'Gadedrengen' der fik en chance

Af Jamilla Jaffer,
Konsulent i LO og daglig leder af Fagbevægelsens Videncenter for Integration

Det er ingen hemmelighed, at Danmark mangler arbejdskraft.  Arbejdsgiverne nærmest skriger efter flere hænder. Næsten hver femte virksomhed har problemer med at rekruttere lærlinge eller elever, viser en undersøgelse fra Dansk Industri.

Derfor kan det undre, at det trods stor mangel på lærlinge stadig er meget svært for unge med etnisk minoritetsbaggrund - særlig unge mænd - at finde en læreplads.

Etniske unge mangler praktikplads
Hvor mange der forgæves søger en uddannelsesplads, afspejler sig i Undervisningsministeriets statistikker.  Ifølge en opgørelse pr. 1. juni 2007 var der i alt indgået 64.619 uddannelsesaftaler, mens 4.589 unge stadig manglede en praktikplads. Blandt de praktikpladssøgende var 20,3 pct. unge med etnisk minoritetsbaggrund, som dog fordeler sig forskelligt på de enkelte uddannelsesområder:

• Inden for bygge- og anlægsbranchen har 14,8 pct. af de etniske minoritetsunge endnu ikke fundet sig en læreplads. Men ser man på de etniske danske unge er det kun 4 pct., der mangler en uddannelsesaftale.
• På service-området drejer det sig om 55,8 pct. af de etniske minoritetsunge, der stadig søger en praktikplads, mens 8,8 pct. af de etniske danske unge står uden en aftale.

Tallene taler for sig selv. Ganske vist er det talmæssigt få fra etniske minoriteter, der søger en praktikplads, men der er et himmelråbende misforhold mellem den procentvise andel af etniske minoriteter, der står uden en læreplads, og den procentvise andel for etniske danskere.

Misforholdet kan naturligvis skyldes, at unge med etnisk minoritetsbaggrund indenfor disse fag ikke er kvalificerede nok, eller at den geografisk spredning ikke er bred nok. Men det kan i lige så høj grad skyldes en væsentlig faktor som diskrimination.

Negative forventninger
Ahmad på 21 år kan nikke genkendende til den skævvridning, tallene viser. Han tog flymekanikeruddannelsens grundforløb to gange i håb om at få en praktikplads, men uden held. Derefter begyndte han på tømreruddannelsen. Her brugte han igen 1 1/2 år på at søge læreplads som tømrer, men opnåede først at få plads, da en dansk virksomhedskonsulent anbefalede ham til en virksomhed.

Selv mener Ahmad det skyldes, at arbejdsgiverne på forhånd antager ham for at være en "gadedreng" fra Nørrebro med alt, hvad det indebærer af negative forventninger. Det er også symptomatisk, at mens der var seks andre elever med etnisk minoritetsbaggrund på grunduddannelsen, er der ingen blandt Ahmads holdkammerater på hovedforløbet.

Et andet eksempel er læreren, der prøvede at skaffe en praktikplads til en ung irakisk dreng. Virksomheden ville ikke have ham, da de hørte, han var fra Irak. Synspunktet var: -Jamen, så er han muslim og holder ramadan, og det er vi altså ikke interesseret i. Hvortil svaret var: - Ja, han er godt nok fra Irak, men han er katolik og holder ikke ramadan. Og så var virksomheden pludselig villig til at give ham en chance.

Eksemplerne er langt fra enestående og illustrerer dels, at fordomme florerer ude på arbejdspladserne, og dels at der bliver diskrimineret mod unge med anden etnisk baggrund i særdeleshed unge med muslimsk baggrund.

Statisk diskrimination
Når det drejer sig om diskrimination på arbejdsmarkedet, skelner sociologen Mehmet Necef mellem to former for diskrimination, nemlig racediskrimination og statisk diskrimination:

• Det er racediskrimination, når en arbejdsgiver pr. definition nægter at ansætte en person pga. dennes etnicitet eller hudfarve.
• Det er statisk diskrimination, når en arbejdsgiver i princippet intet har imod personens etnicitet m.v., men opererer med en forestilling om, hvordan et gennemsnitligt medlem af den pågældende gruppe er. Det vil sige, at en arbejdsgiver vil diskriminere imod etniske minoriteter, hvis vedkommende tror, at de gennemsnitligt f.eks. er mindre kvalificerede, mindre pålidelige, har dårlige sprogkundskaber eller er ekstra omkostningskrævende i et ansættelsesforhold.

Det er typisk, at diskriminationen af unge lærlinge med etnisk minoritetsbaggrund kan defineres indenfor rammerne af statisk diskrimination. Her er der ofte tale om, at arbejdsgivere undlader at ansætte unge med etnisk minoritetsbaggrund af frygt for, at det bliver for omkostningsfuldt eller besværligt for arbejdspladsen. Men denne holdning må og skal der gøres noget ved.

For at bekæmpe statisk diskrimination er virksomhederne nødt til at ændre deres opfattelse af en "gennemsnitlig" etnisk minoritet. Men det kan kun lade sig gøre, hvis arbejdsgiverne selv griber chancen og eksempelvis ansætter en "gadedreng" som Ahmad, der i praksis afkræfter alle fordomme.

debat@altinget.dk