Gør flygtninge og indvandrere til kvalificerede arbejdssøgende

DEBAT: Brug trappemodel fra arbejdsmarkedet til at hjælpe flygtninge og indvandrere op ad trinene og ind på arbejdsmarkedet, siger DA's direktør.

Af Jørn Neergaard Larsen,
adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Når virksomhederne rekrutterer nye medarbejdere, sker det på mange forskellige måder. Som hovedregel reagerer interesserede ansøgere enten på stillingsopslag fra virksomhederne, eller også søger virksomhederne nye medarbejdere blandt de registrerede ledige.

Men sådan er det kun sjældent, når vi taler om flygtninge og indvandrere. Her er mere end 40 pct. af borgere fra ikke-EU lande mellem 15 og 64 år helt uden for arbejdsmarkedet. Det vil med andre ord sige, at de hverken er i beskæftigelse eller registrerede arbejdsløse, og derfor heller ikke synlige for de virksomheder, der mangler arbejdskraften.

Hvad skal der så til for, at dén store gruppe af flygtninge og indvandrere kan komme ud på arbejdsmarkedet?

Et oplagt forslag vil være i første omgang at gøre dem til kvalificerede arbejdssøgende, for så har virksomhederne mulighed for at rekruttere dem.

Her er der meget at lære af de kommuner, der gennem vedholdende og systematisk indsats overfor flygtninge- indvandrergruppen gør det bedst. Hvis alle gjorde som de bedste kommuner, kunne vi halvere den gruppe af borgere, der er helt uden for arbejdsmarkedet. Det vil betyde ca. 26.000 flere flygtninge og indvandrere i arbejdsstyrken.

Træd trin op fra matchgruppe 4

Mange flygtninge og indvandrere er placeret i matchgruppe kategori 4. Det betyder, at personen har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at han eller hun ikke umiddelbart kan indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked.

Fire-partsaftalen fra 2002 og den seneste aftale fra december 2006 mellem regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter giver de nødvendige værktøjer til en bedre integrationsindsats:

Den trinvise indgang til det ordinære arbejdsmarked, den såkaldte trappemodel, giver flygtninge og indvandrere mulighed for at bruge virksomhederne som træningsbane for en senere ordinær ansættelse. Men det kræver en målrettet kompetenceafklaring som grundlag for at afgøre, hvilken indsats der skal til, og her er det nationale kompetencekort et glimrende værktøj. Det kan også være med til at kvalificere til et bedre match mellem virksomhed og borger.

De nye jobpakker, der ud over kurser i arbejdspladsdansk indeholder kompetencegivende AMU-kurser, er med til at sikre robustheden i den efterfølgende ordinære ansættelse.

Dette kan hjælpes på vej af en mentor på virksomheden, som sikrer, at den nødvendige faglige og sociale opmærksomhed er til stede.

Fire-partsprojektet VIP2 (Virksomhedsrettet Integration Projekt 2) har netop til formål at fremme og udvikle brugen af alle disse redskaber. Det sker i et praktisk samarbejde med seks kommuner, der har påtaget sig opgaven som metodekommuner. Metoder, som andre kan støtte sig til og bruge i indsatsen for at gøre flygtninge og indvandrere til kvalificerede arbejdssøgende.

Resultaterne af dette arbejde kan løbende følges på projektets hjemmeside www.vip2.dk.

Forrige artikel Er din virksomhed parat til integration? Næste artikel Sandhedens time for kvalitetsreformen