Fritidsjob fravælges af etniske unge
Der er kulturelle forklaringer på, at etniske unge fravælger fritidsjob, men det skader integrationen, skriver næstformand i REM, Nur Beier
Af Nur Beier, næstformand i Rådet for Etniske Minoriteter (REM).
Fritidsjob er et fravalg hos unge med indvandrer/flygtninge baggrund. Det vil derfor være ønskeligt at skabe en social nødvendighed for fritidsjob af flere årsager.
Det er ikke populært med fritidsjob blandt unge med indvandrer/flygtningebaggrund. Set med forældrenes øjne er det ikke særligt statusgivende for familien at lade deres børn tjene penge. Det hænger sammen med en række forståelser, der udspringer af kulturelle forhold og normer fra hjemlandet.
Skam for familieoverhovedet
I den ikke-vestlige familieforståelse er det en "forældrepligt" at forsørge børnene så længe, de bor sammen med familien. Andet vil bringe skam over familieoverhovedet ved at give det indtryk til omgivelserne, at faderen ikke er i stand til at forsørge sin familie. Dette svækker (i forældrenes forståelsesbillede) faderens autoritet/status i og uden for familien og skader familiære relationer.
Med andre ord, det er forældrenes forhold, der optager forældrene frem for børnenes, når den første ikke ser varmt på fritidsjob. Unge, opvokset og opdraget i dette sociale klima, er naturligvis ikke positivt indstillet til at få et fritidsjob.
Pigerne og de stygge ulve
Det typiske argument fra forældrene (og unge) imod fritidsjob er, at unge bør bruge deres tid på lektier, men det passer ikke helt. Disse unge (især piger) får flere daglige opgaver i familien end danske unge. De ældste i søskendeflokken bærer ofte et større socialt ansvar i familien (passe små søskende, husarbejde m.m.) end danske unge.
I pigernes tilfælde bruger forældrene tit et andet argument, at piger er særligt udsat for "dårlige påvirkninger" - dvs. mandligt selskab, der (i forældrenes forståelsesbillede) venter som stygge ulve på at forføre dem, så snart pigerne kommer i kontakt med fremmede. Piger skal helst blive i forældrenes synsfelt for forældrebeskyttelse mod "dårligdomme".
Fritidsjob et glimrende redskab
Fritidsjob er ikke kun en måde at tjene lommepenge på, men også et udmærket redskab til udvikling af en række kompetencer (herunder selvtillid, forståelse for medbestemmelse, medansvar, teamwork og samarbejde). Disse vil unge gøre brug af senere i livet.
Fritidsjob øger unges ansvar for eget liv og for det fællesskab, der eksisterer på arbejdspladsen. Det er for sent at vente indtil praktikpladsen, idet der er tale om et socialt og psykologisk udviklingsforløb, som bør starte tidligere i barn- og ungdommen for at kunne oplagres og modnes i unges tankeverden.
Fravalg får konsekvenser
Fravalg af fritidsjob blandt unge med ikke-dansk baggrund kan være en del af forklaringen på, hvorfor de senere er fraværende fra ungdomsuddannelser med praktikforløb.
Der er bl.a. derfor fordele i at skabe en social nødvendighed for fritidsjob i denne elevgruppe. Dette kan ske ved, at fritidsjobbet kan gøres mere uddannelsesrelevant. En fritidsjobsordning, der vil give points/merit til erhvervsfaglige uddannelser kan være en måde at skabe social nødvendighed på - for at ændre forældrenes indstilling og styrke unges motivation og interesse.
