VISO skal under lup

Kommunalreformen gav kommunerne ansvaret for borgere med handicap. Kommunerne skal sikre, at borgerne får den nødvendige specialrådgivning. Mange borgere med handicap er livslangt afhængig af den rette rådgivning. De beslutninger, der påvirker den enkeltes livskvalitet, skal træffes efter den bedst mulige, kvalificerede rådgivning.

VISO skal give specialrådgivning
Kunsten i al rådgivning er at vide, hvad man ikke selv ved - og hvor man kan spørge, når man er i tvivl. Man vil ofte være i tvivl, når man som sagsbehandler møder en borger med behov, man ikke tidligere har mødt, eller ikke møder så ofte.

Med kommunalreformen erkendte politikerne, at det er nødvendigt med et sted, hvor sagsbehandleren, borgeren og den pårørende kan henvende sig, hvis de har behov for specialrådgivning. Adgang til specialiseret rådgivning må ikke være en mangelvare. Derfor etablerede man den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO.

VISO skal finde, udvikle og formidle de faglige, specialiserede miljøer. VISO skal drive og udvikle videnscentrene på handicapområdet og bistå med vejledende specialrådgivning og udredning i de meste specialiserede og komplicerede enkeltsager.

Noget skal laves om i VISO
Efter 12 måneder med VISO er det relevant at gøre status. Jeg mener, noget skal laves om. Der har ikke været det forventede antal henvendelser til VISO, og der har været en del kritik af VISO.

For det første: Set med mine øjne er VISO blevet for smal - i forhold til, hvem der er målgruppen. Man kan kun henvende sig, hvis der er tale om en kompliceret, speciel og sjældent forekommende sag.

Borgeren kan ikke spørge VISO, hvis man blot er i tvivl. Den kommunale sagsbehandler skal først afgøre, om der er tale om en VISO-sag.

Hvad der er rådgivning og hvad der er specialrådgivning er ikke entydigt. Det kan være forskelligt for den enkelte borger eller sagsbehandler. Der er med andre ord skabt en uhensigtsmæssig grænse imellem det almindelige og det specialiserede.

Der er behov for at se på afgrænsningen af målgruppen. Måske skal afgrænsningen helt væk. Måske skal alle, der er i tvivl, kunne henvende sig til VISO.

For det andet tager det alt for lang tid at afgøre, om det er en sag for VISO eller ej. Det nytter ikke noget, når man her og nu har brug for rådgivning. Det er blevet for langsommeligt og bureaukratisk at henvende sig til VISO.

Derfor går kommuner og borgere andre veje. Uden garanti for, at kvaliteten i rådgivningen er tilstrækkelig. Det er tydeligt, at der skal gøres noget ved det omfattende bureaukrati i VISO.

For det tredje er borgerne frustreret over, at de ikke kan opnå den faglige rådgivning, de har behov for i forhold til deres sag. En faglig rådgivning, de ikke mener kommunerne er i besiddelse af.

Der er mange borgere, som føler sig afvist af VISO - uanset at afvisningen kan finde sted i mødet med den kommunale sagsbehandler, som ikke vil henvise til VISO.

Borgerne skal styrkes
Det skaber utryghed hos borgere med handicap, som i stedet henvender sig i handicaporganisationerne. Her opleves en eksplosiv udvikling i antallet af henvendelser fra medlemmerne. Det var ikke meningen med kommunalreformen.

Det er tydeligt for os, at mange borgere har mistet deres sædvanlige rådgivningsmuligheder.

Borgerne skal styrkes, så de får bedre adgang til at bryde i gennem muren til dem, der har den rette faglighed i forhold til deres problemstillinger. Der er behov for følgende:

• Landsdækkende viden om alle handicapområder og om, hvor man ved mest om indsatsen over for forskellige handicapgrupper.

• Mulighed for at kunne efterspørge og få specialiseret viden.

• Styrkelse af borgeren, så denne sikres en sagsbehandling baseret sig på den nødvendige specialiserede faglige viden.

• Lettelse af borgens adgang til specialiseret rådgivning, når borgeren oplever, der er behov for denne.

Der skal handles nu, hvis vi fortsat skal påberåbe os et af verdens bedste faglige handicapmiljøer.

debat@altinget.dk