madsen
Professor, dr. jur., AU
Privatiseringen af sundhedsvæsenet giver anledning til væsentlige retlige betænkeligheder.
Til illustration af problemstillingen kan passende fremdrages sagen om ulighed hos speciallægerne i det offentlige system, der blev omtalt i pressen for nylig. Her kom det frem, at patienter, som er omfattet af en sundhedsforsikring, kan få tid hos en speciallæge inden for få dage, mens en almindelig sygesikringspatient må vente i flere måneder. Nævnes kan også historien om, at patienter, der har en sundhedsforsikring, af egen læge kan blive visiteret til en MR-scanning, selvom undersøgelsen ikke er lægefagligt begrundet.
Man kan undre sig over, at dette er lovligt i et sundhedsvæsen, der har som erklæret formål at give let og lige adgang. Men sagen er, at en privatpraktiserende speciallæge er i sin gode ret til at vægte hensynet til sin indtægt højere end hensynet til patientens sygdom, og en alment praktiserende læge har lov til at inddrage andre hensyn end lægefaglige, når patienter visiteres til undersøgelse og behandling.
I den private sektor gælder nemlig ikke et almindeligt lighedsprincip - end ikke i de tilfælde, hvor lægen udfører behandling efter overenskomst med det offentlige, og hvor det offentlige fuldt ud finansierer behandlingen.
Det betyder, at privatpraktiserende læger kan inddrage hensyn, som i situationen burde være uvedkommende, f.eks. sætte familie og venner foran i køen og afvise at modtage en livsstilspatient, eksempelvis en ryger, selvom den pågældende har et behandlingsbehov.
Patienter mister rettigheder, når behandling udføres i den private sektor
En række fundamentale patientrettigheder, som gælder ved behandling i den offentlige sundhedssektor, følger således ikke med patienten over i den private sektor, når behandlingen udføres af privatpraktiserende sundhedsaktører efter aftale med de offentlige sundhedsmyndigheder i stedet for af disse selv. Ikke kun kravet på en ligelig behandling, men også andre grundlæggende retsgarantier som for eksempel offentlighedslovens indsigtsregler og forvaltningslovens almindelige sagsbehandlingsregler, f.eks. kravet på klagevejledning og indsigt i dokumenterne i en klagesag, mistes ved privatiseringen.
Denne retstilstand er ikke acceptabel. Patienten har jo ikke noget valg. Ydelser i primærsektoren, herunder almen lægehjælp og speciallægehjælp, udbydes kun i privat regi. I forhold til almen lægehjælp kommer hertil, at gruppe-1 patienter er bundet til den valgte læge.
Folketinget bør sikre patienters rettigheder
Når man vælger at udbyde sundhedsydelser - kernevelfærd - i den private sektor, må det sikres, at patienternes retssikkerhed ikke svækkes. Dette bør ske ved, at man ved lov bestemmer, at grundlæggende offentligretlige retssikkerhedsgarantier finder anvendelse, når private sundhedsaktører udfører opgaver for det offentlige. Sådanne lovbestemmelser kendes på andre forvaltningsområder, f.eks. social- og integrationsområdet.
Selvom borgerne som hovedregel ikke har pligt til at søge behandling ved sygdom, er det ofte så som så med den reelle frivillighed, f.eks. ved akut sygdom. Der er derfor et væsentligt behov for retsbeskyttelsesgarantier også på sundhedsområdet.
Sundhed nås bedst ad frivillighedens vej
