Lars der skal handles nu
DEBAT: I et åbent brev forsøger medarbejderne i regionernes hovedsamarbejdsudvalg at råbe finansministeren op inden regeringens økonomiforhandlinger med Danske Regioner.
Visionen hos politikerne både i regionerne og i regeringen er, at skabe verdens bedste sundhedsvæsen - det synes vi fra medarbejdersiden er en god vision, men vi vil dog tillade os at forholde os til det nuværende sundhedsvæsen, som på hospitals- og psykiatriområdet er på vej ud i en katastrofal udvikling.
Manglen på kvalificeret sundhedspersonale er nu så akut, at det mange steder medfører en så ringe patientbehandling og pleje, at vi som medarbejdere ikke kan tage ansvar for dette længere. Dette har vi råbt op om i mange år, og det er dokumenteret blandt andet under overenskomstkonflikten, hvor ledelsen og medarbejderne har forhandlet nødberedskab ud fra den laveste personalebesætning, som er den såkaldte sikkerhedsnormering. Og sikkerhedsnormeringen er alt for mange steder bedre end den normale hverdagsnormering. Konsekvensen er, at mange patienter indgår i et forløb på hospitalerne og i psykiatrien, hvor en sikret kvalitet i behandling og pleje er under det absolutte sikkerhedsminimum.
Tre krav
I anledningen af regeringens forestående økonomiforhandlinger med Danske Regioner skal vi bede om et snarligt møde med dig. Med os har vi på vegne af de ca. 120.000 ansatte i regionerne tre konkrete krav til regeringen:
1. Regeringen skal iværksætte en forbedring af de kritisable forhold, der gør sig gældende for både patienter og medarbejdere på mange af afdelingerne på hospitalerne og i psykiatrien, særligt på de medicinske afdelinger. Udviklingen skal vendes, så vi får nedsat stressniveauet, skabt et bedre arbejdsmiljø samt innovative og attraktive arbejdspladser. Vi kræver derfor, at regeringen afsætter ekstra øremærket ressourcer til at skabe ordentlige arbejdsforhold for personalet.
2. Regeringen skal vedtage en landsdækkende strategi for regionernes indsats for at løse rekrutterings- og fastholdelsesproblemer og afsætte ekstra øremærkede ressourcer til området.
3. Regeringen skal ændre finansieringssystemet, så regionerne også belønnes efter deres evne til at fastholde og rekruttere medarbejdere - og ikke kun efter aktivitet og produktivitet. Pengene skal udmøntes til regionerne på baggrund af en række fastsatte parametre, der forhandles med organisationerne.
Medarbejderne flygter
Medarbejdernes krav skal ses i lyset af, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at fastholde sundhedspersonalet på de regionale arbejdspladser på grund af opskruet arbejdstempo og dårlige arbejdsforhold. Stram økonomi og stor mangel på personale gør i dag, at normeringerne halter på mange afdelinger - og som en følge heraf også kvaliteten. På specielt de medicinske afdelinger søger personalet stadig oftere væk på grund af stress og dårligt arbejdsmiljø, hvormed mange afdelinger underbemandet, samtidig med der er et stort gennemtræk af personale. Vi er endt i en ond spiral, hvor det erfarne personale, dem som normalt kan tåle mosten, også vil bryde sammen og forlade området.
Regeringens fokus har i de senere år udelukkende været højere aktivitet og produktivitet, som derfor har været det afgørende bevillingsparameter. I stedet for at piske medarbejdere til at arbejde mere, skal regeringen give regionerne en økonomisk gulerod til at forbedre rekrutteringsmulighederne og evnen til at fastholde sundhedspersonalet. Det skal kunne betale sig for regionerne at investere i fremtiden ved at sænke sygefraværet, mindske frafaldet og tilbyde bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder. Frem for i dag, hvor regionerne, tvunget af krav om årlige produktivitetsforbedringer på 2 pct., ensidigt satser på at hæve aktiviteten.
Mangel nu - katastrofe senere
Den fremtidige rekruttering til sundhedsområdet er derfor altafgørende både i forhold til den nuværende mangel og de fremtidige prognoser. Frafaldet på sundhedsuddannelserne er katastrofalt stort og den altovervejende grund til frafald i uddannelsesforløbet er direkte relateret til den virkelighed, de møder i praktikforløbet ude på afdelingerne. Frafaldet er f.eks. for social og sundhedsassistentelever på ca. 20 pct. og for sygeplejerskestuderende på ca. 32 pct..
Vi vil henlede opmærksomheden på, at situationen på de medicinske afdelinger er så alvorlig, at der på mange hospitaler er nedsat specielle arbejdsgrupper til krisestyring af den dårlige normering og et nedslidende arbejdsmiljø og stress, der får personalet til at forlade de medicinske afdelinger. Og det skal sættes i relief, at de medicinske afdelinger står for ca. 85 pct. af indlæggelserne. Vi er selvfølgelig glade for, at der lokalt sættes ind i forhold til problemerne på de medicinske afdelinger, men hvis tilstandene skal ændres radikalt til det bedre, så kræver det en stor økonomisk ressourceallokering til området.
Der er for nuværende allerede et stort antal ubesatte stillinger inden for en række faggrupper på sundhedsområdet. Ubesatte stillinger på landsplan for sygeplejersker er i dag er ca. 2400, for sundhedspersonale under FOA ca. 2.000 og for speciallæger ca. 1.000. Om 7-8 år forudsiger prognoserne på sundhedsområdet, at der vil mangle 8.400 sygeplejersker og 19.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.
Regeringen har nøglen
Det er Folketinget, altså den nuværende regering, der fastsætter det økonomiske grundlag for det regionale område, og det er regeringen, der lovmæssigt fastsætter krav til behandlingstilbudene på hospitalerne og i psykiatrien, blandt andet i form af ventetidsgarantier.
Derfor må vi opfatte regeringen som vores overordnede arbejdsgiver. Regionerne er vores personalemæssige arbejdsgiver, men de kan kun arbejde ud fra de rammer, Folketinget beslutter. Grundet de manglende muligheder for at opkræve skat, har regionerne reelt ikke indflydelse på budgetrammerne. Regionerne er bundet af regeringens prioriteringer i bl.a. økonomiaftalerne. Dermed giver MED-systemet i den enkelte region heller ikke længere mulighed for reel medarbejderindflydelse på budgettet.
Vi vil derfor opfordre til, at regeringen som arbejdsgiver påtager sig ansvaret for problemerne på hospitals- og psykiatriområdet.
Vores opråb er, at der skal sættes massivt ind for at skabe attraktive arbejdspladser i det offentlige sundhedsvæsen, så personalet ikke søger over i andre sektorer, således at der skabes et rekrutteringsgrundlag fremadrettet.
Med venlig hilsen
Medarbejderrepræsentanterne i Regionernes MED-Hovedudvalg
Bente Pedersen
Region Nordjylland
Else Kayser / Marianne Christensen
Region Midtjylland
Lone Rasmussen
Region Syddanmark
Jenny Heinrichs
Region Sjælland
Vibeke Westh / Poul Møller
Region Hovedstaden
Diabetes - alt for store forskelle i behandlingen
