Det kan betale sig at forebygge
DEBAT: Det er alt for letkøbt, når hollænderne konkluderer, at forebyggelse ikke kan betale sig. Men der er brug for mere forskning i, hvad der kan betale sig, mener Jes Søgaard.
Direktør for Dansk Sundhedsinstitut
Hollandske undersøgelser viser, at forebyggelse ikke kan 'betale sig', dvs. tjene sig selv ind ved sparede sundhedsudgifter (Altinget 19/11). Det har hollænderne sagt i mange år om stadig flere forebyggelsesindsatser.
Der er tre grunde til denne lidt nedslående påstand; forebyggelse virker ikke altid så godt, som man håber, og når den virker, forlænger det folks levetid (det er jo et af formålene) og dermed årrækken med sundhedsforbrug. Den tredje grund til hollændernes resultater er måske, at de ser for snævert på sparede sundhedsydelser; der kan jo også ligge nogle sparede udgifter i andre sektorer, f.eks. den sociale sektor til pleje, revalidering og hjælpemidler, sygedagpenge, førtidspensioner osv.
Mangler forskning
De hollandske udmeldinger svarer til amerikanske sundhedsøkonomiske undersøgelser, som dog formuleres mindre nihilistisk. Amerikansk forskning viser, at borgerrettet forebyggelse er lige så omkostningseffektiv som patientrettet forebyggelse og behandlingsindsats. Hverken mere eller mindre. (NEJM, februar 2008). Omkostningseffektivitet måler forholdet mellem helbredsforbedring og nettoomkostningen, som estimeres som indsatsomkostninger minus besparelser, der kan tilskrives helbredsforbedringen.
Vi savner i den grad den form for sundhedsøkonomisk forebyggelsesforskning i Danmark. En forskning, som kan støtte myndighederne i prioritering og planlægning af forebyggelses-indsatserne. Forebyggelsen skal prioriteres, så man får mest sundhed ligeligt fordelt i befolkningen for pengene og dens finansiering skal planlægges, når den ikke kan betale sig selv, dvs. tjene sig ind ved besparelser. Ikke mindst danske kommuner står i en lidet attråværdig situation mellem høje forebyggelsesambitioner fra mange sider og et snævert økonomisk råderum. Præcis her er der behov for sundhedsøkonomisk viden om forebyggelse, men den forskning er blevet forsømt i årtier i Danmark.
Der er viden, der kan bruges
De danske (folke)sundhedsvidenskabelige forebyggelsesmiljøer har foretrukket økonomiske skøn for, hvor dyre de sygdomme er, som man mener at kunne forebygge. Det er ofte tocifrede milliardbeløb, som kan bruges til at fremmane en illusion om milliardbesparelser ved en forebyggelsesindsats, der koster en tiendedel. Men milliardbeløbene er jo i en eller anden forstand hypotetiske, de står i hvert fald ikke til rådighed for den kommunaldirektør, der skal finde penge på sit driftsbudget. Der har i Danmark kun sjældent været interesse i at gennemføre konkrete sundhedsøkonomiske analyser sammen med den øvrige forebyggelses-forskning, det vil sige omkostningseffektivitetsanalyser og dokumentation af, hvad forebyggelsesindsatsen reelt kommer til at koste for hvem og hvornår. På den måde kunne man i Danmark finde frem til de knap 20 procent af forebyggelsesindsatserne, som ifølge amerikansk sundhedsøkonomisk forebyggelsesforskning faktisk kan tjene sig selv ind. Det kunne være interessant information for mange kommuner!
Trygfondens Forebyggelsescenter er lige etableret med en bevilling på 100 millioner kroner og yderligere 100 millioner siges at være på vej fra Kræftens Bekæmpelse til centret. Det giver en enestående mulighed for i Danmark at få igangsat relevant og nyttig sundhedsøkonomisk forebyggelsesforskning. Det håber jeg, at der bliver plads til. For hvordan skal de økonomiansvarlige politikere og embedsfolk i kommunerne ellers prioritere og planlægge den strøm af forebyggelsesforslag, som i de kommende år vil tilflyde kommunerne fra det nye forebyggelsescenter?
