Frontløber-chef: Vi skal holde op med at bede mennesker bevise, hvor dårlige de er

De sidste mange år har 'empowerment', 'borgeren i centrum', 'helhedsorientering' og 'afbureaukratisering' fyldt i den politiske retorik. 

Jeg er heller ikke i tvivl om, at nogle af svarene på de udfordringer vi står overfor i den kommunale opgaveløsning, ligger gemt i disse ord. Der er brug for, at vi bliver bedre til at skabe indsatser, hvor borgeren får lov til at sætte retningen.

Nogle af de mennesker, som har brug for hjælp, står i livssituationer, som vi har svært ved at håndtere – fordi deres udfordringer bor i forskellige kommunale kasser.

I nogle kommuner lykkes man. Det sker, når vi evner at arbejde på tværs. Og det sker, når fagligt dygtige medarbejdere møder mennesker i øjenhøjde og lader borgernes egne forestillinger om det gode liv være retningsgivende. Så når vi nye højder.

I mange kommuner er man midt i en omstilling til en 'ny normal', hvor borgerne støttes til at opnå handlekraft og sætte retningen i eget liv. Resultaterne for borgerne taler sit tydelige sprog, men alligevel føles det, som om vi triller en stor sten op ad bakke - i modvind.

Hjælp defineres ud fra ressourcemangel

De sidste mange års arbejde med denne tilgang, blandt andet fire år med frikommuneforsøg, har tydeliggjort paradokser i vores lovgivningskultur. 

Hvis de lovgivningsmæssige barrierer skal ryddes af vejen, har vi brug for omfattende strukturelle forenklinger.

Forenkling af serviceloven kan passende have fokus på, hvordan den hjælp, som kommunen stiller til rådighed, kan fremme menneskers selvstændighed og evne til egenmestring.

Det er en udfordring, at en stor del af socialområdets lovgivning definerer adgangen til hjælp ud fra borgers mangel på egne ressourcer. Vi beder groft sagt mennesker om at bevise, hvor dårlige de er for at opnå ret til noget – for eksempel et hjælpemiddel, praktisk hjælp eller pædagogisk støtte.

Forenkling af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan til gengæld passende have fokus på færre procesregler, færre sanktioner for borgere og kommuner samt en målsætning om at både job og livsmestring er vigtige sigtepunkter i en indsats.

Konkurrerende regimer

Når stenen er så tung at skubbe, skyldes det blandt andet konkurrerende regimer.

På den ene side taler politikere fra stort set alle partier om forenkling og sammenhængskraft. På den anden side er vores lovgivningskultur funderet på detailregulering, fragmentering og dokumentationskrav. 

{{toplink}}

Hvis politikerne vil gøre det nemmere for os at skubbe stenen, så skal forenkling af lovgivning tage udgangspunkt i ressourceperspektivet. Det vil styrke borgernes adgang til en individuel faglig vurdering, hvor begrundelserne for en bevilling hviler på, hvordan hjælpen kan understøtte den enkelte borgers udvikling.

Start for eksempel med de dokumentationskrav, vi pålægger borgerne, når de skal bevise, hvor dårlige de er, og derfor er berettiget til noget specifikt.

Kommunerne skal her indhente store mængder af oplysninger fra borgeren, som ofte ikke står mål med omfanget af bevillingen. For eksempel kan en afgørelse på ansøgning om merudgifter (§100) ofte fylde 10-15 sider, og hvis der klages over afgørelsen, kan ankestyrelsens afgørelser efterfølgende være på 15-30 sider med påbud om yderligere undersøgelser og genbehandling. 

Knuselsk hovedloven og spil implementeringen god

Heldigvis ser vi spirende tegn på medvind fra Slotsholmen. Siden 2018 har Folketinget arbejdet på Hovedlov om Helhedsorienterede Indsatser, som i foråret 2022 blev vedtaget i en ambitiøs og bred aftale.

Den bør vi omfavne - først og fremmest fordi den rummer en anden lovgivningskultur og gør op med 'bevis hvor dårlig du er-tilgangen'. Aftalen bryder med målgruppedefinitioner og lægger op til at borgeren bevilges den indsats, der bedst støtter dem i at nå sine mål.

Verden er dog ikke gjort med en politisk aftale. Lovteksten skal skrives og loven skal implementeres. Min appel til en kommende regering er, at de prioriterer at følge Hovedloven til dørs.

Implementeringen er en stor og vigtig opgave og et fælles ansvar. Det kræver nye måder at arbejde på for medarbejdere og ledere i kommunerne. Det kræver nye kompetencer. Og det kræver mod blandt politikere og topchefer til at slippe medarbejderne fri til nye måder at arbejde på.

Men de gode erfaringer er derude. Tag rygmærkerne af og gå i dialog med os, der hver dag triller en stor sten op ad bakke. Vi tror på en fremtid, hvor alle borgere bliver taget alvorligt som hele mennesker, når de har brug for hjælp. Og vi tror på en fremtid, hvor alle borgere får lov til at sætte retningen i eget liv.

debat@altinget.dk