Flaskehals på arbejdsmarkedet

Af Thomas Søby
Senioranalytiker, IFKA

I skrivende stund er de indledende overenskomstforhandlinger ved at tage form. Der har længe været forpostfægtninger, teatertorden og konkrete udmeldinger om krav og ønsker i forbindelse med forhandlingerne.

FOA inviterede sine medlemmer til lønfest i Pumpehuset den 2. oktober 2007 og lægger op til krav om massive lønstigninger i den kommende aftale. Samtidig har KTO i forbindelse med trepartsforhandlingerne krævet at de deltidsansatte i kommuner og regioner skal tilbydes ledige timer inden disse tilbydes til eksterne parter.

Der er således lagt op til hårde forhandlinger i de kommende måneder. Når man ser på udviklingen i ledigheden, er der måske ikke så meget at sige til at fagforeningslederne og forhandlerne vejrer morgenluft. Antallet af arbejdsløse er nu under 100.000 og falder tilsyneladende fortsat.

Danskerne sikre på deres arbejde 

Parallelt med faldet i arbejdsløsheden viser IFKA's undersøgelser at beskæftigelsesforventningerne i de danske husstande er meget høje, og samtidig er bekymringen for arbejdsløshed historisk lav. Men hvor befolkningens bekymring er blevet mindre, er andre mere bekymrede for hvordan det skal gå fremover. En af årsagerne skal findes i de flaskehalse der har vist sig på arbejdsmarkedet. Både i den private og i den offentlige sektor er det vanskeligt at finde kvalificeret arbejdskraft til ledige stillinger. Set i lyset af den demografiske udvikling vil flaskehalsproblemerne snarere øges end mindskes i de kommende år.

En mulig løsning på disse udfordringer er at øge arbejdskraftudbudet og hæve tilbagetrækningsalderen. Det vil sige at danskerne skal arbejde mere og længere, og indvandrere og efterkommere skal i højere grad vinde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Undersøgelser fra IFKA gennemført i 1991 og 2007, viser dog at danskernes lyst til at arbejde mere er behersket. Det kan altid diskuteres om et glas er halvt tomt eller halvt fyldt, men uanset om man ser glasset som det ene eller det andet, kan det i denne sammenhæng konstateres at der i dag er mindre i glasset, end der var i 1991.

IFKA har ved flere lejligheder spurgt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning i arbejdsstyrken om man ville arbejde mere hvis skatten blev sat ned. I 1991 svarede 34 pct. af respondenterne at de ville arbejde mere. Det tilsvarende tal i 2007 var 24 pct. En skattelettelse vil således - helt i tråd med den økonomiske teori - give et øget udbud af arbejdskraft, men måske ikke i helt det omfang som man forventer.

IFKA har også spurgt om danskerne foretrækker en ekstra fritime om dagen og det samme i løn eller samme arbejdstid og en ekstra timeløn. Her svarer næsten 75 pct. at de foretrækker øget fritid frem for mere i løn.

Det er paradoksalt at mens fagforeningerne kræver mere i løn og flaskehalsproblemerne bliver mere og mere tydelige, så ønsker et flertal af danskerne sig mere fritid. Det peger på en åbenlys udfordring i forhold til at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft fremover.

debat@altinget.dk