Lad os gøre optimal behandling til en selvfølge

DEBAT: Først når alle patienter får alle elementer i en behandling, kan det danske sundhedsvæsen være tilfreds, mener Beth Lilja, sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Af Beth Lilja
Sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed 

Helt afhængig af, hvilke briller man tager på, kan kvalitet og sikkerhed på sygehusene se rigtig pæne ud - eller det modsatte. Vælger man den traditionelle synsvinkel - altså den, vi plejer at bruge i sundhedsvæsenet  - så bliver vi bekræftet i, at det går godt: Over 90 pct. af hjertepatienter får f.eks. en albyl i ambulancen på vej til sygehuset, over 90 pct. får ballonoperation til tiden, over 80 pct. tilbydes rygestopkursus.

Patienten får ikke det optimale
Tager vi derimod patientens briller på, er det bestemt ikke tilfredsstillende. Når man ganger de pæne procenter sammen, bliver det nemlig under halvdelen af patienterne på de danske sygehuse, der får alle de elementer af behandlingen, som fagkundskaben finder nødvendig.

Behandlingen af en sygdom omfatter en række forskellige elementer. Patienter med en stor blodprop i hjertet skal f.eks. have medicin i ambulancen, ballonoperation inden 120 minutter, medicin under indlæggelsen og medicin i efterforløbet. Desuden skal de have tilbudt et rygestopkursus, hvis de er rygere.

Udfordringen er netop at give alle patienter, 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, alle elementer af den behandling, vi ved er den rigtige. Når man har dette perspektiv på sikkerhed og kvalitet, skabes en enorm motivation for at opnå hurtige forbedringer.

Hurtige forbedringer på kort tid 
Operation Life er en 18 måneder lang kampagne, der har til formål at øge kvaliteten og sikkerheden i sundhedsvæsenet. Kampagnen er godt og vel halvvejs, og den har foreløbig vist, at det kan lade sig gøre at skabe hurtige forbedringer på kort tid.

Da Operation Life startede, var det eksempelvis kun 60 pct. af patienterne på de deltagende hjerteafdelinger, der fik alle elementer i den behandlingspakke, som hjertelægerne anbefaler for patienter med blodprop i hjertet. Og for de øvrige fem områder i kampagnen er tallene endnu mindre.

Nu, efter ni måneders Operation Life, får over 80 pct. af patienterne på de deltagende hjerteafdelinger alle elementer i behandlingspakken. Og procenten stiger tilsvarende på kampagnens øvrige fokusområder.

Den triste femtedel
Men det er stadig ikke godt nok, specielt ikke for den ene ud af fem patienter, hvor der fortsat er mangler i behandlingen. Ingen af os ønsker at være blandt de 20 pct. af blodproppatienter, der stadig ikke får den behandling, som hjertelægerne anbefaler. Og netop at minimere dette tal er målet for kampagnens sidste otte måneder. Ikke bare på hjerteområdet, men på alle seks indsatsområder i kampagnen.

Undersøgelser viser, at det typisk tager 17 år, fra en behandling er veldokumenteret og anerkendt, til den også er rimelig udbredt. Men det er ikke en naturlov. Det er muligt at skabe hurtige og blivende forandringer - men ikke uden at bryde med "plejer". De afdelinger, der opnår de bedste resultater, er ikke nødvendigvis dem, der arbejder hårdere, men det er afdelinger, der bryder med traditionerne og reorganiserer arbejdsgangene. Og det kommer de naturligvis ikke sovende til.

Stor aktivitet og entusiasme
Over 200 danske sygehusafdelinger fordelt på næsten alle offentlige sygehuse er aktive i Operation Life. Kampagnen er godt halvvejs, og præcis som vi havde håbet, medfører den stor aktivitet, entusiasme og motivation blandt personale og ledelse.

Kampagnens mål er at redde 3000 liv på de danske sygehuse i løbet af halvandet år alene ved, at flere patienter tilbydes den 100 pct. optimale behandling. Når vi ser på de resultater, som kampagnen indtil videre har skabt, ser det ud til, at det skal lykkes.

Fra patienternes perspektiv kan det ikke gå hurtigt nok!

Forrige artikel Ventetidsgarantien har sejret - og dog Ventetidsgarantien har sejret - og dog Næste artikel Når lægemidler bliver farlige, skal vi reagere hurtigt Når lægemidler bliver farlige, skal vi reagere hurtigt
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.