Socialrådgiverne: Disse tre områder skal politikerne fokusere på for at styrke resocialiseringen

Nogle gange er de bedste nyheder den slags, der bekræfter noget, som vi godt ved i forvejen. Sådan er det med den rapport fra Justitsministeriet, der dumpede ind i min indbakke i begyndelsen af måneden. ’Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte’, hedder værket, der demonstrerer gevinsterne ved indsatser, der hjælper mennesker ud af kriminalitet.

Det er pligtlæsning for retsordførerne, der skal forhandle en ny aftale for Kriminalforsorgen.

Når Justitsministeriets rapport gør mig (og mange andre) så begejstrede, så er det på baggrund af et stort problem: For Kriminalforsorgen har to formål, der er 1) at fuldbyrde straf og 2) at forebygge kriminalitet.

Men forebyggelsesdelen har i årevis fyldt alt, alt for lidt i forhold til det politiske ønske om at straffe og straffe hårdere. Det har medført en kriminalforsorg med store problemer med overbelægning, med dårligt arbejdsmiljø og alt for mange indsatte, der løslades blot for at begå kriminalitet igen. To ud af tre indsatte begår kriminalitet igen, inden for de første to år efter de har forladt fængslerne.   

Økonomiske og menneskelig gevinst
Men nu har vi sort på hvidt fra Justitsministeriet, at der er en markant samfundsøkonomisk gevinst ved at sætte ind med uddannelse, med alternativer til afsoning i fængsler og andre indsatser, hvor fokus er på at skabe sig et liv fri for kriminalitet.

”Der er en økonomisk gevinst på ca. 505.000 kroner per person efter 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse. Tilsvarende vinder samfundet cirka 764.000 kroner per person over 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny og alvorlig kriminalitet inden for to år efter løsladelse.”

Det er de tørre tal. Og til dem skal lægges de menneskelige gevinster for de mennesker, der kommer ud af kriminaliteten, deres familier og for trygheden i vores samfund.

Når vi nu ved, at det kan betale sig, så har jeg tre bud på, hvordan vi gør det bedst. Mine medlemmer – socialrådgiverne – spiller jo en helt central rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde i Kriminalforsorgen. Vi har bedt vores medlemmer om at dele deres erfaringer og bud på, hvad politikerne bør fokusere på:

• Tid til socialfagligheden

I socialrådgivernes arbejde i Kriminalforsorgen screener man de mennesker, der har modtaget en dom. Meningen er at kortlægge deres risiko for tilbagefald til kriminalitet og behov for kriminalitetsforebyggende indsatser. Det kan for eksempel være at begynde på en uddannelse eller arbejde med adfærdsbehandling som anger-management eller dialog mod vold.

Men skal indsatsen lykkes, så skal der være tid. For det er relationsarbejde – og relationer tager tid at opbygge. Dertil kommer behov for supervision. Ikke mindst, fordi der til tider er tale om relationsarbejde med meget asociale mennesker. Supervision er vigtig for udvikling af medarbejderne og styrkelse af socialfagligheden på arbejdspladsen.

I sidste ende er det med til at sikre et godt kriminalitetsforebyggende arbejde og til at fastholde dygtige medarbejdere.

• Adgang til de kriminalitetsforebyggende tiltag

Virkeligheden i dag i Kriminalforsorgen er, at socialrådgiverne screener klienter og vurderer hvilke indsatser, der kan være gavnlige. Men alt for ofte oplever mine medlemmer, at der ikke er mulighed for, at den dømte får de nødvendige værktøjer, som for eksempel uddannelse, misbrugsafvænning, adfærdskurser med mere.

Når der ikke kan følges op på screeningen med de nødvendige tiltag, så er det dybt demotiverende for både ind- og ansatte.

Derfor skal der prioriteres ressourcer, så der bliver adgang til de kriminalitetsforbyggende indsatser, som screeningsprocessen kortlægger som gavnlige og nødvendige for den enkelte dømte.

• Brug af alternativ afsoning

Et øget brug af alternativ afsoning vil både hjælpe til at løse de langvarige problemer med overfyldte fængsler, men vil i den grad også styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det gælder for eksempel afsoning i eget hjem med fodlænke eller udslusning via en af Kriminalforsorgens pensioner. Altså, den type tiltag som Justitsministeriets nye rapport peger på som både billigere end afsoning i fængsel, og som mindsker risikoen for tilbagefald til kriminalitet.

Brugen af fodlænke bør både udbredes som et alternativ til fængselsstraf eller som del af udslusningen fra fængsel. Med muligheden for afsoning med fodlænke i eget hjem, skal vi stille krav om deltagelse i beskæftigelse, uddannelse og/eller behandling.

Så kan den dømte fastholde uddannelse eller job og dermed bidrage til samfundet, samtidig med at der arbejdes kriminalitetsforebyggende gennem tilsynsforløb med socialrådgiveren.

Derudover bør flere indsatte få mulighed for udslusning fra fængsel til samfund via én af Kriminalforsorgens pensioner. Målet er det samme som ved brugen af fodlænke: Det støtter og hjælper den indsatte i overgangen tilbage til samfundet, så han eller hun får de bedste forudsætninger for at leve en tilværelse uden kriminalitet, samtidig med at Kriminalforsorgen har tæt kontrol med vedkommende.

Kæmpe potentiale for politikerne

Det er en kæmpe opgave, der ligger hos partiernes retsordførere, når de skal forhandle en flerårsaftale. De ved uden tvivl godt, at de må og skal lytte til de hårdt pressede civilansatte i Kriminalforsorgen og løse de akutte problemer.

Mit ønske er, at vores politikere også viser sig visionære og handlekraftige ved at satse på det kriminalitetsforebyggende arbejde. Fordi det virker, fordi det betaler sig – menneskeligt og samfundsøkonomisk – og fordi det er på tide at gøre det.

debat@altinget.dk