Rundt om den varme PISA

Af Kirsten Damgaard,
kulturpsykolog og debattør

Århus Universitet har i marts udgivet en rapport, der bl.a. slår fast, at blandt studerende med indvandrerbaggrund har studerende med dansk adgangsgivende eksamen en markant lavere studieeffektivitet end dem med udenlandsk adgangsgivende eksamen. De unge, der behersker dansk sprog i skrift og tale på gymnasieniveau og har konkret erfaring med dansk uddannelseskultur, klarer sig altså meget dårligere end studerende direkte fra udlandet.

Det får så Århus Universitet til at mene, at de her opvoksede studerende indvandrere må have et sprogproblem. Universitetet udformer et spørgeskema til dem med indvandrerbaggrund, hvor der så rigtigt nok også kun er mulighed for at definere sine problemer som sprogligt betingede. De unge holdes ganske bekvemt fri for at reflektere over egen indsats, almen og faglig viden. Der konkluderes, at efterkommernes problemer med at bestå eksamener er et spørgsmål om vanskeligheder med det akademiske danske sprog.

Miseren med de fire års længere studietid - og hvem siger de overhovedet fuldfører -afskæres endvidere på forhånd fra at kunne relateres til motivation, læringsstil og tænkningens organisering, som jo er afhængig af den kontekst, den studerende lever i. Det er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at de tre studerende, Anne Leth Pedersen har interviewet personligt, netop peger på kammeraters dovenskab, studerendes egen passivitet og indvandrerforældre generelt som meget betydningsfulde i forhold til at tage uddannelse.  

Også sociale og kulturelle problemer
Sidste år blev det indsamlede PISA-materiale om skolekundskaber atter analyseret med henblik på indvandrernes lave præstationer. "Høj koncentration af indvandrere i skoler og lærernes lave forventninger til dem springer i øjnene i denne undersøgelse. Desuden viser den, at de velkendte sociale faktorer forklarer 50 % af indvandrernes dårligere præstationer", forklarede den ansvarlige professor Niels Egelund til Jyllandsposten d. 8. august 2006.

Læg mærke til, at professoren siger dårligere - ikke dårlige. Et par uger efter kommer psykologiprofessoren den varme PISA lidt nærmere: "Men vi bruger også ordet (tosproget, red.) om alle børn med en anden etnisk baggrund end dansk. Dermed rammer man gruppen selv, fordi man fristes til at tro, at deres problemer kan løses alene med sprog. Problemerne er også sociale og kulturelle. Vi skal finde en helt ny term".

Jeg er helt enig. Sprog er ikke hovedproblemet.

Professor Egelund har jo heldigvis også selv ladet tæppet flyve væk under de af hans socialkonstruktivistiske kolleger, der gerne forklarer den manglende integration med, at det "bare er Brian og Benny, der nu hedder Ahmed og Osman", for 50 % af de dårligere præstationer kan netop ikke henvises til velkendte "danske" sociale faktorer.

Overtro og auroritetstro
Hvordan ved Egelund, at lærerne har for lave forventninger til mange indvandrerelever? Er det ud fra en antagelse om, at den intelligensmæssige variation hos indvandrerelever nok ligger som danske elever, for så er det en præmis, jeg ikke mener, der er belæg for. Mærkeligt at PISA-holdet her efterfølgende ikke spørger til de særlige "etniske forhold" alle i integrationsbranchen kender som store hæmmere for intellektets udfoldelse (f.eks. den autoritære opdragelse, overtroen, den manglende frihed og ro)  og som måske også kan forklare "at indvandrerdrenge oplever at have flere af en række psykiske symptomer " (Overgreb mod børn. 2004 SIF ).

Men formel undervisning er jo kun årsag til en mindre del af læringen. Den største del må tilskrives den lærendes egen intelligens og forholdemåde. Her spiller læringsstil, ambition, og følelser ind. Læring foregår mange andre steder end i skolen, og elever lærer meget andet end det, skolen foreskriver - f.eks. når far slår mor.

Mon ikke det er tiden at løfte sløret for, hvad indvandrerne og efterkommerne selv stiller med i forhold til deres tilpasning til moderniteten? Det er en katastrofe for den almene dannelse, at mange indvandrerelever ikke magter at skelne mellem private meninger, tro og faglig analyse, hvilket talrige lærere i både folkeskole og gymnasie beretter om, og som jeg jævnligt selv observerer.

Strukturen i det enkelte individs tænkning er betinget af det sociale miljø. Hvad der er normalt og godt i et system, f.eks. selvkritik, kan i en anden kultur være ukendt og opleves som et absurd krav, der nedgør selvfølelsen. Derfor bliver folk forskellige inde i hovedet efter, hvor de vokser op, og efter hvor meget råderum (sub-)kulturen tillader, at der gives den enkelte. I hjernefunktionen slår størrelser som "opmærksomhed", "emotion" og "oplevelse" ind på mange niveauer. Ligesom  fænomener som "forventning"  og "kontekst" er helt centrale principper i hjernens organisering og funktion. Livshistoren og kulturen bygges helt bogstaveligt ind i hjernens udvikling.

Nye parametre i integrationsforskningen
I 2005 fremkom Amternes og Kommunernes Forskningsinstitution ( AKF) med en undersøgelse af  kommunernes indsats på integrationsområdet for voksne. Her var arbejdsmarkedstilknytningen i fokus, men som noget nyt oplistede forskerne Eskil Heinesen og Leif Husted også indvandrernes karakteristika. Forskerne fremhævede helt nye parametre i integrationsforskningen som "evner" og "motivation" hos nydanskerne, uden dog at gøre andet end foreslå dem som områder for fremtidige undersøgelser (AKF nyt 1. 2004). Ihukommende de dårlige testresultater i almen intelligens hos danske statsborgere af anden etnisk baggrund på session må man håbe forslaget vinder gehør.

Formand for Ungeudvalget i Albertslund Jens Mikkelsen udtrykte det rammende: "(...) fordi de bliver bedre til at læse, er det jo ikke sikkert, at de også bliver bedre til at integrere sig." (07.08.05 Ritzau). Så væk med fikseringen på sproget og lad psykologien og dens viden om samspillet kultur, erkendelse og følelser tjene integrationen som det ægte støttefag for pædagogik, psykologien også er.

debat@altinget.dk