Vi kan forme strategien bag målene

Af Hanne Thomsen
Formand for Missionen blandt Hjemløse

I foråret fik Danmark en teknisk fattigdomsgrænse, og regeringen vil nu bekæmpe fattigdom gennem sociale mål for dét, der kan lede til økonomisk fattigdom eller gøre det vanskeligt at komme ud af den. I de sociale 2020-mål defineres det som mangel på uddannelse, fravær af en fast bolig, et liv i kriminalitet eller misbrug.

Men hjælper det at sætte mål? Jeg er ikke i tvivl. Mål kan i den grad hjælpe til at skabe fokus, gejst og indlæring af nye metoder i arbejdsliv og dagligliv.

Lad mig komme med to eksempler:

Det nationale gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien, som blev gennemført på 46 psykiatriske sengeafsnit i perioden 2004 -2007; den faglige og organisatoriske kvalitet blev betydeligt forbedret, og i nogle sengeafsnit formåede man at reducere brugen af tvang med 50 procent.

Mere kendt er nok "By på Skrump", der var et 12 ugers eksperiment med Chris MacDonald på DR1. Her lykkedes det med markant fokus gennem 10 TV-programmer, ugentlige fælles motionstilbud, vejninger og samarbejde med de lokale supermarkeder og skoler at informere, inspirere og motivere - og at nå målet.

Målet om at inddrage hele byen i at tabe tre tons kom ikke fra byens indbyggere, men fra programmets tilrettelæggere. Alligevel lykkedes det at skabe en enorm fælles energi, som opstår, når mennesker går sammen om at gøre noget godt og sammen giver sig i kast med ændringen.

Vi kan klæde målene på
Regeringens sociale 2020-mål har foreløbig fået en hård medfart i medierne. Fra dem, der savner hele områder eller konkrete mål, men først og fremmest fra dem, der savner en mere konkret anvisning af, hvordan man vil nå målene.

I Missionen blandt Hjemløse har vi valgt at se de sociale 2020-mål som et fælles afsæt. Når målene er meldt ud uden en fastlagt strategi og metode, så giver det en unik mulighed for at klæde målene på, gennem inddragelse af de, der løser opgaven i dag i institutioner, kommuner og civilsamfund.

Sammen med nye medspillere, som for eksempel de almene boligselskaber, kan vi medvirke til at fastlægge strategier og metoder i tæt samspil mellem viden, visioner og praksis. Strategier, der er ejerskab til, og som derfor har bedre mulighed for at lykkes.

Dem, samfundet har sat udenfor
I Missionen blandt Hjemløse er vi på baggrund af vores praksis særligt forpligtede på målene om at nedsætte antallet af hjemløse, andelen af borgere, der vender tilbage til herberg eller boform inden for et år og antallet af narko-relaterede dødsfald. I mit næste indlæg i debatten om 2020-målene vil jeg udbygge forslaget om co-creation og konkrete områder, der har stor betydning for at løfte målene.

Regeringen understreger i forbindelse med målene, at medarbejderne hver dag gør en forskel for mange udsatte borgere, og at de sociale 2020-mål skal understøtte dette arbejde. Men, når man arbejder med mål for socialt udsatte, så handler det ikke blot om metoder i socialt arbejde. At være socialt udsat er nemlig ikke en medfødt genfejl.

Jeg synes, sproget gør det alt for let at tale om de socialt udsatte og socialt udstødte mennesker, som om de er fremmede og forskellige fra os, og som om det er noget udefrakommende, der sætter dem uden for eller direkte udstøder dem fra samfundslivet. Det er det ikke.

Hvis vi i stedet for "de socialt udsatte" taler om "dem, vi som samfund har sat udenfor", så handler det også om en række faktorer i samfundet, som har betydning for at inkludere eller ekskludere mennesker fra det almindelige samfundsliv. Faktorer, der ikke kan løses i det sociale arbejde alene.

I Missionen blandt Hjemløse ser vi derfor frem til, at regeringen tager føringen, når det handler om de sociale 2020-mål. Og vi er enige i at måle indsatsen for socialt udsatte på effekt - hvordan den hjælp, vi yder, gør en forskel - frem for blot at måle på ressourcer i form af pladser, medarbejdere og kroner.

Behov for flere midler
Men inden da har jeg brug for en rettelse: det fremgår af 2020-planen, at der ikke er brug for at afsætte flere penge. Jeg vælger at tro, at denne formulering er en smutter, hvor genbrug af gamle tekster ikke er blevet fanget i korrekturen.

For nok er det ikke penge alene, der er afgørende, men i Missionen blandt Hjemløse er vi enige med Rådet for Socialt Udsatte om, at omstilling af socialt arbejde skal ses som en investering.
Udvikling af socialt arbejde kan ikke fungere som en kapitalfond, der opererer for områdets egne penge. For at give den målsatte effekt – menneskeligt og økonomisk - er der behov for at investere i området.

 

debat@altinget.dk