Ingen hjælp til et stigende antal ældre

Af Bjarne Hastrup
Direktør i Ældre Sagen

Mange ældre måtte kigge langt efter hjælp, da regeringen for nylig fremlagde de socialpolitiske mål frem mod 2020. Trods de seneste års massive nedskæringer på plejehjem og hjemmehjælp blev svage ældre ikke nævnt med et eneste ord i regeringens ni konkrete mål.

Det er meget skuffende. Vi har lige haft en hjemmehjælpskommission til at kulegrave ældreplejen, så det helt uforståeligt, at socialministeren ikke i forlængelse af kommissionens arbejde prioriterer at redde ældreplejen.

De seneste fem år er der skåret fem millioner hjemmehjælpstimer, svarende til næsten 3.000 fuldtidsbeskæftigede hjemmehjælpere. I samme periode er antallet af ældre over 65 år steget med 115.000, så der i dag er en million danskere over 65 år.

Svage ældre skal ikke tvinges
Måske er det slet ikke gået op for regeringen, hvem der egentlig modtager hjemmehjælp. Det er ikke bare ældre, der kan gribe i lommen og betaler, hvis de ikke får den nødvendige hjælp fra det offentlige.

De typiske hjemmehjælpsmodtagere er enlige svækkede kvinder over 80 år, der bor til leje og har en indkomst på under 200.000 kroner om året. Der er cirka 150.000 hjemmehjælpsmodtagere i Danmark. Hvad skal de gøre, når kommunen pludselig stopper hjælpen?

Lad mig komme med et eksempel. 87-årige Minna Jørgensen og 77-årige Svend Erik Hansen fra Køge mistede i 2010 begge deres hjemmehjælp, som de ellers var blevet tildelt af Køge Kommune. Ikke fordi Minna og Svend Erik havde fået det bedre. Nej, hjælpen blev fjernet af sparehensyn, da kommunen ikke længere havde råd til at hjælpe.

Ældre Sagen har rejst sagen om de to hjemmehjælpsmodtagere ved både landsretten og Højesteret, og i maj 2013 faldt den endelige dom. Køge Kommune har nu ret til at skære i hjælpen til svage ældre uden at tage hensyn til deres helbred. Dermed er der åbnet op for en for en ladeport, så vi kan vente os endnu flere nedskæringer i hjælpen.

Mange kommuner forklarer nedskæringerne med den såkaldte ”hverdagsrehabilitering”, hvor kommunerne forsøger at genoptræne flere ældre til at være selvhjulpne i stedet for at modtage traditionel hjemmehjælp. Ældre Sagen er som udgangspunkt positive over for rehabilitering, men det skal ske på frivillig basis. Kommunen skal ikke tvinge svage ældre igennem et langt og hårdt træningsforløb, hvis de ældre ikke magter det - under trusler om helt at fjerne hjælpen.

Lovpligtig demenssikring
Et andet område med svage ældre er plejehjemsbeboerne. I dag bor godt 42.000, der er fyldt 65 år, i plejeboliger og plejehjem, og dermed er der cirka en plejehjemsplads for hver femte dansker over 80 år.

Ældrekommissionen kom for to år siden med en række anbefalinger til det gode plejehjem, som blandt andet gik på, at beboerne skal have frisk luft hver dag. En rundringning fra Ældre Sagen viser dog, at det kun er cirka et ud af 10 plejehjem, der lever op til anbefalingen. Det er tankevækkende. Uden sammenligning i øvrigt, så har indsatte i danske fængsler krav på mindst en times frisk luft om dagen.

To ud af tre ældre personer er demente, når de flytter ind på et plejehjem. Hen over sommeren har vi haft en del triste sager, hvor demente er forsvundet fra plejehjemmet, fordi plejehjemmet ganske enkelt ikke er indrettet til demente. I enkelte sager er det endt med, at beboeren blev fundet død.

Ældre Sagen ønsker, at demenssikring af plejecentre skal være lovpligtigt. Der skal være såkaldte sladremåtter ved alle ud- og indgange, som registrerer, når beboeren går igennem døråbningen. Og de demente skal udstyres med en GPS-sender, så man altid kan finde dem, hvis de forsvinder. Vi ved fra egne undersøgelser, at både pårørende og de demente selv er glade for GPS'erne, da det giver tryghed at vide, at man bliver fundet igen, hvis man ikke kan finde hjem.

Der er syv år, inden vi når frem til 2020, så regeringen kan stadig nå at tilføje deres målsætning for svage og udsatte ældre. Men den skal ikke vente for længe.

 

debat@altinget.dk