Forebyggelse - value for money

En ud af fire danskere lider i dag af en kronisk sygdom - og hvert år dør 20.000 danskere af sygdomme, som kunne forebygges. Forebyggelse og sundhedsfremme er suverænt den mest effektive måde at bekæmpe dette problem på - det skal der ikke herske nogen tvivl om! Jeg synes derfor, at der er grund til at advare mod det lidt nihilistiske synspunkt, som synes at følge med de nye hollandske undersøgelser, som er citeret i seneste nummer af økonomisk månedsbrev og i Altinget d. 20 november. Det lyder som om, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme slet ikke kan betale sig - heller ikke i et bredere samfundsperspektiv. Jamen, for det første må man da ikke tænke så snævert og økonomisk - det er da lidt uhyggeligt, hvis der i ministergangene på Slotsholmen opstår den holdning, at vi slet ikke har råd til, at den danske befolkning lever længere og med bedre helbred. Tænk sig, hvis man havde tænkt sig sådan for 100 år siden.

Forskerne tager fejl
For det andet mener jeg ikke, at de hollandske forskere har ret. Jeg mener bestemt ikke, at der er noget dokumentation for, at det er en samfundsøkonomisk belastning, hvis mennesker er mere raske og sunde. For den hollandske undersøgelser tager jo ikke højde for, at flere raske mennesker vil medføre mere beskæftigelse, større samfundsproduktion samt færre sygedage og førtidspensioneringer. Beregninger fra Danmark viser for eksempel, at vi ved at nedbringe risikoen for sygdom og tidlig død ville kunne øge samfundets produktionsværdi med ca. 18 mia. kr. Og vi kunne øge beskæftigelsen med 115.000 personer, hvis ufaglærte havde et ligeså godt helbred som de faglærte. Det er da ikke noget, man bare lige kan se gennem fingre med - og derfor holder de hollandske undersøgelser slet ikke.

Jeg har i flere sammenhænge argumenteret for, at forebyggelse skal tilbydes for at øge befolkningens sundhedstilstand ved blandt andet at reducere antallet af kronisk syge og uligheden i sundhed - og dette er først og fremmest af menneskelige årsager. Mit højeste ønske er, at forebyggelse kunne medføre, at flere mennesker kunne leve et længere liv med langt højere livskvalitet - og ikke kun for at spare penge.

Nok at tage fat på
Der er nok at tage fat på i Danmark: Vi har den højeste dødelighed i Vesteuropa og markant stigende ulighed i sundheds - og helbredstilstanden i den danske befolkning - herunder også i adgang til sundhedsvæsenet. Derfor er en bred indsats på forebyggelsesområdet helt nødvendig, hvis vi vil op på samme sundhedsniveau som i vores nabolande, hvilket vel at mærke skal gælde for hele befolkningen, og ikke kun dem, der bor i Søllerød.

Regeringen har i deres sundhedsprogram "sund hele livet" vægtet forebyggelse højt, og ansvaret er i stort omfang lagt ud til kommunerne. Det er dog klart for enhver, at et sådant ambitiøst program ikke bærer lønnen i sig selv - der skal økonomiske midler til at føre de gode visioner ud i livet. Det går jeg såmænd også ud fra, at regeringen er klar over, hvorfor det giver anledning til stor undren, at der stort set ikke er fulgt økonomiske midler med til opgaven.

Som andre dele af de senere års sundhedsreformer har der ikke været balance mellem politisk retorik og ambitioner på den ene side og økonomiske bevillinger på den anden side. I stedet for bevillinger får kommunerne i bedste fald såkaldte incitamenter. Det sker ved at kommunerne nu skal betale afgifter, når deres borgere indlægges og incitamentet er så, at kommunerne gennem forebyggelse bare kan reducere deres borgeres indlæggelsesfrekvens og så spare penge derved. Kommunen kan så finansiere forebyggelsen gennem de sparede sygehusafgifter og andre foranstaltninger, som spares ved mindre sygelighed blandt kommunens borgere. Alt det lyder jo besnærende, men kan man basere et lands sundhedspolitik på sådan en købmandstænkning?

Det kan betale sig
Sundhedsøkonomernes undersøgelser i Danmark og udlandet viser, at forebyggelse som tommelfingerregel er omkostningseffektivt, når det virker - et teknokratisk udtryk der betyder, at forebyggelse er en forholdsvis billig måde at øge sundheds- og helbredstilstanden på. Altså value for money, som de siger i god liberal sprogbrug - men altså ikke gratis. Investeringer i forebyggelse kan således ikke finansieres gennem besparelser i sundhedsvæsenet.

Derfor er Regeringens fine udspil noget politisk makværk, der tydeligvis viser, at der åbenbart ikke er vilje til for alvor at prioritere forebyggelse frem for behandling fra statslig side. Derfor må andre gå forrest - og den opgave påtager SF sig mere end gerne!

SF fremlægger derfor i denne måned fire beslutningsforslag, der har til formål at fremme folkesundheden i Danmark ved en markant opprioritering af forebyggelse og sundhedsfremme. Her vil vi blandt andet sørge for, at kommunerne får et reelt incitament til at sætte sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende initiativer i gang, hvilket skal ske ved at kommunerne markant tilføres ressourcer øremærket til opgaven.

For vi har simpelthen ikke råd til at lade være med at forebygge!

debat@altinget.dk