Interkulturel kompetence eller myte?
DEBAT: Mangel på kulturel forståelse mellem danskere og udlændinge kan løses med uddannelse i interkulturel kommunikation til begge parter, mener debattør Khattan Jasim.
Af Kahttan Jasim
Cand.scient.pol. og ph.d.studerende
I de sidste årtier har det danske samfund oplevet en demografisk udvikling.
Forskellige nationale, religiøse og etniske grupper fra hele verden har bosat sig her i landet. I dag er størstedelen født og opvokset i Danmark og udgør 8,8 pct. af befolkningen svarende til 477.700.
Højkonjunktur, terrortrussel og social polarisering har sat en ny dagsorden for Danmark, der skal blive bedre til at få disse grupper til at føle sig som borgere med rettigheder og forpligtelser.
Forskellige værdier og misforståelser
Inklusion bliver nøgleord i integrationsprocessen. Det handler om inddragelse på arbejdsmarkedet, i skolesystemet, foreningslivet, politiske aktiviteter og ikke mindst i socialt og frivilligt arbejde.
I denne proces kan der opstå nye problemer og udfordringer i den daglige kontakt, som i stor udstrækning kan skabe misforståelser, konflikter og afstand, og det vil have en negativ effekt på integrationen.
Inddragelse og inklusion bringer folk sammen og gør kommunikationen mere synlig. Forskellige værdier og skikke kommer i tæt kontakt med hinanden, men da skal vi alle være opmærksomme på, at det netop ikke behøver at give problemer, det kan også være en øjenåbner for os alle, så vi i stedet bliver beriget og udvikler os.
Problemet er, at både danskere og udlændinge ofte mangler viden om hinanden, og derfor, på denne baggrund, tolker hinandens adfærd og handlinger uhensigtsmæssigt.
Danskerne bygger ofte deres opfattelser på fiktion og forenklede forestillinger om udlændinge, deres værdier, måden at tænke på, opdragelsesstil, familiestruktur og andre kulturelle og sociale værdier, som spiller en stor rolle i kontakten med danskerne. Ligeledes tolker udlændinge danskernes adfærd og handlinger ud fra angst, mistænksomhed, usikkerhed og i de fleste tilfælde ud fra ghetto-mentalitet.
Eksempler på misforståelser
For at illustrere dette er hermed nogle eksempler:
En taxachauffør fra Afghanistan fortalte mig, hvordan kommunikation på arbejdet påvirker ham. Han mener, at han bruger en masse kræfter på at overbevise kolleger og chef om, at han ikke er mindre motiveret eller en dårlig arbejdskraft. Han mener ligeledes, at mange af hans handlinger bliver fortolket ud fra et kulturelt perspektiv i stedet for at kigge på indholdet af disse handlinger.
Arbejdsgiveren fortalte mig, at afghanerens adfærd fejlede noget, og syntes, at dette skyldtes hans kultur. Han mener, at han er doven, at han ikke kan lide kvinder og altid kommer for sent.
En dansk socialrådgiver har svært ved at komme i kontakt med udenlandske familier. Hun mener, at der er mange forskellige skikke og værdier, som er fjernt fra det danske samfunds værdier. Dette skaber misforståelser og fejlfortolkninger.
Hun har bl.a. bemærket, at familier, der kommer fra Mellemøsten, bliver fornærmet, hvis man ikke spiser eller drikker noget hos dem. Hun fortæller ligeledes, at hendes venlige kontakt og behandling af unge andengenerationsindvandrere ofte tolkes som et ønske om at være deres kæreste.
En kvindelig overlæge fra Irak fortæller med bitterhed, at hendes største forhindring på arbejdet er den daglige kontakt med kollegerne. Hun mener, at der er stor fokus på hendes sproglige ulemper i stedet for hendes engagement og faglige kompetence og kunnen. Hun savner rummelighed og forståelse. Hun gav udtryk for, at hun gerne vil finde job i f.eks. Dubai og snart rejser fra Danmark. Hun udtaler:
"Jeg prøver at undgå kontakt med mine arbejdskolleger for ikke at blive tilskuer til en konstant latter. Jeg savner glæde og social kontakt. Når jeg bruger en stor del af min dag på arbejdet, vil jeg ikke blive slidt psykisk"
En sagsbehandler fra Polen havde svært ved at sige kylling. I stedet udtalte hun ordet som "kuling". Det gav en del latter på arbejdet.
Sagsbehandlerens sproglige udtalelse blev til en hyggeadgang til latter og gentagne grin, især blandt bestemte medarbejdere på kontoret. Dette medførte, at sagsbehandleren begyndte at isolere sig på sit kontor for at undgå latterliggørelsen.
En revisor fra Bosnien beskriver sine oplevelse på tre danske arbejdspladser, hvor den første (en bank) var fantastisk og rummelig. Mens den anden var ok, var den tredje (et revisorfirma) et helvede. Han delte kontor med en kvindelig kollega, hvor kontakten blot var to ord: godmorgen og farvel.
Myte og virkelighed
Fælles for disse historier og oplevelser er mangel på interkulturel forståelse.
En del af danskernes viden bygger på myte og mediernes overfladiske fremstilling af udlændinge. En af de mest udbredte myter er, at unge med anden etnisk baggrund ikke finder prestige i erhvervsgivende uddannelser.
Men virkeligheden viser noget andet.
Tager man til Mellemøsten og andre dele af den tredje verden, vil man opleve, at hundredvis af uddannede unge fra Egypten, Irak, Marokko, Iran og Pakistan arbejder i forskellige brancher: byggebranchen, sundhedssektoren, detailhandlen, landbruget osv.
Man behøver ikke rejse helt til Mellemøsten for at finde sådanne eksempler. Tager man bare til Italien, Spanien eller Grækenland, vil man møde mange unge, som knokler hårdt i alle brancher for at skaffe sig det daglige levebrød.
Målrettet indsats
Nogle forhindringer er strukturelle og ligger i systemet, andre er sociale og kulturelle. De strukturelle kan ændres med love og regler, men det kulturelle kræver en holdningsændring og tager rigtig lang tid. En af løsningerne er målrettet viden baseret på oplysninger og interkulturel kommunikationsuddannelse til både medarbejdere og folk med en anden etnisk baggrund.
Denne viden og oplysning vil skabe en forståelsesramme for kommunikation og give kompetence til alle parter i dagligdagen.
