Kendsgerningerne skal på bordet

KLUMME: Det er et tilbageskridt, hvis man igen begynder at skjule den etniske identitet i kriminalsager, skriver Erik Holstein fra Altinget | Integration.

Af Erik Holstein,
redaktør af Altinget|Integration

EGENTLIG SKULLE MAN TRO, at diskussionen var afsluttet. At der omsider var opnået almindelig enighed om, at den eneste vej frem i integrationsproblematikken er at lægge alting åbent frem. Men som den nyeste debat i Dagbladet Politiken viser, har visse diskussioner det med at køre i ring.

Som et ekko af diskussionerne i 80'erne og 90'erne problematiseres det nu igen, når kriminelles etniske tilhørshold oplyses på linje med alder og køn. For det kan jo skabe modvilje mod etniske minoriteter.

Det er trættende, at det er nødvendigt at tage debatten endnu engang. Og det er direkte betænkeligt, at der i dele af politiet har bredt sig en håndsky opfattelse, en frygt for at kalde tingenes ved deres rette navn. Men det er åbenbart nødvendigt at repetere grundene til, at man også på kriminalitetsområdet skal spille med åbne kort:

DEN VÆSENTLIGSTE GRUND TIL, at det er relevant at nævne den etniske baggrund hos kriminelle er naturligvis, at der helt er tale om et meget reelt problem. Kendsgerningen er, at der er tale om en meget betydelig overrepræsentation af etniske grupper, når det gælder en stribe personfarlige forbrydelser.

Det afspejler en relativ ny og meget farlig udvikling, der for alvor er slået igennem det seneste årti. I modsætning til førstegenerationsindvandrerne - hvor intet tydede på, at de havde en højere kriminalitetsgrad end de etniske danskere - har visse grupper af andengenerationsindvandrere toppet, når det gælder alvorlige forbrydelser som vold og voldtægt.

Det problem forsvinder ikke, selvom man ikke taler om det. Tværtimod er det afgørende at få analyseret kriminaliteten helt åbent, så det kan udredes, hvad der skyldes sociale forhold - og hvad der skyldes forældede æresbegreber eller manglende respekt for kvinder.

Det er således vigtigt at få afklaret, om voldsforbrydelser har sammenhæng med fortidige æresbegreber i visse etniske kredse - og om voldtægt har forbindelse med formørkede kvindeopfattelser. Her kan de fleste sikkert stadig huske de rablende udtalelser fra den københavnske mufti, der for et par år siden antydede, at kvinder selv var ude om voldtægt, hvis de ikke gik med tørklæde.

ALT DETTE FORTJENER IKKE MINDRE OPMÆRKSOMHED. Det fortjener mere - akkurat lige så længe den etniske overrepræsentation i de personfarlige forbrydelser fortsætter. For hvis der er noget, der skader integrationen - og fremkalder racisme i Danmark - er det unge indvandrere, der farer rundt og overfalder fuldstændigt sagesløse personer. Sådan som det for nylig skete med Peter Myginds søn. Den situation er katastrofal for alle de indvandrere, der i det daglige knokler hårdt for at blive integreret.

Noget ganske andet er så, at man naturligvis også bør nævne det klart i medierne, når gerningsmanden er pæredansk. Det gør man ikke altid i dag - og det giver en skævvridning. Det skal bringes på plads. Men det er ikke argument for at indføre en ny omgang politisk korrekthed efter svensk forbillede.

På Christiansborg-niveau er den politiske korrekthed efterhånden ved at være pensioneret i de fleste partier. Forhåbentlig bevæger også Politiken sig en dag ind i nutiden.

 

Forrige artikel Sharia inclusive Næste artikel Æresdrab og mediernes selvsving