Kend din folketingskandidat

DEBAT: Der er behov for flere nydanske kvinder i politik, men det er afgørende, at de bliver valgt ud fra deres holdninger, skriver Yildiz Akdogan fra Altingets debatpanel.

Af Yildiz Akdogan,
talskvinde for Demokratiske Muslimer og folketingskandidat for S

I alt for lang tid har det politiske landskab primært været repræsenteret af nydanske mænd, hvad enten det var i lokalpolitik eller landspolitik, men dette billede er ved at ændre sig. De seneste par år har flere nydanske kvinder vist interesse for politiske partier og dermed for den politiske arena. Selv om tallet sammenlignet med deres danske medsøstre stadig er langt bagud, er det dog ud fra et deltagelsesaspekt og ikke mindst et ligestillingsperspektiv en glædelig udvikling.

De har manglet i det danske politiske landskab.

Parallelt med denne interesse blandt nydanske kvinder har flere af partierne også åbnet øjnene for denne nye gruppe. Flere partier har enten opstillet eller ønsker at opstille flere kvindelige kandidater med nydansk baggrund til det kommende folketingsvalg.

Visse partier byder nydanske kandidater velkommen ud fra rene idealistiske årsager og ikke mindst ud fra den manglende repræsentation i Folketinget. I dag er der kun tre MF'er med nydansk baggrund - og alle er mænd!

Andre partier ønsker at få "en sådan en" ud fra en ren image-dyrkelse eller, for at sige det mere direkte, ud fra nyttefaktoren. For det kan faktisk sælge "billetter" at have en nydansker - især hvis det er en kvinde.

Selv om man ikke kan diktere partiernes motiver eller hensigt, er det relevant, at påpege det medansvar de har overfor valget af de nydanske kvindelige kandidater.

Kendskab til kandidaten
I deres iver for at have en kandidat med nydansk baggrund laver mange partier desværre den fatale fejl, at de glemmer at forholde sig til deres kandidat som politiker og partimedlem. Seneste debat om en kvindelig folketingskandidat med tørklæde viser, hvor skævt det kan gå, når fokus fjernes fra substans og kun rettes mod personens etniske eller religiøse baggrund.

Partiernes opgave er først og fremmest at kende deres kandidat og samtidig stille krav til hende.

Hun skal både kende partiets politiske ståsted og ideologiske udspring og ligeledes gå ind for det - alt andet virker utroværdigt og ødelæggende for hende selv såvel som for mange andre kvinder, der ønsker at gå den politiske vej.

Partiet vil også gøre sig selv og kommende kandidater en tjeneste ved ikke at fastholde et bestemt nydansk kvindebillede. Eksempelvis har der i den offentlige debat været alt for meget fokus på bestemte kvindebilleder.

Der har i lang tid væres fokus på den nydanske kvinde som "stakkels eller undertrykt", fordi hun var udsat for tvangs- eller arrangerede ægteskaber eller pålagt at gå med tørklæde. I dag er fokus mere på den succesfulde religiøse kvinde, der bærer tørklæde. 

Passer ikke ind i kasserne
Midt i mellem disse billeder er der mange ganske "almindelige" kvinder, der er aktive både i politik og samfundet. Desværre overses de, fordi de på den ene eller anden måde ikke kan sættes ind i de overnævnte kasser.

Partierne har en stor opgave forude for at aktivere flere unge kvinder i politik men også i at forholde sig til dem som politikere/kandidater - ikke bare "etniske fænomener".

Den bedste måde at undgå dette er altså, at der stilles krav og, at de nye kvindelige kandidater først fremmest anses som politikere eller aktive partimedlemmer. Denne tilgang skaber også forventning til disse kvinder. Forventning om at hun skal kunne forholde sig til politiske sager, komme med konkrete eller alternative løsninger til de problemstillinger, som hun mener, der er i samfundet.

I en tidligere artikel fra Altinget blev der nævnt, at der findes 77.279 kvinder fra ikke-vestlige lande med dansk statsborgerskab som er stemme- og opstillingsberettigede til danske folketingsvalg. Proportionelt set burde denne samfundsgruppe besidde omkring 3 mandater i Folketinget.

Lad os håbe der kommer tre kandidater ind - ikke fordi de er muslimer eller undertrykte, men fordi de er engagerede politikere, der ønsker at gøre en forskel for deres parti og deres vælgere.

Forrige artikel Tørklæder, indholdsdebat - eller chikane Næste artikel Frivillighedens narrehat