USA, Frankrig, Japan, Cuba... og Danmark

DEBAT: CEPOS undrer sig over, at danske politikere frygter det amerikanske sundhedsvæsen, når eksempelvis kræftpatienter har en langt større chance for at overleve i USA end Danmark.

Af Michael O. Appel
Konsulent, CEPOS

I forbindelse med den amerikanske valgkamp har flere danske politikere - lige fra en konservativ borgmester på Frederiksberg til en udenrigsordfører fra Socialdemokraterne - udtrykt bekymring for det amerikanske sundhedsvæsens præstationsniveau.

Der er bestemt reelle problemer at arbejde med i det det amerikanske sundhedsvæsen - men der kan måske være grund til at overveje, om man har sikret sig et realistisk perspektiv. Til det formål kan man inddrage en undersøgelse offentliggjort i Lancet Oncology i august 2008. Undersøgelsen fik, overraskende nok, ikke megen omtale i Danmark, men den giver et tankevækkende perspektiv på forskellige sundhedssystemers præstationsniveau med hensyn til kræftbehandling.

Sammenligner 31 lande
Undersøgelsen dækker 31 lande i verden, og indeholder opgørelser over, hvor stor en andel af landenes kræftdiagnosticerede patienter, der stadig er i live fem år efter diagnosen. Desuden rangordnes landene efter disse overlevelsesrater. Resultatet for bryst- og prostatakræft fremgår af nedenstående tabel. Som man kan se, blev USA placeret noget højere end Danmark. Undersøgelsen dækker en række kræftdiagnoser, og det generelle billede er, at USA opnår placeringer i toppen. Danmark er gennemgående placeret i midten eller den nedre halvdel.

Der er en række gode grunde til at være varsom med at drage håndfaste konklusioner på baggrund af sådanne undersøgelser. Men man kan vel forsigtigt overveje, om det ikke vil være særlig relevant for danske politikere at interessere sig for, hvorledes den danske indretning af sundhedsvæsenet påvirker præstationsniveauet. Og måske kan man overveje, om man kan lære noget positivt af andre lande.

I lys af Danmarks høje placering i den netop offentliggjorte Euro Health Consumer Index 2008 kan man måske undre sig over, hvordan den hænger sammen med ovennævnte resultater på kræftområdet. Forklaringen er, at godt nok indgår kræftresultater i beregningen af indekset, men de vægtes så lidt, at de kun har en minimal effekt. Det samme gælder de stigende ventetider. Og forhold som opgivelsen af frit hospitalsvalg, eller ministeriets forkerte information om valgmuligheden, indgår slet ikke i beregningen af indekset.

Forrige artikel Fremtiden i almen praksis Næste artikel Forebyggelse - value for money
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.