Behov for både mere viden og flere penge, tak!

DEBAT: Det er ikke korrekt, at KL er imod flere penge til forebyggelse. Men mere sikker viden om, hvilke tiltag der virker, er lige så efterspurgt, skriver formanden for KL's social- og sundhedsudvalg i dagens debatindlæg.

Af Anny Winther,
Formand, KL's social- og sundhedsudvalg

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg så, at jeg på Altinget.dk blev citeret for at sige, at der ikke skal sendes flere penge til kommunerne. For der har jo stort set ikke været sendt penge til kommunernes forebyggelsesopgaver.

Derimod ville jeg gerne være blevet citeret for at sige, at vi både har brug for penge til forebyggelsesinitiativer i kommunerne og samtidig brug for mere viden om, hvordan vi får mest sundhed for pengene. Det er ikke et enten-eller, men et både-og. Vi skal investere nu og samtidig samarbejde og inddrage forskere på området.

Mangel på viden om hvad der virker
Der er i dag sparsom viden om, hvad der virker bedst i bestræbelserne på at påvirke borgernes livsstil. Derfor er der ikke mindst behov for forskning i effekten af vores indsatser, dvs. egentlige effektstudier, kontrollerede forsøg etc. Samtidig er der brug for praksisnær forskning, der i højere grad har fokus på, hvordan vi organiserer vores indsatser, så de giver de bedste sundhedsmæssige resultater.

Jeg kan ikke lade være med at nævne TrygFondens Forebyggelsescenter. TrygFonden sætter gennem det relativt nyoprettede Forebyggelsescenter luppen på flere kernespørgsmål for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne, som i dag er uafklarede:

Hvordan får man børn og unge til at spise mere frugt og grønt og holde sig fra tobak? Hvordan får man både børn og voksne til at røre sig mere? Hvordan får man personer med alkoholmisbrug til at stoppe?

Og som en lille sløjfe på TrygFondens kærkomne fokus: TrygFondens Forebyggelsescenter er et privat initiativ. Så ja, vi siger gerne ja tak til flere penge i kommunerne, men vi ønsker også en solid forskning at stå på.

Forrige artikel VKO straffer de barnløse Næste artikel Gigtforeningen efterlyser alternativer til rygoperationer
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.