Vi skal lære af solstrålehistorierne

Af Mikkel B. Nielsen og Chris S. Pedersen
Indehavere af Care Konsulenterne

I sit sidste indlæg her på socialdebatten, efterlyser Karen Hækkerup solstrålehistorierne. Hun mener, at vi skal blive bedre til at udbrede succeshistorierne og bringe faglig stolthed og glæde ind i det socialpædagogiske arbejde.

Hvordan skabes en solstrålehistorie
Solstrålehistorier – eller succeshistorier – er der heldigvis mange af. Det er en fantastisk glæde, når en anbringelse lykkes, og den socialpædagogiske arbejdsindsats bærer frugt. Men det virkelig interessante spørgsmål, der er værd at undersøge og reflektere over, er, hvordan det blev en solstrålehistorie. Hvilke ingredienser skal man putte i anbringelsesgryden, for at det bliver en anbringelse, der er afbalanceret og vellykket?

I viften af anbringelsestilbud kan det ud fra værdigrundlag og indholdsbeskrivelser være vanskeligt at gennemskue, hvad anbringelsen konkret tilbyder. Hvilke ingredienser der tilsættes i gryden netop her. Hvad er den hemmelige ingrediens, der giver netop denne anbringelse sin særegne stil? Hvad er det, der skal til, for at en anbringelse bliver en solstrålehistorie?

Et fokus på muligheder
Der er ingen tvivl om, at relationen er den bærende kraft i en anbringelse. Derudover er det vigtigt at anerkende de anbragte børn og unge for de unikke personligheder, de er.

Et for stort fokus på deres begrænsninger og problematikker kan så nemt medvirke til at fastholde dem i disse identiteter med et sygdomsbillede og begrænsede muligheder. Hvis den pædagogiske indsats kredser om de samme begrænsningsbilleder, hvem skal så se ud over kanten og se mulighederne for den positive udvikling?

Vi mener, at det er nødvendigt med et andet perspektiv. Vi, der arbejder med udsatte børn og unge, skal fastholde troen på, at det kan lykkes. Vi skal fokusere på, hvad den unge formår, være nysgerrige og undersøgende på i hvilke dele af anbringelsen, der sker en hensigtsmæssig udvikling, og turde være målrettede efter disse.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal forholde os til de anbragtes udfordringer, for det skal vi i høj grad. Men vi skal turde gå bagved det, der er gået galt i barnets liv, og få øje på intentionerne i handlingerne - både hos den anbragte, men også i det arbejde der efter vores mening bør opprioriteres i den biologiske familierelation.

Med denne tilbundsgående viden om såvel udfordringer som potentialer baseret på den anbragtes historie, skal vi som professionelle kunne spejle den unges handlinger og dermed igangsætte en refleksionsproces, der gradvist får den unge til at tage ansvar for egne handlinger og eget liv.

Pædagogiske og menneskelige kompetencer
At en anbringelse lykkes, afhænger således i høj grad af de pædagogiske medarbejderes kompetencer. Der findes så mange forskellige kategorier af anbragte børn og unge, ligeså mange forskellige personligheder og dermed et hav af nuancer, man skal navigere i som pædagogisk medarbejder.

Vi skal altid være på forkant, kunne fornemme stemninger, optakter til konflikter, handlemønstre, kunne gennemskue og se bagved de umiddelbare udtryk i handling og krop. Vi skal på et splitsekund lave vurderinger og træffe beslutninger, som kan have afgørende betydning for det videre anbringelsesforløb.

Ud over pædagogisk uddannelse og psykologisk indsigt, er det vanskeligt at komme udenom, at de menneskelige egenskaber spiller en betydelig rolle i denne sammenhæng.

Pædagogisk Tænketank
Vi foreslår, at vi i arbejdet med at opkvalificere anbringelsestilbuddene til børn og unge i langt højere grad skal drage nytte af al den viden, der findes på området. Vi skal føre luppen hen over de processer, der lykkes, og undersøge hvilke elementer, der går igen, i de vellykkede anbringelser.

Vi skal bruge hinanden og være lydhør over for det, der virker. Så når Karen Hækkerup efterlyser solstrålehistorierne, fremfor fokus på det der ikke fungerer, hvorfor så ikke gå hele vejen og oprette en Pædagogisk Tænketank med fokus på udsatte børn og unge.

Lad os bruge nogle af midlerne fra satspuljen til at skabe et forum, hvor aktører på området kan mødes med målet om at eksplicere og udvikle anbringelsesområdet i Danmark. En vidensbank hvor vi fra praksisområdet, sammen med teoretikere og forskere, i endnu højere grad kvalificerer vores indsats i arbejdet med vores udsatte børn og unge. Care Konsulenterne byder gerne ind med vores erfaring og viden om alt det der lykkes – vores solstrålehistorier.
 

debat@altinget.dk