Mercado afviser løsning før samråd: Beklager, jeg har ingen penge
HANDICAPHJÆLP: Familier til svært handicappede unge kan ikke længere få hjælp til overvågning. De blev lovet løsning i 2016, men nu siger socialministeren, at der desværre ikke er penge til at løse problemet.
Over hundrede familier til svært handicappede unge må tilsyneladende skyde en hvid pind efter den løsning, som de blev stillet i udsigt tilbage i 2016.
Problemet er, at familierne efter en landsretsdom i 2015 kun har kunnet få støtte til aktiv hjælp, men ikke til overvågning af handicappede, selv om de for eksempel risikerer et epileptisk anfald, vejrtræknings- eller synkeproblemer eller andet, som uden akut indgriben kan være fatalt.
22 af familierne har for nylig sendt et åbent brev til samtlige medlemmer af Folketinget, hvor de efterlyser en løsning på den såkaldte overvågningsproblematik, som Altinget også for nylig har beskrevet i en artikel.
Læs mere: Forældre tvinges til at sende handicappede unge på døgninstitution
Forældrene har nu modtaget et svar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), som udtrykker forståelse for forældrenes frustration.
"Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan det må opleves ikke at kunne få den hjælp i det daglige, som I mener, er nødvendig for at dække jeres børns behov, og hvor meget det må påvirke jer som familier i hverdagen. Jeg kan derfor også godt forstå, hvis I føler jer frustrerede," skriver ministeren.
I 2015 slog Vestre Landsret fast, at kommunerne modsat den hidtidige praksis ikke må yde tilskud til overvågning. Det har ifølge handicaporganisationer medført, at familier, som før fik hjælp i 70-90 timer om ugen, nu nøjes med 30-37 timer.
Familier føler sig svigtet af Folketinget
De facto er der tale om en tvangsinstitutionalisering, mener organisationerne, fordi mange familier føler sig presset til at sende de svært handicappede unge på døgninstitution, når de fylder 18 år, og forældrene ikke længere kan blive kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste.
Familierne føler sig nu svigtet af Folketinget og regeringen. Allerede i 2016 varslede daværende socialminister Karen Ellemann (V) nemlig en løsning, da serviceloven skulle revideres.
Mai Mercado skriver, at hun tager problematikken meget alvorligt, og understreger, at ministeriet løbende har været i dialog med KL og har drøftet mulige løsninger.
Desværre uden resultat.
"Konklusionen efter dette arbejde blev dog, at der ikke vil kunne findes en løsning på overvågningsproblematikken, uden at det vil betyde store ekstra udgifter for det offentlige. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes, at denne situation er meget ærgerlig, men jeg ser mig beklageligvis ikke i stand til at anvise midler til at dække så omfattende udgifter," skriver ministeren.
Opfordrer forældre til at klage til Ankestyrelsen
Mercado henviser i stedet til, at kommunerne i deres udmåling af hjælp efter servicelovens paragraf 95 skal fastsætte timetallet så rummeligt, at det er muligt at dække borgerens samlede behov for personlig pleje og praktisk hjælp.
"Såfremt I som forældre oplever, at kommunerne i de konkrete sager ikke tager tilstrækkeligt hensyn til jeres børns samlede hjælpebehov ved udmålingen af hjælp, vil jeg opfordre jer til at klage til Ankestyrelsen," lyder ministerens afsluttende opfordring.
Flere af forligspartierne bag servicereformen har mistet tålmodigheden. Dansk Folkeparti har sammen med SF kaldt Mai Mercado i samråd om sagen. Samrådet finder sted 19. juni.
Læs hele svaret til forældrene her.
Fraskilte kan komme i klemme, når mor og far skal dele børnechecken
Ankestyrelsen retter ind: Kommuner kradsede alligevel ikke trecifret millionbeløb ind ulovligt
