Også forebyggelse kræver prioritering og debat
DEBAT: Forebyggelsesindsatsen kræver debat og prioritering - som enhver anden indsats på sundhedsområdet, mener Lotte Hvas, næstformand i Etisk Råd.
Af Lotte Hvas
Praktiserende læge og næstformand i Det Etiske Råd
Forebyggelse er godt, men det koster og det har bivirkninger. Og prisen, effekten og de mulige skadevirkninger varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Det er derfor behov for at grave et spadestik dybere end blot at sige at al forebyggelse er af det gode. Forebyggelsesindsatsen kræver debat og prioritering - som enhver anden indsats på sundhedsområdet.
Det er godt at forebygge. Ingen tvivl om det. Forebyggelse kan forhindre dødsfald, handicaps, ulykker og forværring af kroniske sygdomme. Det faktum kan alle kan blive enige om, og derfor er der sjældent nogen der stiller spørgsmålstegn ved tidens mantra om, at sundhedsvæsenets problemer kan løses ved hjælp af forebyggelse. Det er som om sætningens indlysende sandhed får al videre diskussion til at forstumme. Og hvis nogen stiller spørgsmål, bliver det ofte besvaret med hovedrysten og et modspørgsmål om hvorvidt man da ikke ønsker at redde liv?
Nødvendigt at prioritere mellem forskellige metoder
Men forebyggelse er ikke bare forebyggelse - der findes mange måder at gøre det på. En så vigtig indsats kræver at udøvere, politikere, journalister og målgrupperne for de forskellige forebyggelsesindsatser graver et spadestik dybere og vover at diskutere forskellige former for forebyggelse, holder dem op mod hinanden og sammenligner pris, effekt og mulige skadevirkninger.
Forebyggelse har også bivirkninger
Medaljen uden bagside er endnu ikke opfundet! Fx risikerer screeninger at udpege en lang række mennesker som "måske syge" og skaber derved overbehandling og unødig bekymringsgørelse. Og indsatsen overfor de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) risikerer at stemple de mennesker, som ikke magter eller ønsker at ændre livsstil. Sygdom bliver til den enkeltes problem og til noget man i sidste ende selv er skyld i.
Manglende prioritering overlader initiativet til de forskellige interessenter
Det er som om eksperter og politikere i iveren efter at forebygge har glemt at forebyggelse kræver prioritering ligesom enhver anden indsats på sundhedsområdet. Forebyggelsesmarkedet bliver i stedet overladt til de mange interessenter, som hver især ønsker at forebygge på netop deres måde: Osteoporoseforeningen vil at vi forebygger gennem at tilbyde flere knogleskanninger så flere kan få medicinsk behandling, Kræftens Bekæmpelse advokerer for flere kræftscreeninger. Hjerteforeningen fortæller os at vi skal gå til læge og få målt vores blodtryk og kolesterol i blodet, mens psykiaterne gør opmærksom på at depression og stress er glemt i forebyggelsessnakken. Fra politisk hold lægges der vægt på at forebyggelse især handler om at den enkelte skal påtage sig ansvaret for sin livsstil, gerne med hjælp fra den praktiserende læge i form af individuelle helbredsundersøgelser.
Er individuel forebyggelse det bedste?
Hver især har de alle ret - den indsats de har foreslået, kan til en vis grad forebygge sygdom. Men der er ikke råd til det hele, og vi har måske heller ikke tid og lyst til at gå til den lange række af individuelle screeningsundersøgelser og helbredschecks som i sidste ende udpeger en række danskere til at være mindre raske end de tror, og derfor i behov af medicin og lægelig indgriben.
Den aktuelle måde at anskue forebyggelse på, hvor sundhed, livsstil og forebyggelse er gjort til et individuelt problem, bør udfordres og debatteres i åbenhed. Hvilken forebyggelse virker bedst? Hvad koster det og hvilke uheldige konsekvenser kan der være? I sidste ende - kunne det måske være en helt anden form for forebyggelse vi skal have fat i?
Helbredstjek til alle børn
