Mindre fattigdom – men hvornår og hvordan?
DEBAT: Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen håber, at regeringen vil leve op til egne målsætninger samt erstatte aktiveringstilgangen med rehabilitering.
Af Jann Sjursen,
formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Regeringen skal have stor ros for, at bekæmpelse af fattigdom er en hovedprioritet. "Regeringen vil måles på at mindske fattigdom og sikre reelt lige muligheder," står der i programmet. Det er en ambitiøs målsætning, og forhåbentlig vil den blive indfriet på den gode måde.
Der er også mange andre gode målsætninger for socialpolitikken som bl.a. opgør med negative sanktioner, fattigdomsgrænser, afskaffelse af varighedsbegrænsninger på sygedagpenge, lokale udsatteråd, indsats mod overdødelighed blandt misbrugere og opprioritering af psykiatrien.
Mangler konkrete planer
Når det kommer til de konkrete skridt, så bliver regeringsgrundlaget mere vagt - bortset fra der, hvor der skal nedsættes et ekspertudvalg som i tilfældet fattigdomsgrænser. Med hensyn til bekæmpelse af fattigdom er der en erklæring om at afskaffe de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet - "kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp". Desværre er nedsættelsen af kontanthjælpen efter 6 mdr. med 634 kr. ikke med på listen!
Afskaffelsen af fattigdomsydelserne, som Finansministeriet sidste år beregnede til ca. 550 mio. kr., er underlagt forsigtighedsprincippet, så finansieringen skal først findes. Lakmusprøven på regeringens ambitionsniveau bliver, om afskaffelsen vil komme ind i prioriteringen af den ramme på 5 mia. kr., som regeringen vil finde ved at hæve statens indtægter allerede i 2012. Er der godt 10 pct. af den ramme til afskaffelse af en skamplet på dansk socialpolitik?
I forhold til indsatsen for socialt udsatte mennesker, er der en meget stor opgave med at reformere værdier og styringslogikker i indsatsen. Den store indsats, som laves af socialarbejdere, sundhedspersonale, personale i jobcentre og aktiveringsprojekter, lærere og undervisere, skal i langt højere grad være styret af gulerod end pisk. Pisk virker ikke på socialt udsatte mennesker.
Pengene bruges forkert
Målene på succes skal være, om mennesker får det bedre og mere styr på tilværelsen. Rehabiliteringstilgangen skal erstatte den nuværende aktivering, der desværre alt for ofte er en sanktionsdrevet rutineindsats. Der er rigtig mange penge i aktiveringen, der kan bruges meget bedre, men er regeringen klar til at lægge vægten på gulerod frem for pisk? Rehabiliteringen er også helt central i forhold til de annoncerede reformer af førtidspension, kontanthjælp og fleksjob.
Det er et spørgsmål, der desværre ikke er behandlet særskilt i regeringsgrundlaget. En antydning ligger måske i, at regeringen vil forhøje aldersgrænsen til 30 år for ret og pligt til uddannelse for uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse. Reglen gælder allerede unge under 25 år. Det er selvfølgelig vigtigt, hvordan uddannelsesparathed afgøres, men umiddelbart fornemmer man mere tænkning i pisk frem for gulerod.
Regeringsgrundlaget omtaler ikke prioriteringer i forhold til satspuljen. Det er lidt bemærkelsesværdigt i betragtning af forsigtighedsprincippet, for her er der jo en finansieringskilde. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på vigtigheden i at holde fast i det store udviklingsarbejde, der - finansieret under Fælles Ansvar I og II - er gjort på lavtærskeltilbud som væresteder mv. Det er tilbud, der frister, motiverer og hjælper socialt udsatte mennesker til et bedre liv.
Måske fører det i første omgang ikke til job, men ofte til små skridt til mere styr på tilværelsen og drømme om at være en del af et fællesskab. Socialministeren bør arbejde for en Udviklingspulje til Udsatte på mindst 150 mio. kr. årligt!
