Intet nyt under solen i kortlægning af hjemløshed

DEBAT: SFI´s tal for hjemløse i Danmark overrasker ikke formanden i Rådet for Socialt Udsatte. Han tror ikke hjemløshed kan afskaffes.

Af Preben Brandt
Formand i Rådet for Socialt Udsatte

Et af de sociale problemer, som alle de rige velfærdssamfund i Europa og Nordamerika har at forholde sig til er hjemløshed. Mærkværdigt, kan man synes, at det ikke skulle være til at løse, men det er det altså ikke.

Danmark er ingen undtagelse. Herhjemme er der også et vist antal mennesker, der lever på gaden, på herberger og forsorgshjem eller tilfældigt hos venner og bekendte, og dermed uden at have en bolig, der er deres egen.

Forskning og andre beskrivelser har givet os et ganske godt indtryk af, hvem de hjemløse er og hvordan demografien skifter. Men modsat mange andre lande, herunder Norge og Sverige, som jævnligt kortlægger hjemløsheden, har der været frit slag for mere eller mindre kvalificeret gætteri om antallet af hjemløse her i landet.

Ingen har været i tvivl om, at man skulle forsøge at begrænse hjemløshed, men ingen har haft noget som helst grundlag for at vurdere, om indsatserne har haft effekt.

Hjemløse i mandtal
Det er der nu rådet bod på. Socialforskningsinstituttet har netop offentliggjort den rapport, som socialministeren har bestilt, og som fortæller os antal og profil på de danske hjemløse.

Egentlig er der ingen rigtig overraskelse i tallene. Vores gæt var ikke meget ved siden af og tal og profiler er ikke meget forskellig fra den man ser i de andre nordiske lande.

På et enkelt døgn er 5.253 personer hjemløse. Heraf sover 550 på gaden. Dertil kommer omkring 1000 hjemløse, som forskerne skønner ikke er blevet talt med, fordi de af forskellige grunde er faldet ud ved tællingen. Det anslås at svare til, at omkring 10.000 til 12.000 forskellige personer i løbet af et år oplever hjemløsheden. Det er ikke mange, kunne man sige, men så alligevel.

Hver dag vil godt 1 ud af 1000 borgere her i landet leve uden at have en bolig, og må forventes at gøre det i gennemsnit i adskillige måneder. Der er flest mænd og flest i alderen 30 til 49 år. Hver fjerde af alle hjemløse er endda mellem 18 og 30 år.

Hvis man regner lidt på tallene, kan man se, at i visse aldersgrupper er der ikke langt igen før næsten 1 ud af 100 mænd i løbet af et år oplever hjemløshed.

Og nej, hjemløshed er ikke bare et boligmangelproblem. Psykiske lidelser, misbrug, fysisk sygdom, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er almindeligt.

Kommunerne må tage ansvar
Efter kommunalreformen er det altovervejende kommunerne, der alene har ansvaret for at tage sig af de hjemløse, såvel hvad angår forebyggelse som social hjælp og koordination af den samlede behandlingsmæssige hjælp til den hjemløse.

Det er en udfordring, som kommunerne bliver nødt til at forholde sig seriøst til.

Socialministeren har fulgt undersøgelsen til dørs med nogle overordnede planer og indsatser. Der bør sikres boliger, så ingen må vente på herberger og lignende udover kortere varende ventetid. Unge hjemløse bør overhovedet ikke henvises til herberger, men hjælpes ind i mere velegnede boformer eller egen bolig.

Den ufrivillige hjemløshed skal udryddes. Det skal undgås, at mennesker løslades og udskrives fra fængsler og hospitaler til hjemløshed. Der skal tælles igen om 2 år. Og der skal afsættes 150 mill. kr i en ansøgningspulje om året i de næste fire år til støtte af initiativer rettet mod afskaffelse af den ufrivillige hjemløshed.

Ministeren skal have ros for både at have bedt om kortlægningen og for de foreslåede initiativer. Jeg har også indtryk af, at kommunerne er parate til at tage et ansvar for at gøre noget.

Afskaffelse urealistisk 
Men jeg kan være bekymret for, at planen om at afskaffe det, som bliver kaldt ufrivillig hjemløshed aldrig vil kunne realiseres. Derimod vil en væsentlig reduktion, måske en halvering, være mulig over en årrække. Og hvis det lykkes kan man, efter min mening, også tale om en succes.

Men udover, hvad der ligger i ministerens plan, bør der også sættes fokus på forebyggelse og på en sammenhæng i den indsats som forskellige tjenester yder, som f.eks. psykiatriske hospitaler, misbrugsbehandlingsinstitutioner, jobcentre og andet. Desuden bør der være en særlig opmærksomhed i forhold til det kraftigt stigende antal hjemløse blandt indvandrere.

Forrige artikel Debatpanelet på Social & Integration Debatpanelet på Social & Integration Næste artikel Indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet