Mad og måltider i verdensklasse
DEBAT: Regeringens målsætning om et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse skal også gælde maden og måltidet, mener formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry.
Formand for Kost & Ernæringsforbundet
og Leila Lindén
Regionsrådsmedlem og medlem af Danske Regioners Sundhedsudvalg
De fleste af os kender det - enten som patient eller pårørende: Hvor vigtigt det er, at man får den nødvendige ernæring, når man er indlagt. Og hvor vigtigt det er, at maden er en god oplevelse. Her har vi om noget brug for positive og stimulerende afbræk i hverdagen. Det skal maden og måltidet være. Og derfor bør det også i langt højere grad interessere både beslutningstagere, medarbejdere og patienter.
Regeringen har som led i Kvalitetsreformen afsat 25 milliarder til investeringer i sygehusbyggeri, suppleret med 15 milliarder fra regionernes egne anlægsmidler. Der vil altså blive investeret 40 milliarder i nyt sygehusbyggeri over de næste 5-15 år.
Byggerierne skal handle om meget andet end mursten. Det er en unik chance for også at tænke kost og ernæring, mad og måltider ind: Hvor skal måltidet spises? Hvor og hvordan kan maden bedst tilberedes? Og hvad er god hverdagsmad for en patient?
Spørgsmålene er mange. Men det, vi allerede nu ved, er, at kost og ernæring spiller en helt central rolle - både for patienternes sundhedstilstand og for sygehusenes samlede økonomi. Vi ved også, at på udvalgte sygehusafdelinger er cirka 40 procent af patienterne i en ernæringsmæssig risiko. Og undersøgelser viser, at der kan spares cirka en halv milliard kroner ved at sikre, at underernærede patienter får den rigtige ernæring, fordi det reducerer komplikationer senere i forløbet.
Vi har tre konkrete forslag til, hvordan der kan gøres noget ved problemerne:
Patienterne skal have gode og hyggelige spisefaciliteter, der taler til alle sanser og dermed stimulerer appetitten. Det skal allerede tænkes ind i arkitekttegningerne og ikke "hæftes på" til sidst, når sygehusene er indrettet.
Mad og ernæring skal integreres i den enkelte patients behandlingsplan. Det kræver bl.a., at ansvaret for kost og ernæring placeres på topledelsesniveau, f.eks. hos en mad- og måltidschef.
Der skal være måltidsværter på afdelingerne, som præsenterer måltidet og skaber tryghed, omsorg og nærvær for patienten - for at få mere mad i maverne, især hos de mest udsatte patienter.
Regeringen har en målsætning om, at det danske sundhedsvæsen skal være i verdensklasse. For os at se skal den ambition også gælde maden og måltidet. Til gavn for patienternes helbred og livskvalitet - og for sygehusenes økonomi.
