Ny sygehusplan kræver et stærkt lokalt sundhedsvæsen

DEBAT: Der er brug for flere investeringer, hvis kommunerne skal kunne løfte en større sundhedsopgave, det mener Tove Larsen (S).

Af Tove Larsen (S)
Formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg

For nylig kom rapporten fra regeringens ekspertudvalg om de fremtidige investeringer i sygehussektoren. Ikke overraskende anbefaler Erik Juhls udvalg en fortsat specialisering i form af færre sygehuse i Danmark. Dette er i tråd med et af hovedformålene med kommunalreformen, nemlig at højne kvaliteten i sundhedsvæsnet. En af forudsætningerne for et kvalitetsløft er, at flere funktioner samles på færre steder end i dag.

KL bakker op
KL er enig i behovet for denne udvikling. Det er især behovet for at kunne opretholde, men også opbygge en fagligt forsvarligt og bæredygtig behandling. Patienten skal møde de absolut bedste læger, der har stor rutine i at behandle og anvende kompliceret teknologi.

Særligt når vi taler om akut syge og alvorligt tilskadekomne, sikrer færre enheder, at patienten kan få behandling fra en bred vifte af specialister fra første færd. Det er netop pointen, at patienten får den rigtige behandling langt hurtigere end i dag ved en specialisering, og det opvejer ulemperne ved, at afstandene bliver større til det enkelte sygehus.

Det forudsætter naturligvis også, som udvalget beskriver, en mere effektiv ambulancefunktion samt udbygning af telemedicinske løsninger, så patienten kommer under behandling under transporten.

Kommunerne får en større opgave
En meget vigtig forudsætning for, at sygehusplanen kan gennemføres, er, at kommunerne og de praktiserende læger kan behandle og yde omsorg for flere patienter. Specialiseringen betyder jo, at mere almindelige sygdomme skal behandles uden for sygehusregi. Det gælder især for borgere med kroniske lidelser, der i stigende omfang skal behandles i et samspil mellem de praktiserende læger og kommunerne. Det kræver blandt andet etableringen af større lægehuse samt et styrket samarbejde mellem kommunerne og de lokale læger.

Det er en udvikling, som KL er fuldstændig enig i er vejen frem, men samtidig er det også klart, at investeringer i det kommunale sundhedsvæsen tilsvarende skal følge med investeringerne i det regionale sundhedsvæsen. Ellers vil forudsætningerne ikke være tilstede i tilstrækkelig grad for at koncentrere sygehusene på færre steder. Udbygningen af de nære og lokale sundhedstilbud vil samtidig være vigtig for den enkelte borgers tryghed og opbakning til den fremtidige udvikling af sundhedsvæsnet.

Helt konkret er der et stigende behov for at investere i kommunernes kronikeromsorg. Kommunerne har indtil nu frivilligt og mere eller mindre af egen lomme opstartet kronikerindsatsen. Men hvis vi over hele landet skal have bygget den fornødne lokale kapacitet op i forhold til borgere, der har kroniske sygdomme, så skal der tilføres langt flere midler til kommunerne, end tilfældet er i dag. Og dette er en afgørende forudsætning for realiseringen af Erik Juhls plan.

Forrige artikel Forebyggelse ikke for politiske tøsedrenge Næste artikel Lægehuse ikke klar til at være småhospitaler
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.