Sharia inclusive
DEBAT: Buddhistiske og hinduistiske indvandrere har vist sig langt mere tilpasningsdygtige end de muslimske indvandrere, skriver kulturpsykolog Kirsten Damgaard i dette indlæg til Debatpanelet.
Af Kirsten Damgaard,
kulturpsykolog, cand.pæd.psych.
Vi har selvfølgelig altid vidst det. Ingen indvandrere eller flygtninge er nogensinde blevet tvunget til Danmark.
Det er ikke negerslaveri, der har ført udlændinge til Danmark, som en kinesisk taxachauffør udtrykte det en dag, han kørte mig på arbejde på Nørrebro. Men det omvendte var tilfældet i Barbareskstaterne hvor danske og andre kristne blev taget som slaver af muslimer i 1700 tallet.
Det undrede i øvrigt taxachaufføren, hvorfor jeg gad arbejde på Nørrebro. I hans optik er Nørrebro et sted, hvor indvandrere, der ikke ønsker at blive en del af Danmark, klumper sig sammen og bestyrker hinanden i, at de ikke er det. De er heller ikke særligt ydende i forhold til fællesskabet eller venligtsindede over for andre kategorier af indvandrere.
Ingen problemer med kinesere og indere
For ham er det aldeles besynderligt, at Danmark betaler sådanne udlændinge, for at opholde sig i landet, når de endda ikke er flygtninge. Det er vel at mærke udlændinge, der ikke har noget at tilbyde arbejdsmarkedet, fordi de gennem mange år har undladt at skaffe sig jobmæssige kvalifikationer, og som "bare" hellere vil bo i Danmark frem for Pakistan, Marokko eller Tyrkiet, hvor de har statsborgerskab.
Taxachaufføren efterlyste, ligesom jeg, flere herboende indvandrere, der har læst grundloven og aktivt respekterer og håndhæver samfundets kerneværdier, og så er vi i øvrigt totalt ligeglade med, hvilken hudfarve de har, og hvilket sprog de taler i hjemmet.
Mine observationer af indvandrere og flygtninge herhjemme og mine samtaler med dem ligger meget godt i tråd med en svensk undersøgelse (Lange & Westin, 1995), hvor det er de mest kulturbevarende indvandrere, der oplever sig mest udsat for diskrimination. Danmarks indvandrer-veteraner er buddhistiske kinesere, der har været her i over 100 år. De har ikke haft brug for nogle politiske eller kulturelle pressiongrupper.
Selv med deres meget fremmedartede udseende har de - ligesom herboende hinduistiske indere og thailændere - ikke interesse i at være med i paraplyorganisationer for immigranter og efterkommere, og de oplever ikke nævneværdig diskrimination.
Noget for nothing
Paraplyorganisationerne er stiftet af og ledes af muslimer, og i egen selvforståelse udgør de minoritetsgrupper i den forestillede konstruktion af danskere som en (ens) majoritet, der kan og ofte vil undertrykke andre folkeslags udfoldelse. Organisationerne fremhæver indvandrernes religion, sprog og kultur - alt sammen foranderlige størrelser - som konstituerende i minoritetspositionen. Om man, som ganske mange muslimer i Danmark, vil kræve "noget for nothing" i form af områder, hvor medbragt religion og kultur kan udfoldes separat, handler om ens borgerbegreb og dannelsesbegreb.
Sideløbende med hundredvis af optrævlinger af muslimske terrorplaner overalt i Europa, massevoldtægter af danske kvinder, familiehenrettelser og vold mod muslimske kvinder, chikane af homoseksuelle, trusler mod danske tegnere, mobning og vold mod danske jøder, angreb på handicappede, overvægt af muslimske kriminelle i fængslerne, erobring af narkomarkedet osv. forlangte afdøde imam Abu Laban:
"Det er på tide, der vises respekt for de islamiske værdier "(TV 2 nyhederne 19.11.04). En del naive danskere foreslår jo det samme, så jeg har siden spurgt ham og mange andre fremtrædende muslimer, enten personligt eller i åbne breve, hvilke islamiske værdier, de mener Danmark med fordel kunne indføre på det samfundsmæssige plan. Jeg har aldrig fået svar. I mangel af svar vil jeg derfor fremdrage nogle resultater af undersøgelser af islamiske værdier.
Underordning af ikke-muslimer
Islamister hævder jo, at islam har svaret på, hvorledes et samfund skal indrettes politisk og økonomisk, selvom der efter dansk målestok mangler vældigt mange elementer og konkrete anvisninger. Flere forhold er der imidlertid helt styr på. Der behøves ikke afholdes valg, og folket skal ikke bestemme, hvordan samfundet skal indrettes.
Politolog og forsker på RUC Fariba Parsa skriver i artiklen "Islam og Menneskerettigheter" (i Mennesker og rettigheter Årgang 15 nr. 2, 1997) om menneskesynet bag den islamiske filosofi, at mennesket er Allahs forvalter på jorden, hvis rationalitet er betinget af hans tro på Allah. Ifølge islam er det Allah, der har rettigheder over mennesker, og det er menneskets pligter og ikke rettigheder, som er det centrale. Allah bestemmer som rettighedshaver, hvordan den enkelte skal handle. Som bekendt hedder lovsystemet i islam sharia. Om det konkluderer hun:
"Sharia legitimerer og nødvendiggør den permanente underordning og diskriminering af ikke-muslimer inden for islams område. Det vil sige, at ligeværdigheden, som udtrykkes i den vestlige menneskerettighedstradition ikke anerkendes. Diskussionen viser, at inden for islam (sharia) findes der ikke rum for menneskerettighederne." Og vi ved jo fra de unge muslimske politikere, der måtte forlade Socialdemokratiet og fik kraftig modvind hos De Radikale, at når det gælder islam, må man tage det hele pakken.
Khaders kamp for demokratiet
For et par år siden læste jeg et kapitel af Mehdi Mozaffari professor i islamologi i Århus kaldet "Islamic civilization between Medina and Athena" (i Globalization and Civilizations, 2002). I det forklarer han, at muslimers ideal om verden er universalisme. Altså at politik og religion er et, og alle nærer samme livssyn. Når jeg læser det, kan jeg ikke forstå, at Fatih Alev mener, at Danmark skulle kunne blive den perfekte muslimske stat.
Jeg takker Naser Khader for, at han indædt kæmper for samfundets fortsatte udvikling på demokratiske præmisser og orker at leve med gentagne trusler fra de påståede tolerante og fredselskende muslimer. Jeg har i øvrigt fundet ud af, at det muslimer mener, når de siger om sig selv, at de er tolerante, er, at de indtil videre tålmodigt accepterer ikke-muslimers mangel på underkastelse over for dem og de islamiske værdier. I det nævnte kapitel redegør Mozaffari for, hvad der skal til, for at muslimer som grupper eller politiske partier kan indgå i samarbejde eller alliancer med vestligt demokrati:
Universelle værdier
"Vestens værdier har potentiale til at blive universelle ,fordi de er meget bredere end værdier tilhørende andre civilisationer taget enkeltvis [...] For at rekonstruere deres projekt, må muslimske universalister først foretage en mental migration væk fra en snæversynet provinsiel og kommunitaristisk ortodoks mentalitet frem til en fremadskuende mentalitet ved at antage et bredere værdisystem med kønsligestilling, religiøs ligestilling, frihed for tale og tanke, social retfærdighed etc., ligesom de må lade permanent mistanke mod Vesten vedrørende et illusorisk mystisk internationalt plot mod islam og muslimer ude af betragtning."
Hvis respekt betyder aktiv efterleven og efterlignelsesværdighed, så er jeg bange for, at Abu Labans anmodning om respekt for islamiske værdier ikke kan imødekommes før på den anden side af en rekonstruktion. Jeg vil gerne ønske rigtig god dannelses-rejse!
