Isabella Arendt: Regeringen glemmer børns vilkår under coronakrisen
DEBAT: Statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen har haft alt for lidt fokus på børnene under coronakrisen, skriver Kristendemokraternes landsformand, Isabella Arendt.
Af Isabella Arendt
Landsformand, Kristendemokraterne
Heldigvis er der også kærlighed i luften i denne krisetid. Men der er mange mennesker, som har familie, børn og kærester hen over landegrænserne, og som i denne tid ikke kan se hinanden.
Det er under al kritik, at regeringen gemmer udlændingepolitik i denne krise. Det er under al kritik, at man sætter grænser mellem børn og forældre i denne krisetid.
Da krisen brød ud, lukkede man grænsen, og regeringen sagde tydeligt, at man skulle have et såkaldt anerkendelsesværdigt formål for at komme ind i Danmark.
Regeringen mente med det, at man måtte komme til Danmark for at arbejde. Desværre gik der flere uger, før familie og børn også blev anerkendt af regeringen.
I flere uger måtte forældre sidde på den ene side af en lukket grænse og deres børn sidde på den anden side af grænsen. Ifølge Børnekonventionen har børn ret til deres forældre. En ret.
Det er derfor direkte usmageligt, at regeringen ikke fra starten kan se, at det selvfølgelig er et anerkendelsesværdigt formål, at børn og forældre kan være sammen.
Ingen støtte til børn og familier
Det er symptomatisk for regeringens krisehåndtering, at alt fokus har været på arbejde.
Det er også vigtigt at holde samfundets hjul i gang, men der har til gengæld ingen fokus været på de børn, som "børnenes statsminister", Mette Frederiksen (S), efter sigende har særligt fokus på.
Der er ingen hjælpepakker til familierne, der er ingen støtte i tilfælde af ekstra skilsmisser, der er ingen ekstra barsel eller orlov, når institutionerne lukker ned, og der er lukkede grænser mellem børn og forældre.
At kæmpe for børn og familie er ikke noget, som man kan nøjes med i valgkampen og skåltaler. Hvis man virkelig vil være "børnenes statsminister", må man gøre det i praksis. Netop krisetider viser, hvad der virkelig er vigtigt, når det bliver alvor. Her viser regeringen med al tydelighed, at de ikke har øje for familierne og børnenes vilkår.
I dag er det 1. maj. Arbejdernes kampdag. "Børnenes statsminister" havde en tale helt uden at nævne børnene. Ikke engang arbejdernes børn.
Det er fair nok, hvis man som statsminister tænker mere på andre sager end på børn og familiers vilkår, deres muligheder for at være sammen, deres trivsel i forhold til stress og skilsmisserisiko. Så skal man bare ikke kalde sig "børnenes statsminister".
Institut for Menneskerettigheder: Det institutionaliserede liv forværrer krisen for mennesker med handicap
LGBT Asylum: Coronakrisen rammer LGBT+-flygtninge særligt hårdt
