Socialpædagogerne: Socialtilsynet sætter barren alt for lavt i deres bedømmelse af sociale tilbud

Da jeg for nyligt så TV 2-dokumentaren 'Operation X: Nødråb i natten', blev jeg både vred og ked af det. I dokumentaren griber personalet på et bosted for mennesker med handicap ikke ind, da en borger selvskader. Og på et andet bosted skriger en ung mand, Mathias, efter hjælp i over en time, uden at nogen tager sig af ham. Hjerteskærende.

Der er ikke nogen undskyldning. Den behandling af vores medmennesker er fuldstændig uacceptabel.

Desværre er det ikke første gang, tv dokumenterer den slags. Tidligere har udsendelser som 'Nødråb fra børnehjemmet' vist tilsvarende omsorgssvigt. Og senest satte 'Nødråb i natten' gang i en debat om Socialtilsynet, som fik kritik for ikke i tilstrækkelig grad at opfange og påtale kritiske forhold.   

Barren er for lav

I Danmark er det socialtilsynene, der godkender sociale tilbud og plejefamilier. Det er tilsynenes opgave at sikre, at tilbuddene til landets mest udsatte og sårbare borgere har den nødvendige kvalitet.

Generelt har socialtilsynene løftet kvaliteten af sociale døgntilbud til mennesker med handicap, siden tilsynene blev indført for knap ti år siden. Og socialområdet har virkelig brug for et eksternt tilsyn som det, Socialtilsynet udfører.

Men der er ingen tvivl om, at socialtilsynene sætter barren alt for lavt i deres kvalitetsbedømmelse af tilbud med mange ufaglærte medarbejdere. I dag kan vi se, at ofte får bosteder flotte bedømmelser fra Socialtilsynet, selvom langt over halvdelen af medarbejderne er uden relevant uddannelse, og selvom personaleudskiftningen er stor. Det burde efter min opfattelse slet ikke være muligt at blive godkendt som socialt botilbud med den personalesammensætning.

For mig tyder det på, at tilsynenes kvalitetsmodel ikke har nok fokus på det vigtigste: medarbejdernes faglighed. Altså om medarbejderne er klædt på til arbejdet med ofte meget sårbare og komplekse udfordringer. {{toplink}}

Noget er helt galt

Som vi så i 'Nødråb i natten', handler det jo eksempelvis om borgere, der ikke har noget sprog, og som er helt afhængige af fagpersoner, der kan forstå deres behov og tolke deres signaler rigtigt. Her kan man altså ikke bare komme ind fra gaden. Det kræver uddannelse.

I den seneste årsrapport om socialtilsynene konkluderer Social- og Boligstyrelsen da også, at der er behov for at undersøge anvendelsen af kvalitetsmodellen nærmere. Og ja, det er der bestemt behov for.

For der er altså noget helt galt, når tilbud kan score så høje karakterer, imens der er massiv mangel på uddannet personale. Analyser fra Rambøll viser, at det står meget kritisk til med uddannet personale på landets socialpædagogiske tilbud. I dag er under halvdelen af medarbejderne uddannede socialpædagoger, og tallet er faldende. Imens er andelen af ufaglærte steget støt og nu på cirka en tredjedel af personalet.

Den udvikling er dybt problematisk, blandt andet fordi Rambølls statistik også viser, at borgere på botilbud med en højere andel socialpædagoger trives bedre, har større sandsynlighed for at komme i job og færre indlæggelser i psykiatrien. Samtidig er der lavere personaleudskiftning og lavere sygefravær på tilbud med større andel socialpædagoger. {{toplink}}

Behov for skærpet fokus

Den kedelige, men ærlige sandhed er, at et tilsyn ikke kan fange alt. Og at dem, der vil snyde og fuske, nok altid vil finde en vej. Det siger også sig selv, at et besøg fra socialtilsynet en gang om året ikke kan fange alle problemer. Derfor er det afgørende, at socialtilsynene har fokus på det vigtige.

Løsningen er i mine øjne ikke mere tilsyn. Nej, i stedet skal vi gøre tilsynene mere fokuserede. Og her er der virkelig behov for, at socialtilsynenes kvalitetsmodel bliver skærpet. Helt konkret bør de undersøge, om de pædagogiske stillinger på socialområdets botilbud er besat af uddannede socialpædagoger eller af ufaglærte. Om der er den nødvendige faglighed blandt ledere og medarbejdere til at kunne tilgodese de udsatte borgere, tilbuddet er henvendt til. Og selvfølgelig have en særligt skærpet opmærksomhed på borgernes trivsel, og om der er tegn på en forrået kultur.

Det kræver også, at Christiansborg tager ansvar for at stille krav til, hvilken kvalitet og uddannelsessammensætning botilbuddene i Danmark skal have.

For vi skal have et specialiseret socialområde af høj faglighed, der også virker som værn mod forråelse. Og hvor det er Socialtilsynet – ikke tv-holdene – der opfanger kritiske forhold. Og så skal vi have styrket fokus på, at faglighed forandrer liv for udsatte mennesker. Det skal tilsynets arbejde også afspejle.

debat@altinget.dk