Debat: Skilsmisseforældre skal ikke mentalundersøges
REPLIK: S foreslår mentalundersøgelse af skilsmisseforældre. Men den vil ikke kunne vurdere, om forælderen kan drage omsorg for sit barn, og den risikerer derfor blandt andet at føre til forkerte afgørelser, mener formand for Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige, Michael Kaster.
Af Michael Kaster
Formand for Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige
Socialdemokratiet har i forbindelse med de aktuelle politiske forhandlinger om et nyt skilsmissesystem foreslået, at skilsmisseforældre fremover bør kunne mentalundersøges.
Forslaget er begrundet i et ønske om at kunne afdække, om skilsmisseforældre bærer rundt på en psykiatrisk lidelse. Forslaget er på nogle måder forståeligt, men af flere grunde også meget problematisk.
En mentalundersøgelse fører typisk til psykiatrisk diagnosticering, hvor denne er mulig. Men det hører ikke til en mentalundersøgelse at vurdere forældres evne til at drage omsorg for deres børn. Hvis en mentalundersøgelse når frem til, at en forælder skulle lide af en personlighedsforstyrrelse, siger diagnosen i sig selv meget lidt om forælderens evne til at være en god nok forælder.
En afgørelse af forældremyndighed, bopæl eller samvær bør altid bero på en konkret vurdering af, hvad der er bedst for det enkelte barn, hvilket både kræver en psykologisk vurdering af barnet, en psykologisk vurdering af forældrenes omsorgsevner og – ikke mindst – en vurdering af, om forældrene kan samarbejde til barnets bedste.
Forkerte afgørelser og konfliktoptrapning
Det vil være uhørt brud med gældende praksis, hvis diagnoser i fremtiden skal bruges som grundlag for at afgøre, om skilsmisseforældre kan være sammen med deres børn. Masser af mennesker – skilte, enlige, samlevende – bor i dag sammen med deres børn, selvom de har eller kunne diagnosticeres med en psykiatrisk lidelse. Hvis det fremover skal have konsekvenser for skilsmisseforældre, hvis de har en psykiatrisk lidelse, skal det så også have konsekvenser for alle andre forældre, kunne man spørge.
Allerede i dag er der med en såkaldt "sagkyndig erklæring" særdeles gode muligheder for at lave en omfattende psykologisk undersøgelse, der netop kombinerer personundersøgelse med evnen til at drage omsorg for et barn. I den sammenligning vil en mentalundersøgelse både være en mere begrænset undersøgelse og en undersøgelse med et forkert fokus.
Mentalundersøgelser risikerer at skabe grundlag for forkerte afgørelser og vil kunne optrappe konflikter mellem forældrene i de i forvejen meget konfliktfyldte sager, hvilket vil være til skade for skilsmissebørnenes trivsel og udvikling. Mentalundersøgelser er på ingen måde hensigtsmæssige eller validerede redskaber i skilsmissesager.
Ny debat om diskrimination mod handicappede
Private udbydere: Psykiatrien har brug for disruption
