Indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet

Af Jørn Neergaard Larsen,
Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

I denne uge holdt integrationsministeren det årlige integrationsdøgn med fokus på en marginaliseret gruppe på det danske arbejdsmarked: kvinder med indvandrerbaggrund.

77 pct. af de danske kvinder står til rådighed for arbejdsmarkedet, men det er kun tilfældet for 49 pct. af kvinderne af ikke-vestlig herkomst. Selv inden for denne gruppe er der store forskelle.

Kvinder fra Thailand og Filippinerne har en erhvervsfrekvens, som er helt på højde med danske kvinders. Helt anderledes står det til blandt kvinder fra Irak, Somalia og Libanon, hvor under 30 pct. står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Forskellene i erhvervsfrekvens skyldes flere forhold, som ofte bunder i de omstændigheder, kvinderne er kommet til landet på, og de vilkår, der hersker i hjemlandet. På baggrund af de vilkår vil nogle grupper af indvandrerkvinder sandsynligvis aldrig få samme erhvervsfrekvens som danske kvinder.

Lang vej til arbejdsmarkedet 
Det er dog stadig tankevækkende, at hvis ikke-vestlige indvandrerkvinder i Danmark havde samme erhvervsfrekvens som danske kvinder, ville over 30.000 flere kvinder kunne tilbyde deres arbejdskraft til de danske virksomheder.

En stor del af de indvandrerkvinder, som står uden for arbejdsmarkedet oplever følgende barrierer på vej ind på det danske arbejdsmarked

• - Kvinderne kommer ofte fra en baggrund, hvor der slet ikke er tradition for eller accept af at kvinder arbejder.
• - De møder også i det danske samfund manglende opbakning til at komme i arbejde.
• - De er i høj grad uden de kompetencer, der er brug for på det danske arbejdsmarked.

Det er afgørende, at vi ikke accepterer, at nogle kvinder får lov at stå uden for arbejdsmarkedet i den mere eller mindre blinde tro, at der ikke er noget at gøre ved det.

Kommunerne som stopklods
Integrationsministeriets Tænketank fremhævede i sin rapport tidligere i år den udbredte holdning blandt visse indvandrergrupper, at kvinder ikke har samme ret til at arbejde som mænd. Det danske samfund er forpligtet til at bakke op om disse kvinders mulighed for at komme i arbejde.

Derfor er det ikke rart at se undersøgelser, der peger på, at kommunerne yder en for svag indsats, når det gælder indvandrerkvinderne. Der er både tendens til, at medarbejderne i kommunerne uden reelt grundlag finder, at kvinderne ikke er egnede til arbejdsmarkedet og at der sikkert heller ikke er jobs til kvinderne alligevel.

Virksomhederne efterspørger flere velkvalificerede og velmotiverede indvandrere. Her er kommunernes indsats af afgørende betydning. Det er jo netop kommunerne, som har til opgave at være den løftestang, der bevæger indvandreren fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.

Kommunerne skal sætte ind med nødvendig undervisning i dansk, ligesom kommunerne må sikre, at indvandrerne deltager i de faglige kurser, f.eks. AMU-kurser, som kvalificerer til arbejdsmarkedet.

Gennem de kommunale jobcentre har alle kommuner ansvar for at knytte virksomheder og indvandrere tættere sammen, og dermed skabe det netværk som ikke mindst indvandrerkvinderne mangler.

Også for børnenes skyld
Kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet er ikke kun vigtig i forhold til at besætte ledige stillinger her og nu. I den seneste PISA-undersøgelse foretaget af Rockwool i maj måned i år, blev det igen understreget, at elevernes resultater i skolen i højere grad afgøres i hjemmet end af skolen.

For ikke vestlige tosprogede elever er det afgørende, at forældrene er integreret på arbejdsmarkedet. Faktisk er noget af det mest skadelige for et ikke-vestligt barns chancer for at klare sig godt i skolen at have en mor uden for arbejdsmarkedet.

Når vi samtidig ved, at over halvdelen af de ikke vestlige børn forlader folkeskolen med så ringe læsekompetencer, at de står uden mulighed for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse, så er det klart, at det er en uacceptabel og uholdbar situation for det danske samfund på både kort og lang sigt.

Indvandrerkvinderne skal ud på arbejdsmarkedet både for deres egen, for samfundet og for deres børns skyld.

debat@altinget.dk