Fremtiden i almen praksis
DEBAT: Der er lidt for meget pisk i den nye rapport om almen praksis' fremtid, mener PLO's formand.
Af Michael Dupont
Formand for PLO
Regeringen har netop offentliggjort en rapport om almen praksis' fremtid, og adskillige måneders arbejde står nu sort på hvidt hen over flere hundrede sider.
Bogstav til bogstav er rapporten et sobert stykke arbejde - Praktiserende Lægers Organisation har siddet med ved bordet.
Men regeringens og de kommunale organisationers politik står nu klar:
Lægerne skal tvinges til at tage flere patienter, de skal sættes sammen i større lægehuse uden tanke for de mange sololæger, og organisationen skal lokalt fratages medindflydelse på praksisudviklingen.
Den forkerte vej
Den tone rammer helt forkert, når tanken jo er, at de tiltag, der beskrives i rapporten, skal afhjælpe lægemanglen og sikre borgerne lægehjælp.
Ud over PLO har også Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen, kommunerne og regionerne siddet med i Udvalget vedr. Almen Praksis. Og for os i PLO er det helt tydeligt - statens og de kommunale organisationers forslag til at imødegå lægemanglen svarer til at slukke ildebrande med benzin:
Op mod 1.000 praktiserende læger er 60 år eller derover. Hvis lægerne bliver påtvunget flere patienter for at få kabalen til at gå op, vil en stor del af de ældre læger i stedet vælge anden lægelig beskæftigelse eller de vil gå på pension. Samtidig vil de unge læger vælge almen praksis fra.
Tvang virker sjældent - og det virker slet ikke på læger.
En anden løsning
Lægernes løsning på udfordringerne i almen praksis er udvikling i stedet for afvikling. PLO's nyeste medlemsundersøgelse viser, at lægerne faktisk er indstillet på at behandle flere patienter, hvis forhold som bygninger, personale og økonomi er i orden. Men løsningerne skal baseres på frivillige aftaler med de enkelte læger. Og aftalerne skal indeholde incitamenter, der tager hensyn til f.eks. lægens alder og geografiske placering. Løsningerne i fremtidens almen praksis er ikke tvang, men derimod moderne styringsfilosofi med vægt på dialog og aftaler.
Rapporten tager også fat på de større lægehuse, og undersøgelser viser, at de kommende praktiserende læger ønsker det faglige fællesskab, de større lægehuse kan tilbyde. Derfor er det vigtigt, at regering og folketing nu baner vejen ved at fjerne de barrierer, der findes i sundhedsloven og skattelovgivningen.
Men det er vigtigt, at iveren efter at etablere større lægehuse ikke kammer over, så vi glemmer at udvikle solopraksis. Manglende udvikling skaber risiko for afvikling af solopraksis, og det vil gøre ubodelig skade for hele praksissektoren.
I England gør de det rigtige
Gør i stedet som englænderne, der for få år siden oplevede de samme problemer som i Danmark: Styrk praksissektoren og tilfør flere ressourcer på de rigtige områder. Så vil almen praksis i Danmark kunne få det samme udviklingsforløb som i England, nemlig en markant stigning i rekrutteringen og fastholdelsen af praktiserende læger.
