Kvalitetsreform - kun for middelklassen?
DEBAT: Kvalitetsreformen sigter på velfærd for de velfungerende, men den glemmer de udsatte og svage, mener socialrådgivernes formand.
Af Henning Breinholt,
formand for Dansk Socialrådgiverforening
Skal kvalitetsreformen kun give bedre kvalitet for middelklassen? Det synes regeringen åbenbart. For dens udspil til en kvalitetsreform nævner ikke med et ord de udsatte borgere i vores samfund.
Kvalitetsreformen var i sit udgangspunkt rettet mod sundhedsområdet, daginstitutionerne og ældreomsorgen. Universelle serviceområder, som den brede vælgerflok før eller siden skal bruge, og derfor er de vigtige i den kommende valgkamp. De udsatte grupper er til gengæld helt fraværende i regeringens oplæg. Ingen af hurra-ordene omfatter indsatsen over for disse grupper. Jeg er både forundret og forarget.
Brugerne i centrum
"Brugerne i centrum" er en af overskrifterne i reformen. Regeringen taler om "klare rettigheder"; om en fast kontaktperson, om mere frit valg og om forpligtende undersøgelser af brugertilfredshed. Det gælder bare ikke de udsatte familier og børn, kontanthjælpsmodtagere, misbrugere og hjemløse. Det til trods for, at netop disse borgere er indlysende brugere af velfærdsydelser og dybt afhængige af deres kvalitet.
Hvorfor ikke eksperimentere med et friere valg for de marginaliserede grupper, når det nu er så godt for middelklassen at vælge hjemmehjælp og daginstitution? Lad os da give alkoholikeren ret til frit at vælge mellem behandlingstilbuddene - det kunne måske give noget af den positive effekt, som vi mangler i dag.
Samtidig kan regeringen rette en anden forglemmelse i sit oplæg, så undersøgelser af brugertilfredshed også kommer til at omfatte de mindst ressourcestærke brugere. Det vil give en god og vigtig feedback, at f.eks. de langvarigt ledige får mulighed for at fortælle os, hvordan de oplever livets gang i beskæftigelsessystemet.
Sammenhængende borgerforløb
Brugeren i centrum må betyde, at systemet skal indrette sig efter borgeren og ikke omvendt. Kvalitetsreformen byder desværre ikke på planer eller metoder, der i fremtiden reelt sikrer, at det er hensynet til borgeren og ikke til systemet, der er i fokus.
Regeringens kontrol- og styringshysteri betyder nemlig, at de fagfolk, som barnet, den hjemløse eller den ledige møder, er nødt til at være sammenbidt optaget af at følge de mange procedurer, som lovgivningen fastlægger. Eller af at dokumentere hvert skridt, de tager. Det går der rigtig meget tid med, og den tid går fra servicen over for brugerne.
Der er derfor al mulig grund til, at kvalitetsreformen fokuserer på sammenhæng, kontinuitet og overskuelighed for netop disse brugere. Reformen burde som et af sine fornemmeste mål have en plan om at skabe 'sammenhængende borgerforløb', svarende til begrebet 'sammenhængende patientforløb' på sundhedsområdet for disse mennesker, som ofte har meget komplekse sociale problemer. Det betyder, at de skal løbe spidsrod mellem forskellige sagsbehandlere på jobcentret, ydelseskontoret, revalideringskontoret og børn- og ungeforvaltningen.
I stedet burde vi møde brugerne med et veluddannet personale, der har den fornødne kompetence til at træffe hurtige, smidige og logiske beslutninger. Socialrådgivere, der guider dem gennem systemet, sikrer, at de ydelser, de har krav på, bliver leveret smidigt, og at brugeren ikke farer vild i forvaltningsjunglen.
Danmark i fare for at dumpe
Ønsket til kvalitetsreformen må være, at den også skaber kvalitet for de udsatte grupper. Først da er der tale om ægte kvalitet, og først da kan reformen bidrage til at sikre både den offentlige sektor og samfundets fortsatte sammenhængskraft.
Et samfund skal måles på dets evne til at tage vare på sine svageste borgere. Og jeg er bange for, at Danmark er dumpet, hvis regeringens kvalitetsreform bliver gennemført.
