Lægehuse ikke klar til at være småhospitaler
DEBAT: De praktiserende læger vil gerne løse sygehusopgaver i fremtidens større lægehuse. Men det kræver penge til uddannelse og udstyr i lægehuse, skriver formanden for PLO.
Formand, PLO
Det er ikke mere end et par uger siden, at regeringens ekspertudvalg offentliggjorde den såkaldte Juhl-rapport, der med sine konsekvente anbefalinger har stukket linjerne ud for de fremtidige investeringer i sygehussektoren.
Omkring halvdelen af landets sygehuse skal lukkes for ad den vej at skabe grundlag for yderligere faglig specialisering og for at øge behandlingskvaliteten uden smålig skelen til regionsgrænser og historie.
Det er godt. Og det er visionært. En regulær plan for fremtidens sygehusvæsen i Danmark, som vi kun kan hilse velkommen.
Men når man samler landets sygehuse, så lader man også store områder tilbage uden akut modtagelse, og her kommer almen praksis ind i billedet for at give den danske befolkning den nærhed i sundhedsvæsenet, de har brug for for at føle sig trygge.
PLO: Gerne større lægehuse
Ganske vist står det intetsteds anbefalet i rapporten, men sundhedsminister Jakob Axel Nielsen sagde følgende til DR1 i en kommentar til Juhl-rapporten:
"Vi vil samle de praktiserende læger i store enheder, og det giver mulighed for, at de praktiserende læger vil kunne have døgnåbent og kunne have små skadestuefunktioner og altså virke, som man hidtil har brugt skadestuerne."
I PLO er vi absolut positive over for tanken om de større lægehuse - ikke mindst fordi yngre læger, som vi har så hårdt brug for, foretrækker flerlægepraksis.
Men landets politikere skal passe på ikke at forudsætte, at almen praksis uden videre kan fylde hullerne efter lukkede sygehuse - almen praksis bliver ikke i stand til at varetage sygehusenes akutte funktioner og skadestuefunktioner, blot fordi de bliver samlet i større enheder.
Praktiserende læger mangler kompetencer
Mange alment praktiserende læger har ikke de fornødne kompetencer, til at dét er fagligt forsvarligt.
Samtidig findes så store lægehuse ikke i tilstrækkeligt omfang og med egnede faciliteter. De koster penge, og endnu er der kun afsat 250 millioner kroner på finansloven til større lægehuse.
Og så koster de masser af knofedt og bureaukratisk vedholdenhed for de læger, der tager initiativ til at samle sig i større enheder. Både kommunalfuldmagten og skattelovgivningen skaber barrierer for de større lægehuse, og dem kan vi kun anbefale, at man fjerner.
Som eksempel har dyrlægeklinikker i dag bedre afskrivningsmuligheder end almen praksis. Man kan spørge sig selv hvorfor?
PLO står foran overenskomstforhandlinger med regionerne og staten, og hvis vi skal tro jungletrommerne, bliver ét af deres centrale krav, at de praktiserende læger skal tvinges til at tage flere patienter.
Stigende krav kan tvinge læger ud
PLO's svar er, at stigende normtal ikke løser den aktuelle lægemangel, tværtimod forværres lægemanglen, fordi mange ældre læger vil føle sig tvunget ud af faget.
Hvis regeringen og regionerne så oven i købet tror, at de praktiserende læger bare sådan kan overtage sygehusenes skadestuefunktioner, vil det med sikkerhed blot forværre lægemanglen.
Praktiserende læger har allerede et døgndækkende tilbud i lægevagten. Det er vi indstillede på at videreudvikle - f.eks. med mere klinikpersonale.
Dét vil vi gerne tale om hen over forhandlingsbordet fra den 19. december med staten og regionerne, så vi kan blive klar til fremtidens sundhedsvæsen.
