Dignity: Brug af isolation i danske fængsler kan give alvorlige psykiske skader og forhindre resocialisering
Der er stort behov for at forbedre rammerne for sundhed i danske fængsler til gavn for resocialiseringen. Vi skal blandt andet begrænse brugen af strafcelle, indføre elektroniske patientjournaler, mindske overbelægningen og styrke traumebehandlingen, skriver Rasmus Grue Christensen.
I et nyligt svar til Rosa Lund (EL) mere end antydede justitsminister Nick Hækkerup (S), at fængslernes disciplinærstraffesystem kan blive en del af de aktuelle forhandlinger om Kriminalforsorgens økonomi.
Det er glædeligt og meget tiltrængt.
Brugen af isolation som disciplinærstraf – også kendt som strafcelle – er vokset kraftigt de senere år. Fra 2015 til 2020 steg brugen af strafcelle med 57 procent.
Særligt brugen af langvarig strafcelleanbringelse (15 dage eller mere) er eksploderet fra 7 tilfælde i 2015 til 637 sidste år. Baggrunden er nogle kraftige regelstramninger for fem-seks år siden om blandt andet rygning og upassende sprogbrug.
Langvarig isolation kan medføre alvorlige psykiske skader. Det er baggrunden for, at isolation i mere end 15 på hinanden følgende dage, som det desværre praktiseres i Danmark, er i strid med både FN’s fængselsstandarder (de såkaldte ’Mandela-regler’) og standarderne fra Europarådets Torturkomité.
Vores nabolande Norge og Sverige har for længst afskaffet isolation som disciplinærstraf og formår at opretholde disciplinen i fængslerne uden.
Fokus på fængselssundhed
Derfor er vores råd til Folketingets retsordførere, at de under de igangværende forhandlinger tager beslutsomme skridt til at minimere brugen af strafcelle.
Altingets temadebat fokuserer på, hvordan vi skaber bedre resocialisering af dømte lovovertrædere. Et moderne disciplinærsystem med mindsket – eller ingen – brug af strafcelle er et vigtigt skridt i den sammenhæng, så vi ikke løslader mennesker med endnu flere psykiske skader og problemer, end de havde, da de blev sat i fængsel.
Sundhedssystemet i fængslerne opererer derudover fortsat ikke med elektroniske patientjournaler, som vi ellers kender i resten af sundhedssektoren. Indførelse af elektroniske patientjournalser vil være et vigtigt skridt, hvis vi skal skabe et ordentligt og tidssvarende sundhedstilbud i fængslerne.
Derudover bør der ansættes sygeplejersker i de arresthuse, hvor der i øjeblikket ikke er nogen, og hvor fængselsbetjente må udføre sundhedsfaglige opgaver.
Alternative strafformer skal i brug
Danske fængsler er også præget af overbelægning, og prognoser peger på, at overbelægningen vil stige de kommende år, medmindre der gøres noget. Også på det punkt er der akut behov for handling fra politisk side. Her er det helt nødvendigt at øge anvendelse af alternative strafformer som eksempelvis elektronisk fodlænke.
Endeligt har både indsatte og ansatte i fængslerne en markant overhyppighed af PTSD-symptomer, og begge grupper fortjener – også i resocialiseringens navn – en garanti for adgang til specialiseret traumebehandling.
De fire punkter – minimering af strafcelle, elektroniske patientjournaler, begrænsning af overbelægningen samt styrket traumebehandling – er vores konkrete forslag til forhandlingerne om en ny flerårsaftale om Kriminalforsorgens økonomi. Hver for sig og samlet vil de være skridt i retning af, at flere indsatte kan opleve en vellykket resocialisering til gavn for vores alles tryghed.
Herbergs-organisationer: Tilsammen har vi 530 års erfaring – her er seks anbefalinger til en hjemløsereform
Dansk Socialrådgiverforening: Nyttejob er en snuptagsløsning uden effekt
