Markering af julen på den tosprogede skole

Af Lise W. Egholm,
skoleinspektør på Rådmandsgades Skole

Julen nærmer sig med hastige skridt. Nørrebrogade - vores kvarters aorta - er festligt pyntet med guirlander med lys og stjerner på tværs.

Selv på en skole som Rådmandsgades Skole, hvor 78% af eleverne er tosprogede - heraf de fleste muslimer, skal den største kristne højtid også markeres.

Vi forsøger at have både opmærksomhed og respekt omkring muslimernes største højtid - Eid, der afslutter Ramadan-måneden. Vi plejer at ønske alle en god fest. Enkelte klasser og et par af vores fritidshjem gør hvert år lidt ekstra ud af Eid-festen, som i år faldt den 23./24. oktober.

Viden om danske juletraditioner
På skolen har vi den holdning, at ethvert barn, der bor i Danmark bør vide, hvorfor vi fejrer jul. Derfor har vi også forskellige traditioner.

Den 1. december har vi klippe-klistre dag og alle børn deltager i at producere pynt til klasseværelserne. Der er pænt julepyntet over hele skolen, lige som der er mange af klasserne, der har kalenderpakker i december måned. Vi har således helt almindelige traditioner og vaner, der også eksisterer på mange skoler, hvor det er et flertal af eleverne, der er kristne.

En fast tradition er det, at skolens 2. klasser står for underholdningen på den sidste skoledag før juleferien. Der har været alle mulige slags små nissespil eller noget helt andet. Et år var det Johannes Møllehaves krybbespil på vers, men som regel er det noget lærerne selv har lavet sammen med børnene. I år skal det være nissecirkus har jeg hørt. Det er vores fire 2. klasser og deres lærere, der står for det. Det plejer at vække begejstring.

Anede ikke det var en kirke
Vi går også i kirke til jul - hvilket måske er lidt specielt, når skolen rummer så mange muslimer. Traditionen, som vi har holdt fast i de sidste 11 år, begyndte egentligt med at nogle 6. klasses drenge med indvandrerbaggrund undrende spurgte, hvad der egentlig var inde i det hus med det høje tårn, som de passerede hver morgen på deres vej fra Mjølnerparken til skolen.

Kirken er et kulturhus, som børn skal kende, og julen er en oplagt mulighed for at besøge det og samtidig høre historien om Jesu fødsel. Vi har frekventeret de nærmeste tre kirker og det har været en dejlig og positiv oplevelse hver gang. Det er ikke en gudstjeneste - vi beder ikke, og vi bliver ikke velsignet af præsten. Vi synger et par kendte julesalmer, og præsten fortæller.

Sidste år var vi i Skt. Stefankirken i to runder, de store og de små. Pastor Anne Braad indledte med et par spørgsmål til de 250 mindste elever: "Kender I Betlehem?" "Ja, der bor min moster" sagde en lille pige i 1. klasse. ( Vi har en del palæstinensere.) "Ja, der kan du selv se. Nu skal i høre,  hvad der skete der!".

Protester i starten
Det blev en glad oplevelse, og børnene spurgte endda til, hvornår vi skulle derhen igen. Der var en del protester fra muslimske forældre, da vi indførte kirkegangen , men da vi inviterede dem med til arrangementet, var meldingen bagefter, at det var i orden.

Efter 2. klassernes optræden "danser" vi om juletræet, og det udløste også nogle problemer for et par år siden. Nu har vi talt det igennem med forældre og børn , og man "danser" jo ikke, man "går" bare rundt om træet, så da denne sproglige finurlighed kom på plads, var der ikke noget problem!

Forleden var jeg inde i en af vores 4. klasser, der består af lutter tosprogede børn. En yderst velfungerende klasse. Jeg skulle ønske dem tillykke med, at de havde vundet en pokal i en større volley-turnering. Da jeg havde været der lidt, blev lyset slukket og alle pigerne listede ned bag i klassen og gik ind bag en skærm. De kom frem med små glas med levende lys i hænderne og gik klassen rundt, mens de sang "Sankta Lucia".

De kunne ikke vente til deres tur, som er i 5. klasse ifølge vores lokale tradition, men leverede en spontan "Lucia"!

Julen er en dejlig tid- også her på Nørrebro!

debat@altinget.dk