VKO straffer de barnløse

DEBAT: Danmark skal spare, og VKO vil derfor nu have alle barnløse til at betale for kunstig befrugtning. Men forslaget er kortsigtet og tåbeligt, skriver Sophie Hæstorp Andersen (S).

Af Sophie Hæstorp Andersen (S) 
Sundhedsordfører

Danmark har brug for flere børn og ikke færre. Tyske erfaringer viser tydeligt, at indførelse af brugerbetaling på kunstig befrugtning medfører varige fald i fertilitetsbehandlinger. Og det er bestemt ikke det, vi har brug for i en tid, hvor danskernes fertilitet er faldende.

En kovending
Det er ikke mere end tre år siden, at den konservative familieminister Carina Christensen ville have danskerne til at føde flere børn. Et af forslagene var, at barnløse skulle have gratis hjælp til at få andet og tredje barn ved hjælp af kunstig befrugtning. Men nu har piben fra regeringen fået en anden lyd. Barnløse må selv finde pengene op ad lommen - også til barn nummer ét.

Dermed åbner VKO for øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Og de barnløse bliver de første til at holde for. Det på trods af, at Lars Løkke tidligere har afvist forslag om øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet som "helt ude i hampen". Men VKO's angreb på den fri og lige adgang til sundhedsbehandling er da også langt ude.

Ikke langsigtet tænkning
Flere og flere unge danskere har problemer med fertiliteten. Det betyder, at omkring 3000 børn i dag kommer til verden ved hjælp af kunstig befrugtning på offentlige klinikker. For samfundet er det en god investering i fremtiden. Desværre er det ikke det lange sigt, der er i fokus i VKO's spareplan.

Sundhedsminister Bertel Haarder ser dog heller ikke problemerne i brugerbetaling for kunstig befrugtning, som han mener ligger i omegnen af 17-18.000 kr.

Rammer mange mennesker
Faktum er dog, at en behandlingsserie med tre behandlinger hurtigt kommer til at koste 50.000 kr., udover udgifter til medicin, og mange par har brug for op til flere behandlinger, før der er gevinst. Brugerbetalingen kommer dermed til at ramme rigtig mange mennesker med helt almindelige indkomster, for hvem prisen på en fertilitetsbehandling langt overstiger, hvad de har råd til.

Vi socialdemokrater mener ikke, at det kun er de danskere med flest penge, der skal have mulighed for at søge hjælp til at få børn. Vi er imod en sådan social skævvridning af vores samfund. Der skal være fri og lige adgang i vores sundhedsvæsen - også for barnløse.

Forrige artikel Hvornår er det, at nok er nok? Næste artikel Behov for både mere viden og flere penge, tak!
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.