Førtidspensionsreformen: Husk lige behandlingen
DEBAT: På trods af fokus på det stigende antal førtidspensionister med psykiske lidelser mangler regeringens førtidspensionsudspil afgørende behandlingsinitiativer, mener formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
Formand, Dansk Psykiatrisk Selskab
I sidste uge offentliggjorde regeringen sit udspil til en reform af reglerne for førtidspension og fleksjob. Under overskriften "En del af fællesskabet" præsenterede de en række forslag til, hvordan vi sikrer, at færre glider helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet.
I udspillet understreges det, at et stigende antal af dem, der får førtidspension, får det på grund af psykisk lidelse. Det er vel at mærke unge mennesker, det drejer sig om. I 2010 fik 4.700 mennesker under 40 år førtidspension - heraf havde 7 ud af 10 en psykisk lidelse.
Det faktum, at et stigende antal førtidspensioner tildeles pga. psykisk lidelse - og vel at mærke lidelser, der i princippet kan behandles som f.eks. angst og depression - har vi i psykiatrien længe forsøgt at sætte fokus på. Senest i Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog 2012-2020.
Mangel på behandlingsinitiativer
Regeringens udspil rummer gode og nødvendige initiativer. Det er godt, at man vil forsøge at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Det er også fint, at man tænker i ressourceforløb, der skal sikre kontinuitet, koordination og individuel sagsbehandling.
Men hvor pokker er behandlingen af de psykisk syge henne i udspillet?
Ja, hvis man kigger godt efter, er den da nævnt. Men kun sporadisk. Om de såkaldte rehabiliteringsteams står der således: "teamet skal have adgang til sundhedsfaglig ekspertise, f.eks. en socialmediciner, psykiater, psykolog, sygeplejerske eller fysioterapeut."
Det lyder, som om teamet kan vælge den løsning, de måtte være i humør til. Men hvis man er blevet så syg af angst og depression, at man ikke er i stand til at arbejde, så er det faktisk helt afgørende, at man har adgang til udredning og behandling. Det sker hos en læge. Og det vil for denne type lidelser i første omgang sige hos den praktiserende læge.
Anbefaling 1: Tidlig og hurtig behandlingsindsats
Men vi har det store problem, at vi i dag ikke har et tilstrækkeligt behandlingstilbud til mennesker med ikke-psykotiske lidelser. Mange får slet ikke behandling. Andre får behandling for sent, og indsatsen er ikke intensiv nok eller ikke evidensbaseret. Som tidligere kommenteret her på debatten mangler vi fortsat at få etableret ordentlige shared-care modeller. Og for de mest syge er ventetiden på henvisning til praktiserende psykiater eller et regionalt behandlingstilbud helt urimelig lang.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav i 2010 "Hvidbog om mentalt helbred". Her har man kortlagt, hvad der eksisterer af konkret, evidensbaseret viden om, hvordan man kan undgå langtidssygemelding og udgliden af arbejdsmarked ved psykisk sygdom. Anbefaling 1 lyder: "Tidlig og hurtig behandlingsindsats, der lever op til evidensbaserede retningslinjer."
Derfor er det helt nødvendigt at indtænke udredning og behandling i udspillet.
Psykisk syge har brug for en psykiater
Til stor forbløffelse kunne man ikke desto mindre på DR2's program Debatten 1. marts 2012 høre, hvordan beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), konfronteret med disse synspunkter af en psykiater, lidt spidst anførte: "Jeg tror ikke, vi skal løse alle sociale problemer med en psykiater. Alle er ikke psykisk syge, og alle skal ikke være det."
Næ nej. Men nu taler vi jo altså om dem, der glider ud af arbejdsmarkedet, FORDI de har psykisk sygdom. Og de har rent faktisk brug for en psykiater - eller for velfungerende shared care.
Psykiatere mener bestemt ikke, at alle har psykisk sygdom. Men vi synes, at de, der har, skal have behandling. Og vi er overbeviste om, at ordentlig udredning og behandling er afgørende, hvis det skal lykkedes at fastholde flere psykisk syge på arbejdsmarkedet. Derfor er reformens succes afhængig af, at psykiatrien får et markant økonomisk løft.
