En halv amerikaner...

DEBAT: Danmarks stolte tradition for, at alle har fri og lige adgang til sygdomsbehandling, er desværre på vej i glemmebogen, mener Karl Bornhøft.

Af Karl Bornhøft
Sundhedsordfører for SF

Direktøren i Falck Healthcare, Jonatan Schloss, sammenlignede for nyligt arbejdsmarkedets indtog på sundhedsområdet som "en ½ amerikaner". Og manden har jo ret! Det danske sundhedsvæsen bliver mere og mere amerikaniseret: Omkring en million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring- langt de fleste via deres arbejde. Disse heldige mennesker får langt hurtigere udredning og behandling i modsætning til dem, der er uden for arbejdsmarkedet - nemlig de studerende, pensionisterne, kontanthjælpsmodtagerne og de sygemeldte, som urimeligt må finde sig bagerst i køen, når det gælder sundhedsydelser.

En illusion med lige adgang
Kort sagt - den frie og lige adgang til sundhedsvæsenet er en illusion, og det er på tide, at vi tager sundhedsvæsenets syge tilstand alvorligt. Som politikere bliver vi nødt til at få en ordentlig og konstruktiv debat i gang om, hvordan vi får styr på det i øjeblikket kaotiske og uregulerede privatiserede sundhedssystem.

Ubalancen i sundhedsvæsenet skyldes regeringens indførsel af det udvidede frie sygehusvalg og behandlingsgarantier - hvor kun nogle patienter, og ikke nødvendigvis de sygeste - er garanteret behandling på et privathospital, på det offentliges regning. Samtidig favoriseres det private på unfair vis af DRG-taksterne og oven i hatten slipper de for akutfunktionen, uddannelse og forskning, ligesom de får en højere betaling for udførte behandlinger. Resultatet er et udsultet sundhedsvæsen, der slet ikke kan matche det privates løn og arbejdsvilkår, hvorfor vi i dag ser, at sundhedspersonalet flygter over til det private. Og dette går sørgeligt nok især ud over de svageste patienter på de medicinske afdelinger samt akutberedskabet på de offentlige sygehuse.

Ny plan for det danske sundhedsvæsen
Der er derfor hårdt brug for en ny plan. Vi skal undgå, at både penge og patienter fosser over i de private syge huse, samt sikre, at det er de mest syge, der prioriteres først - og ikke kun dem med behandlingsgaranti.

Vi bliver også nødt til at tage stilling til, hvad der skal ske med de mennesker, der i dag ikke har mulighed for en privat sundhedsforsikring. Hvis sundhedsforsikringer er så fantastiske, som regeringen påstår - hvorfor giver regeringen så ikke en til alle? Man kan i den forbindelse så spørge sig selv om det er værd at bruge så mange ressourcer på at forsikre alle igennem private ordninger, når det kan gøres mere ubureaukratisk i en offentlig ordning. I SF mener vi i stedet, at det er langt klogere at bruge kræfterne på at sikre, at vores offentlige sundhedsvæsen kan give alle danskere en fri og lige behandling af højeste kvalitet. Det ved vi dog, at regeringen af ideologiske årsager aldrig vil være med til.

SF vil have behandlingsgaranti til alle
SF foreslår derfor, at der laves en ny model, der kan sikre, at det offentlige sundhedsvæsen kan konkurrere på lige fod med det private, og at der laves en universel behandlingsgaranti, der bredt dækker hele behandlingstilbuddet.
Samtidig er der behov for en ny national plan for rekruttering til sundhedsområdet, så man i fremtiden kan skaffe mere personale til det offentlige sundhedsvæsen.

Selvom SF helst ser, at vi bruger alle ressourcer på et stærkt offentligt sundhedsvæsen - og ikke et privat, er det ikke et velreguleret privat sundhedsvæsen, vi frygter. Det, vi frygter, er det uregulerede liberaliserede private sundhedsvæsen, der skaber de A- og B-hold, der minder om det amerikanske. Og det er der, vi i øjeblikket er på vej, hvilket skyldes, at det er meget svært at forene regeringens liberalistiske ideologier, borgernes frie valg og konkurrence, hvor "enhver er sin egen lykkes smed", og samtidig bevare et solidarisk, frit og lige sundhedsvæsen for alle.

Forrige artikel Patientsikkerhedsordningen kan nu blive en realitet Næste artikel Fremtiden i almen praksis
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.