Veganerpartiet til Slagtermestre: God dyrevelfærd for 200 millioner dyr er umuligt
REPLIK: Den nye dyrevelfærdslov ændrer ikke rammerne for dyrenes liv. Vi bør fjerne den ødelæggende produktion af dyr og satse langt mere på et stigende planteeventyr, skriver Lisel Vad Olsson.
Af Lisel Vad Olsson
Politisk ordfører, Veganerpartiet
I Veganerpartiet følger vi med i debatten om dyrevelfærd og dyrerettigheder i Danmark. Torsten Buhl skriver i denne debat, at når det kommer til landbruget, kan dyrene glæde sig over, at:
"...vi nu har en dyrevelfærdslov, som sikrer, at dyrene behandles ordentligt, og at vi samtidig har nogle fornuftige rammevilkår for produktionen".
Den nye dyrevelfærdslov ændrer ikke de bekendtgørelser, som bestemmer, hvilke rammer og overgreb dyrene lever i ude i de store betonbygninger, hvor dyrene er stuvet sammen.
Det er de samme pladskrav, der gælder som altid, ligesom bestemmelserne om at man må kastrere pattegrisene uden bedøvelse, hvis de er under syv dage gamle, og at fiksering af søerne i flere uger ad gangen også er helt okay.
Afgørende at produktionen mindskes
Torsten skriver da også, at det egentlig handler om balancen mellem dyrevelfærd og profit, og at dyrevelfærden derfor ikke må blive FOR god. Det har da også vist sig, at vi i Danmark ligger ret dårligt med hensyn til dyrevelfærd i forhold til de lande, vi gerne sammenligner os med.
Torstens argument er, at hvis vi bliver for gode ved dyrene, så kan det ikke betale sig at lave forretning på dem, på trods af at vi danskere gerne betaler for kød, hvor vi ved, at dyrene har haft bedre vilkår.
Hans argument om at produktionen af kød flytter ud af landet, er ikke et argument for, at vi skal have dårlig dyrevelfærd og fortsætte ødelæggelsen af vores natur og miljø herhjemme. En eventuel flytning af produktionen vil aldrig være en til en, men langt mindre og for at vi sammen kan nå målene i Paris-aftalen, er det afgørende, at produktionen mindskes betragteligt, hvilket ikke kun gælder i Danmark, men i alle lande.
Dårlig naturbeskyttelse
Torsten Buhl mener, at jo større produktion vi har i Danmark, jo bedre, fordi vi skulle være klimaeffektive. Men han glemmer den store import af 1,7 millioner tons soja om året, og at dansk landbrug står for 30 procent af den danske CO2-udledning.
For ikke at tale om at vi har massive hjemlige udfordringer i forhold til mangel på natur, og den dårligste naturbeskyttelse i hele EU. Han glemmer nemlig ammoniak, kvælstof og alle de problemer, som mange af naboerne til de store fabrikker lider under. Det kan alt sammen tilskrives den massive produktion af dyr, vi har i vores lille land.
Vi er nødt til at begynde at tænke langt mere helhedsorienteret, hvis vi ikke ønsker, at dyr lider unødvendigt og samtidig gerne vil have den danske natur og biodiversitet tilbage.
Fra betonhaller til grønt eventyr
På 100 år er værdien af vores landbrug faldet fra 20 til to procent af BNP, mens produktionen af dyr er steget med 500 procent. Reel god dyrevelfærd for over 200 millioner dyr om året er umuligt.
At fabriksproducere dyr på den måde, kan aldrig være i dyrenes interesse. Holland tjener omkring 600 milliarder mere på deres landbrug end os, men på et mindre areal, og i det hele taget er planteproteiner til menneskeføde, tekstil med mere i fremgang.
Vi kan gøre det bedste for både dyrene og naturen ved at fjerne den ødelæggende produktion af dyr og satse langt mere på et stigende planteeventyr, hvor vi kan være med i front.
Vi ser allerede gamle grisehaller omdannet til produktion af planteprotein. Med politisk vilje og landmænd, som gerne vil være med i front, kan vi vende udviklingen fra indespærrede dyr i betonhaller til et grønt eventyr, som er i alles interesse. Ikke mindst for dyrene.
Knud Vilby: Strukturel ulighed mellem kommuner bliver værre og værre
Krifa til DSU-formand: FH-fagforeningers aggressivitet sender medlemmer i armene på os
