Ny minister skal genindføre en dansk socialpolitik
DEBAT: Den nye socialminister må genindføre socialpolitikken i Danmark frem for kun at tænke beskæftigelse og økonomi, lyder det fra formanden for DS.
Af Bettina Post,
formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Allerførst vil jeg byde den ny socialminister velkommen. Jeg ser frem til en god og konstruktiv dialog om tilbagekomst og udvikling af en dansk socialpolitik, som det har ligget noget tungt med, siden beskæftigelsesministeriet fik ansvaret for alle overførselsindkomsterne i en forestilling om, at hvis alle bare får et job, så forsvinder de sociale problemer som dug for solen. Gid det var så enkelt, men den holder desværre ikke.
Vis tillid til socialrådgiveren
Vi skal have genskabt en ægte interesse for de mennesker, som af den ene eller den anden grund har brug for en socialfaglig indsats. Alt for længe har pisk & gulerod, særregler, omstændelige metodekrav og dokumentations- og kontrolsystemer lænket socialrådgiverne til tastaturer og afgrænsede kasser på bekostning af socialfagligheden og kontakten til dem, det hele handler om. En ny socialminister skal vise tillid til, at socialrådgiverne er i stand til i samarbejde med borgerne at finde svaret på de problemer, der er genstand for samarbejdet.
Et andet problem, som skal løses, er tendensen til, at farven på tallene på bundlinjen i de kommunale budgetter tildeles større vægt og interesse end muligheden for at hjælpe socialt nødstedte hurtigt og relevant. Det svækker kvaliteten i den socialfaglige indsats dramatisk - ovenikøbet med det nedslående resultat, at det hele bliver endnu dyrere, fordi løsningerne rammer ved siden af. Rundspørger blandt socialrådgivere viser f.eks., at mere end hver anden oplever, at økonomi spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger i anbringelsessager. Det er skandaløst. På handicapområdet siger hele 2 ud af 3 socialrådgivere, at fokus på økonomien forringer mulighederne for at varetage handicappedes rettigheder efter den sociale lovgivning.
En bombe under retssikkerheden
I de seneste kommuneforhandlinger svarede KL og den daværende finansminister på dette dilemma med et krav om, at klagesystemet skulle justeres, så også økonomiske hensyn kan lægges til grund for en afgørelse. Det er en bombe under retssikkerheden, og må under ingen omstændigheder blive en realitet under en ny socialminister. Hvis vi er for rundhåndede med ydelserne i forhold til, hvad samfundet har råd til, er det loven, som skal reguleres, ikke klagesystemet.
Den socialfaglige indsats undergår i disse år, bl.a. på grund af besparelser, dramatiske forandringer rundt om i kommunerne. Som udgangspunkt bakker vi selvfølgelig op om, at det sociale arbejde udvikler sig og hele tiden forfines. Men det må ikke ske i huj og hast, blot fordi riget fattes penge. Der er brug for, at vi lægger den viden til grund for indsatserne, som vi har, så det er de bedste løsninger, vi lægger om til, og ikke bare de billigste.
I den sammenhæng er der er brug for, at vi får undersøgt betydningen af den måde, vi finansierer anbringelsessagerne på. Vi kan ikke leve med, at der reelt kan rejses tvivl om, hvorvidt det er de afdækkede behov hos et udsat barn, som betinger, hvilken hjælp barnet får, eller det er lokaløkonomiske hensyn. Og så er der brug for at få udredt, om vi egentlig fik det bedst mulige ud af struktur- og kommunalreformen. Disse spørgsmål skal en ny socialminister stille sig i spidsen for at få besvaret.
Jeg kunne også nævne en mere ambitiøs bekæmpelse af fattigdom, at der skal sættes en prop i antallet af mennesker, som sættes ud af deres bolig, at der skal lægges et loft over, hvor mange sager en socialrådgiver kan pålægges ansvar for osv. osv. Der er nok at tage fat på.
Jeg glæder mig til samarbejdet.
