Tidligere anbragt: Tidlig indsats er altafgørende for et godt børneliv

Af Thomas de Oliveira
Debattør og forfatter, tidligere anbragt

Det er altafgørende, at vi sætter tidligt ind, når det handler om udsatte børns fremtid. Men om flere tvangsanbringelser og bortadoptioner er løsningen, det kan hverken Socialdemokratiet eller jeg svare rigtigt på.

Faktisk mener jeg, at retorikken om, at lykken for børnene er gjort, når vi bare begynder at tvangsfjerne og bortadoptere dem tidligere, er helt forkert og gør mere skade end gavn.

Det er som om, man på forhånd vælger at reparere et renoveringsprojekt med en hammer,

Derudover tror jeg, at alle børn har en stærk forbindelse til deres forældre. De fleste, jeg kender, har et stort behov for at kende deres rødder, og vide hvor de egentlig kommer fra.

{{quote:110311:position}}

Gennem mange år har vi også i DR-serien "Sporløs" kunne følge med, når adoptivbørn har søgt efter deres biologiske forældre. Men vi har også set, hvordan det at være adopteret kan have store psykiske konsekvenser.

Alle socialsager er individuelle, og de skal derfor behandles individuelt af et stærkt social fagligt team, som sætter barnet i første række. Børns fremtid må ikke på forhånd afgøres ud fra en regerings politiske retorik, manglende tid og ressourcer eller dårlige prioriteringer ude i kommunerne.

Myndighedsarbejdet skal styrkes gevaldigt
Hvis vi for alvor skal sætte børnene først, så skal myndighedsarbejdet styrkes gevaldigt, og der skal handling bag de gode politiske ambitioner om mere inddragelse og bedre sagsbehandling ude i kommunerne.

Socialrådgiverne skal have langt bedre mulighed for at udføre det arbejde, som de er uddannet til, og som heldigvis langt flertallet af dem er knaldhamrende dygtige til. Med hjertet på rette sted.

Når det så er sagt, så oplever jeg desværre også i dag, at rigtig mange socialrådgivere er meget stressede, og ikke føler at de kan gøre den forskel, som de ellers har uddannet sig til.

Det gør ondt i mit hjerte, når jeg som frivillig i De Anbragtes Vilkår og Joannahuset møder børn, som ikke føler, at deres socialrådgivere lytter til dem. Børn, som ser sig nødsaget til at stikke af hjemmefra, før de voksne fra kommunen tager dem seriøst. Det gør ondt, fordi jeg selv var et af de børn engang.

{{toplink:204136)}}

Flere ressourcer til socialrådgivere
Det virker ikke til, at der er tid eller ressourcer nok til at hjælpe alle de familier og børn, der har brug for det. Jeg taler ofte med socialrådgivere, og jeg utallige gange hørt, at de må prioritere benhårdt i sagerne.

Vi skal derhen, hvor socialrådgiverne har al den tid og de ressourcer, som det kræver at lære familien og barnet ordentligt at kende, før der bliver truffet vigtige beslutninger på deres vegne. Det handler om at sikre kvaliteten i arbejdet. Det koster meget her og nu, men betaler sig på sigt.

I dag oplever alt for mange børn skift i deres anbringelse, fordi matchet mellem barn og anbringelseshjem ikke har været godt nok. Jeg har selv boet fem forskellige steder i min tid som anbragt i systemet. 

Det er et kæmpe svigt fra systemet side. Et svigtsom jeg mener måler sig helt med, hvordan forældre kan svigte deres børn, og det vil påvirke børnene for altid. Det er i hvert fald ikke børnene først.

debat@altinget.dk