Ny ungdomsuddannelse mangler finansiering
DEBAT: Kommunerne mangler penge til at uddanne handicappede unge. KLs Tove Larsen (S) opfordrer regeringen til fornyet forhandling.
Af Tove Larsen (S)
Formand for KL's Social- og sundhedsudvalg, borgmester i Aabenraa Kommune
Medlem af debatpanelet på Altinget | Social & Integration
I sommers vedtog Folketinget en ambitiøs lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kommunernes skal udbyde uddannelsen, men regeringen vil ikke betale, hvad det koster at drive uddannelsen, og det betyder, at de unge kommer i klemme.
En værdifuld lov
I sommers vedtog Folketinget lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Fra 1. august 2007 har kommunerne haft ansvaret for at udbyde den nye treårige ungdomsuddannelse. Målgruppen er unge mellem 16 og 24 år, herunder bl.a. unge udviklingshæmmede, unge med autisme, samt unge med multiple funktionsnedsættelser.
Loven giver de unge et retskrav på uddannelsen. Formålet med uddannelsen er, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Mange af de unge i målgruppen fik ikke tidligere et ungdomsuddannelsestilbud. Loven er derfor et værdifuldt fremskridt for unge med handicap.
Manglende finansiering
Problemet med den nye uddannelse er, at kommunerne har fået for få penge til at løse opgaven. I økonomiforhandlingerne i juni 2008 aftalte regeringen og KL at nedsætte en "hurtigtarbejdende arbejdsgruppe", som skulle se nærmere på økonomien i uddannelsen.
Arbejdsgruppen har ligget underdrejet siden slutningen af september, fordi parterne er meget langt fra hinanden. Vi i KL og regeringen kan simpelthen ikke blive enige om, hvad uddannelsen realistisk koster.
Retskrav og høje krav til uddannelsens indhold
Den nye uddannelse koster mange penge, bl.a. fordi de unge har fået retskrav på uddannelsen. Det betyder, at alle unge - også unge med meget vidtgående og varige handicaps, fx multihandicappede - har krav på uddannelsen. Det gør uddannelsen dyrere end forudsat i regeringens beregninger.
De dårlige økonomiske rammer betyder desuden, at kommunerne får svært ved at tilbyde vejledning, undervisning og praktik, som er individuelt tilrettelagt, og hvor der tages hensyn til den enkeltes handicap. Mange elever risikerer at blive hægtet af på grund af for få lærere og pædagoger til f.eks. at sørge for pleje, omsorg og støtte til de unge.
Ny forhandling savnes!
Samlet set betyder det, at uddannelsen for særligt de svageste unge risikerer at føre til opbevaring og passivisering, i stedet for at styrke den enkeltes personlige, sociale og faglige kompetencer, jf. lovens formål.
Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Før jul har vi i KL sendt et brev til de ansvarlige ministre, undervisningsministeren og finansministeren, og bedt dem om at genoptage forhandlingerne med os om økonomien.
Jeg mener, at det er afgørende, at regeringen hurtigst muligt genoptager forhandlingerne med os. Vi kan ikke blive ved med at holde de unge hen og give dem et midlertidigt discount-tilbud.
