Optimismen var ubegrundet
DEBATPANEL: Vi kender alt for lidt til indvandrergruppernes holdninger til vigtige dele af medborgerskabet, skriver kulturpsykolog Kirsten Damgaard i dette indlæg til Debatpanelet.
Af Kirsten Damgaard,
kulturpsykolog, cand.pæd.psych.
Efter mange års indvandring fra ikke-vestlige lande står det danske
demokrati - og især de offentlige institutioner - overfor en mægtig opgave i
at skabe integration, forstået som samhørighed,gensidighed og loyalitet.
Den hidtidige politik baserede sig på en ubegrundet forventning om, at denne
proces ville forløbe i den ønskede retning over tid. Men i dag viser det
sig, at målet ikke er blevet nået. Integrationen af et stort antal
flygtninge og indvandrere er slået fejl. De er sygere, betaler til fælleskassen i langt ringere grad, er mere kriminelle og giver op overfor uddannelse.
Desuden nægter mange at overtage bærende elementer i europæisk
kultur og dermed moderniteten og demokratiet: man ønsker ikke ytringsfrihed, man slår og truer for at få sin vilje, man chikanerer anderledes troende, man styrker uligestilling og hierarkier, man ønsker at religion skal stå over dansk lov, man holder sine børn isoleret i segregerende skoler osv.
Hollændere har fået nok
Mange etniske hollændere kan ikke holde udviklingen i deres eget land ud, og overvejer at udvandre. Hvordan mon det kommer til at gå med medborgerskabet her, i vort førhen så velordnede og rolige land?
Flere lande med mange indbyggere med forskellig tilvandrede etniciteter, har mærket, at ikke alle indbyggere begriber, hvad det vil sige at være borger. Man forsker i civic behavior og i hvorledes man danner nye befolkningsgrupper til borgerdyd ( civic virtue).
Flere stater har sandet, at det er nødvendigt at lave kurser i medborgerskab for folk fra kollektive kulturer, der tværkulturelt og historisk set altid yder mindst til samfundsfællesskabet, når de indvandrer. Forklaringen er, at udenfor protestantismens område opdrages der generelt til mindre personligt ansvar og fællesskabsforståelsen rækker sjældent udover familien.
Islamisering af demokratiet
Sherin Khankan ønsker demokratiet islamiseret og lagt ind under et khalifat. Så må man jo spørge, hvilke ændringer hun foreslår på det samfundsmæssige plan (altså ikke i familielivet eller det individuelle liv). Hvilke islamiske værdier vedrørende et multietnisk fællesskab kan hun præsentere, som hun ønsker at danskere ville tage til sig?
Man må antage at hendes udgangspunkt er, at rigtig mange herboende muslimer allerede besidder samme værdier, og at et stort mindretal vil kunne yde pression, ellers forekommer den vision som det rene drømmeri.
Mangler viden om indvandrernes holdninger
Mens der er lavet en del - dårlige - undersøgelser over hvorledes danskere forholder sig til indvandrer og flygtninge, ved vi faktisk ikke rigtig noget i omfang og dybde om indvandrernes indstilling til mange vigtige områder af medborgerskabet.
Imidlertid har lektor, ph.d. Nils Holtug, Københavns Universitet fået 7 mill.kr. til oprettelse af Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme.
Nu er der håb om, at de kæmpe huller, der eksisterer i den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning om indvandrernes holdninger, værdier og handlemønstre, endelig kan belyses. Lad mig nævne en stribe relevante multikulturelle problemstillinger som hidtil har været negligeret i indvandrerforskningen :
* socialt ansvar overfor andre mennesker, loyalitetsmønstre,
solidaritetsgrænser, historiebegreb,
* statustildeling, autoritetsbegreber, samarbejdsformer,
konfliktløsningsstrategier,
* personlig indsats, forventninger,
videnstilegnelse, refleksivitet,
* opfattelse af personlig udvikling, kønsroller, forældreansvar,
generationsforskelle og politisk kultur.
Forudsætningen for integration
Først når politikere og praktikere er bekendt med nydanskeres og efterkommeres forestillinger, opfattelser og faktiske adfærd på disse områder, kan vi iværksætte handleplaner for bedre integration. For mig er integration et samfund, hvor befolkningsgrupper på lige fod og sammen med hinanden demokratisk arbejder med at forbedre velfærdssamfundet og tager globalt ansvar.
Det var faktisk også det vi var godt i gang med i 1960'erne,da nogle arbejdsgivere fandt på, at de ville have arbejdskraft fra meget anderledes kulturer. De kom, og alle er berørt af de førstnævnte "bivirkninger", som nok ingen havde forestillet sig - heller ikke prisen på 3 milliarder årligt for manglende tilpasning .
