Vicedirektør forlader Styrelsen for It og Læring

Aino Olsen stopper som vicedirektør hos Styrelsen for It og Læring. Nu skal hun være underdirektør for DR Teknologi.

Fra 1. maj indtræder Aino Olsen i rollen som underdirektør for DR Teknologi. 

Det oplyser DR i en pressemeddelelse. 

Aino Olsen forlader dermed stillingen som vicedirektør i Styrelsen for It og Læring. En stilling som hun har haft siden 2012.

Nu ser hun frem til at bistå DR i deres digitale transformation:

"DR står midt i en digital omstilling, hvor der skal tænkes i nye løsninger, så DR forbliver relevant for hele befolkningen. Det synes jeg er en enorm meningsfuld opgave, som jeg glæder mig meget til at være med til at løfte," siger Aino Olsen.

Mikkel Müeller forlod stillingen hos DR Teknologi i februar, da han blev ansat som IT-direktør hos Danske Spil. Sidenhen har Kenneth Bülow været konstitueret som underdirektør. 

Aino Olsen er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet.

Forrige artikel Heidi Wang overtager borgmesters plads i Københavns Borgerrepræsentation Heidi Wang overtager borgmesters plads i Københavns Borgerrepræsentation Næste artikel Dødsfald: Arkitekt, professor Michael Sten Johnsen (83)