Invester i sundhedsvæsenet nu!
DEBAT: Der skal flere penge til, hvis det danske sundhedsvæsen skal op i verdensklasse, det mener Lif.
Viceadm. direktør hos Lif
Det er december og dermed tid for ønskelister. Ugebrevet Mandag Morgen kunne mandag den 1. december fremlægge resultatet fra en ny meningsmåling. Og billedet er entydigt. Øverst på ønskelisten er bedre sundhed.
Faktisk er hele 66 procent af danskerne parate til at betale mere i skat, såfremt det kan højne kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Flere muligheder end forlig lægger op til
På det kommende års finanslov er sundhedsområdet da også et af de områder, der prioriteres. Bedre akutbehandling, sådan som Juhl-udvalget også påpegede i sidste uge, er bestemt et væsentligt område, og der er megen fornuft i at fokusere på bedre kvalitet. Det samme gælder så absolut de seneste års fokusering på nedbringelse af ventelisterne. Imidlertid er udfordringen på sundhedsområdet langt større og mere omfattende, end forliget bag finansloven 2009 åbner mulighed for.
Den egentlige udfordring er, at patienternes forventninger om igen at få et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse fortsat kolliderer med årtiers yderst begrænsede investeringer i dansk sundhedsvæsen. Det er naturligvis korrekt, at sundhedsvæsenet de seneste år har fået tilført flere ressourcer, og at aktiviteten i sygehusvæsenet er øget markant, blandt andet på kræft- og hjerteområdet.
Og det er også korrekt, at den markante øgede aktivitet selvsagt også har betydning for medicinudgifterne på sygehusene. De seneste opgørelser viser, at udgifterne til medicin på sygehusene nu udgør knap 40 procent af de samlede medicinudgifter. Det er der næppe nogen, som bliver overraskede over. For det er udtryk for fornuftig prioritering, at når man ønsker de bedste resultater, så anvender man også de bedste "instrumenter" og altså i dette tilfælde medicin. Helt konkret har for eksempelvis kræfthandlingsplanerne har vist sig effektive, og dermed at dansk kræftbehandling kan genfinde fordums kvalitet.
Udviklingen skal vendes
Udfordringen er at vende den udvikling, som er en følge af årtiers lavvækst. Fra at de danske sundhedsudgifter i 1970 var på et endog meget højt niveau i forhold til de sammenlignelige lande, var vi allerede i 1980 indhentet, og siden har vækstraterne i de øvrige landes sundhedsudgifter været højere end i Danmark. Resultatet er, at de danske sundhedsudgifter er ca. 10-15 procent lavere end i de øvrige sammenlignelige lande.
Lad mig illustrere det således: I Danmark har vi nogenlunde lige mange læger per indbygger som i andre sammenlignelige lande, vi har cirka 20 procent færre sygeplejersker og cirka 35 procent færre af øvrigt personale. Derfor er vi i Danmark også i en situation, hvor vi kan bruge betydeligt færre ressourcer end de fleste europæiske lande på sundhed. I gennemsnit bruger 12 nordeuropæiske lande 140 milliarder kroner om året på sundhed skaleret til den danske befolkningsstørrelse. I Danmark bruges cirka 122 milliarder kroner. Der mangler altså 18 mia kroner, for at vore investeringer svarer til niveauet i de øvrige vesteuropæiske lande.
Man får som bekendt det, man betaler for. I Danmark får vi middelmådige sundhedsresultater.
