Når lægemidler bliver farlige, skal vi reagere hurtigt

DEBAT: En pauseknap skal indføres, når der opstår mistanke til lægemidler, mener Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Af Liselott Blixt
Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti

Når man går til lægen med et alvorligt problem, overlader man tillidsfuldt sit helbred i et kyndigt menneskes hænder. Det går næsten altid godt i Danmark, hvor uddannelsen af sundhedspersonalet er god, og hvor sikkerheden og kontrolsystemerne i top.

Alligevel går det til tider galt, og når det går galt i sundhedssektoren, så kan det have fatale konsekvenser.

Sagen om kontraststoffet Omniscan har vakt berettiget opsigt. Jeg skal ikke her gøre mig til dommer i konkrete sager, men mener, at denne og lignende sager, som nødvendigvis må dukke op af og til, men som omvendt skal forsøges begrænset mest muligt, kalder på et politisk indspark.

Medicin bruges trods advarsler
Høj videnskabelig etik er alfa og omega, når det drejer sig om medicin, medicinske forsøg og i det hele taget om behandling og forebyggelse af sygdom hos mennesker. Min opfattelse er, at generelt er etikken høj både hos producenter, behandlere og andre involverede.

Men derfor er det alligevel ikke helt sjældent, at tragiske dødsfald forekommer som følge af, at medicin bruges på trods af advarsler om bivirkninger, eller måske fordi medicinen ikke har været gennemtestet eller gennemtænkt i forhold til det utal af bivirkninger, som kan opstå blandt mennesker.

Uforholdsmæssige store risici duer ikke
Vi er ikke forsøgsdyr, når vi tillidsfuldt lægger vores liv i hænderne på lægevidenskaben, vi er mennesker af kød og blod, som har en berettiget forventning om at komme som minimum lige så hele hjem, som da vi blev indlagt. Derfor påhviler der producenter såvel som behandler et meget stort ansvar for at teste for og oplyse om eventuelle bivirkninger ved et produkt.

Det moderne menneske kan udmærket tænke selv, og det duer altså ikke, at man eksempelvis bliver udsat for en uforholdsmæssig stor risiko ved bivirkninger fra et produkt, som ikke var livsnødvendigt at blive behandlet med, hvis alternativet eksempelvis havde været lidt ekstra smerte i en uge frem for den ultimative fejlbehandling.

Bedre til at reagere
Jeg erkender gerne, at vi nok aldrig helt undgår problemer med nye lægemidler og heller aldrig formår at skabe et fuldstændigt finmasket sikkerhedsnet til forebyggelse af alle problemer med bivirkninger. Det skal dog ikke udelukke, at vi bliver bedre til at reagere, når der opstår usikkerhed omkring et lægemiddel.

Pauseknap skal indføres
Jeg tilslutter mig derfor fuldstændigt ideen om at skabe en "pauseknap", som skal aktiveres fra Lægemiddelstyrelsens side, når der opstår berettiget tvivl om et produkts lødighed eller brugen af dette. Det duer ganske enkelt ikke, at danske patienter skal vente op mod et år på, at EU-systemet får truffet en beslutning om at gøre noget ved problemerne. Danske patienters liv og førlighed er for vigtigt til at blive overladt til eurokraternes forgodtbefindende.

Forrige artikel Lad os gøre optimal behandling til en selvfølge Lad os gøre optimal behandling til en selvfølge Næste artikel Privathospitalerne bør have penge for hjælp
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.