Forbyd de livsfarlige ægteskaber

Af Mohammad Rafiq,
forfatter og jobkonsulent
medlem af Altinget|Integrations debatpanel

Der er blevet sagt og skrevet meget om arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber i de senere år. Medierne har været fulde af historier om gammeldags og skrækkelige ægteskaber, og politikere har lovet handling. Men desværre uden nogle konkrete tiltag.

Skiftende regeringer har lovet at gøre noget ved problemet, men uden held. Politikerne har simpelthen ikke haft tilstrækkelig viden om problemet, noget jeg forsøgte at råde bod på med min bog ” Kærligheden kan ikke arrangeres ”. Alt for få havde indblik i hvor udbredte de livsfarlige arrangerede ægteskaber er, og at de ofte ender med voldtægt, æresvold eller æresdrab.

I det muslimske miljø har alt for mange sneget sig udenom, uden at have lyst til at se problemerne i øjnene. Men det går ikke, for nu må det være nok!

En nødvendig straf til familien
I forrige måned fik ni mennesker en dom for drabet på den unge nygifte Ghazala Khan - der blev fældet af sin brors kugler - og drabsforsøget på hendes mand Emal. En nødvendig straf.

For første gang bliver familiemedlemmer og venner af familien draget til medansvar og straffet hårdt for at have deltaget i planlægningen af denne grusomme forbrydelse.

Kort efter afgørelsen af Ghazala-sagen dukkede en ny æressag op. En 43-årig pakistansk mand nægtede at dræbe sin yngre søster, der ville ud af et arrangeret ægteskab, og han blev derfor gennemtæsket af familien.

Og nu i august 2006: En 45-årig far fra Brøndby Strand er blevet varetægtsfængslet for drabsforsøg mod sin 19–årige datter.

Vi skal heller ikke glemme, at i februar 2002 blev et menneske yderligere ofret for »æresdrab«. Sonay, en kun 14-årig pige, blev myrdet, fordi hun ikke rettede sig efter familiens traditioner og bestemmelser, som skulle bevare familiens ære.

Vi skal heller ikke glemme faren ved de mange muslimske kvinder, der vælger at gifte sig med danske mænd. De bliver udstødt af familien, udsat for æresvold og deres handelsværdi falder drastisk, blandt muslimerne.

Over 1.000 sager om året
Når æresvold eller æresdrab udføres i Danmark, som det var tilfældet med Ghazala Khan, reagerer vi med chok og forfærdelse. Men sådan er det ikke i mit hjemland, Pakistan. I den by, som Ghazala Khan kom fra, er det helt naturligt at slå ihjel for familiens ære.

Der bliver begået 600 æresdrab om året af velstillede muslimer i Pakistan og 60 i Tyrkiet. Ifølge statistikker fra den indiske regering dræbes der hvert år 7.000 brude i Indien. NGO´er, der arbejder med kvindespørgsmål i Indien, anslår at det samlede antal kvinder, der dræbes eller lemlæstes, er på 25.000 per år.

Krisecentre i Danmark modtager to til tre sager om dagen, 1.095 om året, hvor kvinder er blevet truet, slået, tvunget i et arrangeret ægteskab. Tallene er sikkert endnu højere hos rigspolitiet, hvor samtlige alle tilfælde af æresvold skal indberettes af politikredse.

Man må sige, at den personlige frihed i Danmark er under pres. Det er en kendsgerning, som man blot få år siden ville anse for at være udelukket. Men efter mordet på den pakistanske pige Ghazala Khan, er der kommet så mange bekymrende oplysninger frem om tilstanden i Danmark, at ingen tør udelukke, at lignende religiøst motiverede drab i Danmark kan ske igen. Muslimske piger er blevet bange for at sige deres mening af frygt for, hvad der kan ske.

Forklædte fundamentalister
De fanatiske muslimer og forklædte fundamentalister fra organisationer som Minhaj-ul-Quran (og deres klonede friskoler), Muslimer i Dialog og The Network forsøger af al magt at styre børnenes liv ved at tage kontrol over deres ægteskab.

Hvis en ung muslimsk pige har mod til at bryde ud af et arrangeret ægteskab, risikerer hun at blive indfanget af maskerede fundamentalister som Tanwir Ahmed fra The Network, der bruger sin mæglerrolle til at få sendt pigen hjem til familien igen. Pigen kan så blive sendt tilbage til uvisheden, noget der i værste fald kan koste hende livet.

Og så har vi folk som lektor i socialvidenskab Mustafa Hussein og antropolog Peter Hervik som benægter omfanget af kulturelt æresvold og æresdrab. Det er også forbavsende, når man hører fra de Radikale Venstre, at partiet er klar til at forbyde parfumeri i det offentlige rum, fordi de ikke vil være med til at borgerne bliver udsat for allergi. Men de vil ikke forbyde arrangerede ægteskaber, som er roden til at tusindvis af muslimske piger bliver udsat for arrangeret voldtægt, æresvold og æresdrab.

Kærlighedsløst samliv
Den dybt forældede skik med arrangerede ægteskaber ødelægger livet for tusindvis af unge indvandrere. De allerværste eksempler er dér, hvor forældrene ligefrem opnår en økonomisk fordel og en opholdstilladelse i Danmark ved at arrangere et ægteskab med en fætter eller kusine hjemme fra landsbyen. Det er regulær menneskehandel.

Men selv i de få tilfælde, hvor forældrene af et ærligt hjerte arrangerer et ægteskab »for deres børns bedste«, går det tit grueligt galt. Mange danske ægteskaber ender også galt, men de er dog i det mindste normalt baseret på en forelskelse. Mange arrangerede ægteskaber består fra starten af et kærlighedsløst samliv, fordi de unge aldrig har haft mulighed for at forelske sig i hinanden. Flere af de unge lever i et dagligt helvede og føler det ægteskabelige samliv som en voldtægt.

Kvindernes rettigheder
Lad mig slå fast: Jeg er hverken anti-pakistansk eller anti-muslimsk, men jeg vil kæmpe for kvindernes rettigheder, uanset deres religion. Jeg kan ikke tage mig af, at nogen i det muslimske miljø vil føle sig stødt, for mit mål er at hjælpe de unge. Det er dem, som er ofrene.

For mig er det en forbrydelse, at der stadig er politikere og integrationskonsulenter i Københavns Kommune som Manu Sareen ( R ) og debattører, der går ind for arrangerede ægteskaber. De er medskyldige i, at de arrangerede ægteskaber fortsat finder sted. Ved at fortie problemerne, gør man sig medskyldig i den ondskabsfulde handling, som rammer de tusindvis af ulykkelige unge, der bliver fanget i et ægteskab.

Undertrykkende patriarkalsk kultur
Derfor står der et stykke vigtigt arbejde tilbage. Nemlig at lære børn og forældre fra muslimske kulturer, at en undertrykkende patriarkalsk kultur som arrangerede ægteskaber ikke harmonerer med en dansk livsstil.

Desuden er det nødvendigt at gribe ind med bedre efterforskning og sanktioner på et langt tidligere tidspunkt, hvis man skal undgå flere æresdrab. Jeg var glad for dommen, fordi den signalerer, at vi ikke accepterer det her i det danske samfund.

Men der kommer flere af de her sager, og mange af dem bliver mere stuerene end Ghazala-sagen. Jeg frygter, at familierne nu i stedet lokker pigerne med til for eksempel Pakistan, Indien eller Tyrkiet og likviderer dem der.

Derfor mener jeg også, at vi bør lave udvekslingsaftaler med disse lande, så vi kan sigte herboende familier for æresdrab, selvom det bliver begået i et andet land.

Arrangerede ægteskaber i skolerne
En række initiativer er nødvendige for at komme arrangerede ægteskaber til livs. 24 års-reglen bør fastholdes, og skolerne og uddannelsesinstitutionerne bør tage fat på emnet, især muslimske friskoler. Undervisningsminister Bertel Haarder bør gøre undervisning om arrangerede ægteskaber obligatorisk på skolerne.

Oplysning mod arrangerede ægteskaber skal sendes i de etniske tv- og radiokanaler. De skal holde op med at censurere alt om den danske opfattelse af arrangerede ægteskaber. Et elitehold af specialister med forskellig faglig baggrund skal kunne operere på landsplan, fordi den enkelte kommune ikke vil kunne rumme tilstrækkelig faglig kompetence alene. Holdet skal bestå af Rejseholdet, repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Red Barnet, Lokk, Amnesty og af Moderate Muslimer.

Andre nødvendige initiativer: En hotline til de forskellige danske ambassader i hjemlandene samt menneskerettighedsorganisationer, så pigerne kan få hjælp, hvis de er blevet sendt væk fra Danmark. Konsekvent retsforfølgelse af involverede familiemedlemmer, når myndighederne får kendskab til arrangerede ægteskaber. Udvisning af de involverede familiemedlemmer, som har tvunget de unge til at gifte sig mod deres vilje.

Ulækkert at skulle gifte sig med sin fætter
Man bør tage fat i roden til alle problemerne, nemlig at kriminalisere fætter – kusine ægteskaber, dels fordi at de stort set altid er arrangeret, og dels fordi muslimske piger ikke har lyst til at blive gift med deres fætre. De finder det direkte ulækkert at skulle giftes med deres fætter. De betragter nærmest deres fætre som deres brødre.

Et forbud mod arrangerede ægteskaber er den eneste måde, hvorpå vi kan stoppe forældrenes kvælertag på de unge og den ondsindede tankegang, at unge skal gifte sig for at behage familien eller skaffe opholdstilladelse til en landsmand.

Det skylder vi Ghazala
Derfor ville jeg foreslå integrationsminister Rikke Hvilshøj, at hun forbyder arrangerede ægteskaber. Hun ved, at arrangerede ægteskaber er livsfarlige for så mange muslimske piger, at de har behov for støtte til at turde vælge et mere frit liv. Hun ved også, at nogle muslimske mænd er klar til at suge blod af deres børn, hvis de ikke adlyder familien, ligesom i Ghazala-sagen.

Dommen skaffer ikke den unge afghanske mand Emal sin pakistanske Ghazala tilbage. Men forhåbentlig hjælper det andre unge til at turde vælge et mere frit liv, bestemme over deres egen krop, kærlighed og ægteskab. At sige nej til arrangerede ægteskaber og ja til at følge deres hjerte.

Derfor skylder vi Ghazala Khan og tusindvis af andre piger, som på grund af trusler på livet sidder gemt i de forskellige krisecentre, at man sender et meget kraftigt signal til de muslimske mænd, og nu forbyder arrangerede ægteskaber.

debat@altinget.dk