Slagtermestre: Vi burde være stolte af danske dyrs vilkår
DEBAT: Det gælder om at finde balancepunktet mellem dyrevelfærd og produktion, så dyrene har det så godt som muligt, uden det går for meget ud over økonomien. Hvis det tipper for meget til den gode side, vil det gå som i Sverige, skriver Torsten Buhl.
Af Torsten Buhl
Administrerende direktør, Danske Slagtermestre
I min barndom og ungdom havde jeg den store glæde at hjælpe til med forefaldende arbejde på en landbrugsbedrift. Her hjalp jeg blandt andet med at passe grise, og det var både søer og slagtesvin.
Jeg husker for eksempel, hvordan vi efter udmugningen kastede store flager halm ind til grisene i deres stier, og hvordan de øjensynligt hyggede sig med at sprede halmen ud, for det måtte de selv gøre.
Det var i det hele taget min klare fornemmelse, at grisene havde det godt – at de trivedes – og jeg var heller aldrig i tvivl om, at fodermester Svend gik meget op i at sørge for, at de gjorde det. Det var nærmest en æressag for ham, at ”hans” grise havde det godt.
Jeg er helt på det rene med, at det ikke er helt sådan, det foregår mere, men jeg er ikke i tvivl om, at interessen for dyrenes velbefindende er intakt. Det vil i hvert fald være dumt andet, for hvis de ikke trives, går det ud over deres daglige tilvækst eller andre ydelser, som landmændene lever af.
At spare penge på dyrevelfærden vil derfor være at spare penge på indtjeningen, hvilket jo ikke giver nogen mening.
Dyrevelfærd skaber effektiv produktion
Det er sikkert blandt andet fordi, vi i Danmark har øje for dyrevelfærden, at vi også har en af de mest effektive animalske produktioner i verden. Det kan man nemlig kun have med sunde dyr, og dyr er ikke sunde, hvis de ikke har det godt.
Derfor kan vi også være stolte over, at vi nu har en dyrevelfærdslov, som sikrer, at dyrene behandles ordentligt, og at vi samtidig har nogle fornuftige rammevilkår for produktionen, således at vi kan opretholde en betydelig animalsk sektor i Danmark – ikke mindst til fordel for dyrene, som ellers ville blive erstattet af dyr i andre lande, hvor de ikke har det lige så godt. For efterspørgslen efter kød, mælkeprodukter, huder med videre, vil jo alt andet lige være den samme.
Også for dyrenes skyld er det det balancepunkt, det gælder om at finde: Hvor godt kan de have det, uden at det går så meget ud over økonomien, at produktionen ikke længere kan betale sig?
Hvis det tipper for meget til den gode side, vil det gå som i Sverige, hvor kravene til "dyrevelfærd" har betydet, at produktionen er meget lille, og at den derfor er overtaget af andre lande, hvor dyrene har det værre. Dermed gør man jo dyrene en bjørnetjeneste – så at sige.
Jo mere dansk produktion, desto bedre
Det er altså med dyrevelfærden, som det er med klimaindsatsen: Jo større andel af den globale produktion, der ligger i Danmark, desto bedre, fordi vi også her har den mest klimavenlige animalske sektor målt på produceret enhed.
Derfor virker det også tosset, at regeringen og myndighederne med kostråd og lignende gør, hvad de kan for at bekæmpe den danske animalske sektor på dens hjemmemarked. Det er skidt for dyrene, og det er skidt for klimaet.
I stedet burde vi alle være stolte over, at vi på disse vigtige områder er blandt de bedste i verden, vel vidende, selvfølgelig, at der altid er plads til forbedringer, så længe disse ikke – ude i virkeligheden – medfører forværringer.
Kaare Dybvad om CO2-loftet: Sporene fra tiltag på byggeområdet skræmmer
Bryan Rice: Staten bør vægte kulturhuse lige så højt som kirker
